Hvad er der galt med drengebørn ?

lineog4 skriver:

Jeg tror det er så svært at få ønske sig noget, vente på noget (når man er gradvis), tænke en fremtid med er barn uden det bliver konkret - og en del af det konkrete er vel også at barnet får et køn. Et barn uden køn, uden ansigt, uden det som gør barnet konkret er vel nærmest umuligt. At det så kan ændre sig hver evig eneste dag er en anden ting - og der er det ikke udtryk for præferencer men blot om dag lege med tanken. 

Da jeg var gravid med mit 2. Barn havde jeg da et billede  af den trold der skulle komme så meget på køn (ønskede mig en pige til men var sikrer på det var en dreng), men jeg havde et billede af at det barn der kom ville ligne Dina, samme trutmund, samme ansigt, samme næse for sådan så mine børn ud ;-) ud kom en pige med helt anden mund, helt andre farver, en helt anden pige (kan se nu der var noget der var ens men...) og det tog da tid før jeg helt forstod det var min datter og hun var smuk - for det var jo ikke sådan baby så ud ;-)

Så hvad er forkert ved det ene køn - vel egentlig bare man havde drømme om der andet, at man havde dannet billeder af et barn og så får man at vide man skal have et andet. Og selvom man jo godt ved at køn ikke er ensbetydende med en stereotyp person så er det jo alligevel essentielt om der er en tissemand eller en tissekone.

line

Jeg er jo helt enig

Min undring går på, hvorfor man ofte stødes over at læse, at nogle kvinder ønsker sig en pige, og så oprettes debatter som denne, men her er der bare mange, som ønsker/ønskede sig en dreng, så hvorfor er det mere legalt, end at ønske sig en pige, for ingen her stille jo spørgsmålstegn ved, at der er mange, der skriver at de ønskede sig en dreng

Jeg ved jo, at jeg selv ønskede mig et bestemt køn, men havde det været et andet køn, da det kom ud, så var det elsket lige så højt Mine børn er elsket for den de er, og ikke for hvad de er

nielsen80 skriver:



Det kan godt lade sig gøre - min pige har verdens bedste farmor! Og selvom hun kun er 7 måneder(altså min pige ikke farmor), så kan jeg allerede se, at farmor får et bedre forhold end mormor.

Til TS jeg har selv undrede mig over spørgsmålet, men er faktisk blevet meget klogere i løbet af denne tråd - og den anden. Det synes at handle om, hvilket forhold man ønsker, og at man bedre kan relatere til et bestemt køn. Fælles for alle er dog, af dem jeg har læst, at de bliver nøjagtigt ligeså glad for en dreng som en pige, når barnet kommer til verden.
Der hvor jeg engang imellem bliver lidt undrende,er når mine veninder fortæller om andres reaktion på en kønsskanning - har en veninde som venter nr 3 dreng og hun har gang på gang skulle svare på, om de nu ville prøve igen, når nu det heller ikke var en pige denne gang altså en ting er man selv kan have en mere eller mindre irrationel ønske om et køn, men at andre på ens vegne nærmest bliver skuffet, det stiller jeg mig uforstående overfor.

Ja selvfølgelig kan det lade sig gøre

Men det kommer jo også helt an på indstillingen hos farmor/svigerdatter! om man lader farmor komme tæt på, og om farmor overhovedet gider!

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Intet andet end de er ualmindelige fantastiske Indrømmer gerne jeg ønskede mig en pige første gang, af den ene grund jeg slet ikke kunne forestille mig at få en dreng. Det blev så en pige. Anden gang vidste jeg bare det blev en dreng og da jeg til md scanning så ham, var jeg forelsket. Han er mors dreng ud over det hele og min pige er meget mere en fars pige. Hun gider ikke hygge nygge putte ting - nej hun er "nørd" elsker elektronik og far ting. Ønsker mig en 3'er og et lille sted håber jeg det bliver en dreng Men aller allermest ønsker jeg mig et sund og rask barn der kan vokse sig stor og stærk ligesom de to vidunder jeg har

Nadia&Daniel skriver:

Man skal "bare" lige huske ikke at dømme folk - for vi kender ikke (altid) baggrunden for ønsket. Kan også være folk ikke selv ved hvorfor de selv har dette behov for et barn af et bestemt køn. Jeg er selv en af dem - jeg har ingen ide om hvorfor jeg øsnker en pige mere, men jeg ved også dybt inde i mig, at der vil altid være kærlighed til en bette dreng - men om jeg skal have en kugle for panden fordi jeg har sådan et øsnke?? - det synes jeg ikke at jeg fortjener, for jeg opgiver ikke et barn pga af kønnet..

