jydeinden skriver:
hmm jeg har nu et andet syn på det så tror ikke vi bliver enige. Jeg har aldrig sagt at folk ikke skal tage en uddannelse og det pointerer jeg sådan set også, ej heller har jeg sagt at sikkerhedsnettet ikke er fint, for det er det da i et vis omfang.
Hvad jeg siger er at rent økonomisk set på det kan jeg ikke se nogen forskel på om du er på su eller om du er på kontanthjælp da begge dele bliver finansieret af staten i visse tilfælde uden nogen former for garanti for at vedkommende rent faktisk giver noget igen for pengene.
Og nu vælger de fleste jo uddannelse efter hvad de brænder efter og ikke efter hvad der er mest eller mindst arbejdsløshed indenfor.. for skulle man det så ville de færreste jo netop overhovedet få en uddannelse (nævn mig EN uddannelse hvor der er 100% garanti for at du får et arbejde)
Der er jo enorm forskel på SU og KH, selvom de begge er overførelsesindkomst.
Tager vi de videregående uddannelser, så får man i ren uddannelsesstøtte, ca. 5000 kr udbetalt om måneden (her medregner jeg ikke forsørgere). Ud af dem, skal man finde råd til print/kopi, studiebøger (som er vanvittig dyre!!!), og alt andet studiemateriale. Derudover skal du jo stadig betale for hus og hjem, transport og hvad der ellers er. Ja, det er hele arbejdsstyrken, der betaler for at man kan studere, men det er jo en investering for samfundet. Når jeg er færdig, har min uddannelse taget 5 år. Og i den tid har jeg jo fået opbygget en masse kompetencer, som kan gavne ude i erhvervslivet og ikke mindst kommer jeg til at bidrage med en pæn portion skattepenge, hver eneste måned.
Hvis vi så tager SU-lånet med. Rigtig, rigtig mange studerende tager SU-lån, og det er jo en enorm gevinst for staten. Ikke nok med at vi har opbygget en masse kompetencer, så sidder vi også med en okay gæld (For mit eget vedkommende bliver den vel knap 250.000 kr)... Den betaler man jo så også rente af. Så den vej igennem, gavner det altså også samfundet mere at man er på SU i forhold til KH.
Så jo, der er jo enorm forskel på det at være under uddannelse og kh. Du kan vel heller ikke sige at det at være dagplejer, er det samme som at være på kh? En dagplejer er jo offentlig ansat, og bliver derfor også lønnet af samme kasse som su og kh kommer fra.