Nu er jeg ikke lige opdateret på, hvordan su-forholdene og renteniveauet er i dag osv, men da jeg begyndte at studere var der meget snak om studerende, som søgte fuld su med lån og det hele bare for at sætte det på højrentekonto og så betale lånet tilbage den dag, de var færdige, for så at sidde tilbage med et pænt overskud på kontoen. Livet for dem blev financieret af rige forældrer og lidt arbejde ved siden af.
Den slags får jeg langt mere ondt over end over, at nogle mennesker faktisk vover at bruge redningsnettet, vi har i samfundet, når livet ikke går som planlagt. Jeg er stolt af at komme fra en velfærdsstat. Jeg er stolt af, at vi alle får den hjælp, vi har brug for, det være sig skolegang, sygehusbehandling eller f eks kontanthjælp. Der er en grund til, at systemet findes. Det er fordi, der reelt er folk, som har brug for det.
Ingen af os ved, hvad vi kan få brug for i fremtiden. Når man sidder trygt i fuldt arbejde, der er balance i økonomien, børnene er friske osv, så kan det virke uforståeligt, at ikke alle andre også bare tager sig sammen og gør ting rigtigt. - Men sandheden er jo, at uforudsete ting sker, og nogle gange tager man et valg, som viser sig at slå dårligt ud i sidste ende, og nogle gange havner man ret og slet imellem to stole i systemet. Mange har mistet sit arbejde de sidste år, og mange slider for at komme sig ind på arbejdsmarkedet. Forklaringen er jo ikke så simpel som, at de bare er dovne og nassere osv.
Jeg betaler min skat med glæde. Meget af den går til systemer og tiltag, som jeg forhåbentligvis aldrig selv får brug for. F eks er jeg pt 39 år og har aldrig været alvorligt syg i mit liv. Eller til ting, jeg personlig ingen glæde har af - f eks vedligeholdelse af offentlige bygninger, statuer osv i byer, hvor jeg aldrig kommer til at sætte min fod. Men til gengæld går andre folks skattepenge også til ting, som betyder noget for mig, hjælper mine børn, hvis de har brug for det osv. I et samfund som det danske er noget af det grundlæggende, at vi hjælper hinanden.
For en ordens skyld: Jeg har haft fast arbejde i 11 år og har aldrig været på KH. Men det giver mig ikke ret til at se ned på folk, som er det. Vi har et redningsnet i samfundet. Det er der for at blive brugt, når det er nødvendigt. Både de vellykkede og de intelligente kan havne i en vanskelig situation. Det faktum, at en person er på kh, er ikke et godt nok grundlag til at fordømme vedkommene som nasser eller doven i mine øjne.