Det er heller ikke for at dømme folk i den forstand. Det er heller ikke typen som dig jeg tænker på, fik måske formuleret mig lidt forkert. Det jeg mener er folk der eks. ønsker en dreng, men så får en pige, og så at nogle rejser udenlands, for at få dette barn fjernet. Jeg har også set hvor de har fået modsatte køn af hvad de ønskede og simpelthen ikke vil have noget med barnet at gøre. Det er det jeg har VIRKELIG svært ved at forstå. Håber det var en bedere formulering .

I forhold til min egen graviditet er rimelig ligeglad med kønnet

Jeg har fået 4 drenge og drømmer stadig om at få en datter Den drøm vil aldrig forsvinde,-heller ikke når jeg er 80 og tørret ind til en rosin

Krussedulle skriver:

Jeg tænkte det samme den anden dag..

Vi har 3 drenge, og har på intet tidspunkt tænkt "øv! Ikke igen"

Men jeg tror også at det handler om at give sine gener videre? jeg tror, uden at vide det, at flere piger end drenge tænker over om de vil have børn?!

Og så er der jo farmor/mormor dilemmaet! jeg kender i hvert fald ikke nogen, som har bedre forhold til deres farmor end mormor!
Og heller ikke nogen med et bedre forhold til deres svigermor end deres mor!

Men JEG vil gøre alt for ikke at være som min farmor og mine ungers farmor!
Jeg håber at jeg bliver en skide god farmor og en sød og kærlig svigermor!

Mit forhold til min farmor var MEGET bedre end til min mormor Jeg var rigtig meget sammen med min farmor. Altid, fra jeg var helt lille.

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så måske gentager jeg, men tror du ikke det handler om at man er tilbøjelig til at ønske sig det man bedst kan forholde sig til?

De fleste kvinder kan bedst forholde sig til piger, og de fleste mænd kan bedst forholde sig til drenge (for det er jo i høj grad også en tendens).

Det handler vel om at man forestiller sig hvordan det er at have et barn og husker sin egen barndom, og ønsker at disse to ting smelter sammen.

Nettemor skriver:



Mit forhold til min farmor var MEGET bedre end til min mormor Jeg var rigtig meget sammen med min farmor. Altid, fra jeg var helt lille.

Det var dejligt!

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Du har fuldstændig ret... men nej jeg er heldigvis ikke en af dem som ikke ønsker drenge børn!! Sikke noget at gøre..

Men måske det kan være udvalget til de kære små ? For synes det er skuffende at handle til min dreng, når der ikke er meget udvalg i drengetøj f.eks... 

Til piger er der prinsesseting men der er ikke noget til vores dejlige prinser...

Ligesom idag ser jeg en lampe som er lavet som prinsessekrone, men der var da ikke nogen prinselampe! ih... altså... kunne blive ved 

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

jeg tror at vi kvinder ofte ønsker sig en pige, på grund af at vi gerne vil have en lille "prinsesse" som man kan pynte, og fordi man bedst kan forholde sig til det fordi det er samme køn. mænd ønsker sig som regl drenge, fordi de mener de kan lege vild med dem og spille bold osv. og fordi de bedst kan forholde sig til det.

jeg ønske mig en pige fordi jeg har 3 brødre, og fordi jeg drømte om at give hende alt det jeg ikke fik som barn både ting, opmærksomhed og kærlighed.

jeg fik en dreng først, og jeg bliv ikke skuffet over ham. lige før jeg blev gravid, drømte jeg at jeg fik en dreng og da jeg blev gravid havde jeg på fornemmelsen at det ville blev en dreng.

da jeg blev gravid anden gang, havde jeg også en fornemmelse om at det blev en pige og det gjorde det

men her hjemme er det alligevel blevet fars pige og mors dreng (selvom vi elsker dem begge lige højt) men da lucas og mig ligner henanden meget af sind, så kan jeg meget beder forstå hvorfor han gør som han gør. og freja er vild, prøver alting af lige som sin far gjorde som barn, så han kan bedre følge hende på den måde hun er

del blev hvis lige langt