Hvad er der galt med drengebørn ?

Jeg synes (undskylder sproget) at folk der har den mening med at de KUN vil have det ene køn og bliver skuffet, sure og ked af det, hvis ikke det var det køn de ønskede, burde få en kugle for panden!! Ja undskyld mig, men jeg forstår slet ikke at folk kan tillade sig at 'vælge'. Hvis man vælger at lave et barn, og vil tage ansvaret, burde man sku da også være voksen nok til at håndtere kønnet uanset hvad det bliver.. Bare min mening .

Der er intet galt med drenge-og jeg forstår heller ikke at nogen mennesker ligefrem kan tude over det "forkerte" køn.

Hvad blev der af de små glæder som at barnet er sundt og rask og andre "småting"?

Jeg har 4 drenge og 3 piger og ingen af den har været mere eller mindre værd.

Jeg oplevede på et tidspunkt at sidde og vente på skanning ,og ud kom en vrælende kvinde ,helt rød i hovedet og med tårer ned af kinderne.

Vi andre vordende mødre var dybt rystede , og spekulere alle på hvad for en slem besked de havde fået derinde

Indtil hun kylede billedet i hovedet af manden og tudende sagde at det var hans skyld at hun aldrig fik en prinsesse 

Stakkels lille babydreng ,sådan at skuffe hans mor inden han overhovedet var kommet til verden.

Absolut ingen ting, har selv en dejlig en af slagsen, og så en skøn pige

Læste for noget tid siden, at de fleste kvinder ønsker sig piger mens mændene ønsker drenge, hvorfor ved jeg ikke, men der stod at kvinder som fik drenge havde større risiko for fødselsdepression en de kvinder som fik piger især hvis det ønskede køn var en pige

Jeg venter vores første barn og havde lidt håbet på at det blev en dreng, da jeg altid selv har ønsket mig at have en storebror Men til MD scanningen fik vi afvide at det bliver en pige, har termin idag så ved stadigvæk ikke om det er en pige.. Men mange folk sagde til mig at så måtte jeg da være ekstra glad, da de hørte at jeg venter en pige.. Forstår ikke hvorfor de mener det, jeg var bare glad for at den er sund og rask..

BabyWish9413 skriver:

Jeg synes (undskylder sproget) at folk der har den mening med at de KUN vil have det ene køn og bliver skuffet, sure og ked af det, hvis ikke det var det køn de ønskede, burde få en kugle for panden!! Ja undskyld mig, men jeg forstår slet ikke at folk kan tillade sig at 'vælge'. Hvis man vælger at lave et barn, og vil tage ansvaret, burde man sku da også være voksen nok til at håndtere kønnet uanset hvad det bliver.. Bare min mening .

Man skal "bare" lige huske ikke at dømme folk - for vi kender ikke (altid) baggrunden for ønsket. Kan også være folk ikke selv ved hvorfor de selv har dette behov for et barn af et bestemt køn. Jeg er selv en af dem - jeg har ingen ide om hvorfor jeg øsnker en pige mere, men jeg ved også dybt inde i mig, at der vil altid være kærlighed til en bette dreng - men om jeg skal have en kugle for panden fordi jeg har sådan et øsnke?? - det synes jeg ikke at jeg fortjener, for jeg opgiver ikke et barn pga af kønnet..

Carina:-) skriver:

Der er intet galt med drenge-og jeg forstår heller ikke at nogen mennesker ligefrem kan tude over det "forkerte" køn.

Hvad blev der af de små glæder som at barnet er sundt og rask og andre "småting"?

Jeg har 4 drenge og 3 piger og ingen af den har været mere eller mindre værd.

Jeg oplevede på et tidspunkt at sidde og vente på skanning ,og ud kom en vrælende kvinde ,helt rød i hovedet og med tårer ned af kinderne.

Vi andre vordende mødre var dybt rystede , og spekulere alle på hvad for en slem besked de havde fået derinde

Indtil hun kylede billedet i hovedet af manden og tudende sagde at det var hans skyld at hun aldrig fik en prinsesse 

Stakkels lille babydreng ,sådan at skuffe hans mor inden han overhovedet var kommet til verden.

Det var da godt nok også noget af en reaktion

Jeg har en af hver, og er så lykkelig for dem begge, og synes det er fedt at ha været så priviligeret, det sjove er at første gang ville vi ikke vide køn, og havde ikke sådan fornemmelse hvad det blev, så alt blev gjort neutralt, malede værelset grønt, og alle sagde det var en dreng, så håbede på en pige bare for at vise at piger sagtens kunne bo på limegrønt værelse. Det blev min elskede søn, og knuselskede ham fra start, selvom vi havde en hård start, anden gang tænkte jeg, det må være en dreng, for min kæreste og hans familie lavede de kun drenge og det holdte jo stik, så blev overrasket til kønsscanningen, da vi denne gang ville vide det, og måtte ud og købe lyserøde i dagene efter for at vænne mig til tanken, om at jeg var så heldig at få en af hver. For mig har det vigtigste været de var sunde og raske. Og vil man vide kønnet, ja så synes jeg man skal få en ekstra scanning, kan ikke forstå dem hvis tanke kun drejer sig om køn til md, og ser det som kønsscanning, for der er det jo netop barnet de tjekker for, som scanningen hedder, misdannelser kan de tilfældigvis se det det er det da ok. Blev sur på min svoger da vi ventede os første gang, så sagde han. Ja bare i ikke får en 3plads, spurgte hvad han mente, og 1 pladsen var en dreng, 2 pladsen en handicappet dreng og 3 pladsen en pige Blev så rasende, køn er ligegyldigt, sund og rask frem for alt

Carina:-) skriver:

Der er intet galt med drenge-og jeg forstår heller ikke at nogen mennesker ligefrem kan tude over det "forkerte" køn.

Hvad blev der af de små glæder som at barnet er sundt og rask og andre "småting"?

Jeg har 4 drenge og 3 piger og ingen af den har været mere eller mindre værd.

Jeg oplevede på et tidspunkt at sidde og vente på skanning ,og ud kom en vrælende kvinde ,helt rød i hovedet og med tårer ned af kinderne.

Vi andre vordende mødre var dybt rystede , og spekulere alle på hvad for en slem besked de havde fået derinde

Indtil hun kylede billedet i hovedet af manden og tudende sagde at det var hans skyld at hun aldrig fik en prinsesse 

Stakkels lille babydreng ,sådan at skuffe hans mor inden han overhovedet var kommet til verden.

Virkelig trist oplevelse

Jeg har altid gerne ville have en af hver! Og gerne en pige først... Nok fordi det er det jeg er vokset op med, altså jeg er storesøster til en lillebror! Jeg var ikke blevet skuffet, hvis det var en dreng, så længe barnet var sundt og rask, men jeg har altid tænkt at jeg ville få en pige først, og det ser det også ud til at jeg gør min kæreste var sikker på, at det var en dreng, der gemte sig i maven, nok igen fordi man bedst kan forholde sig til, hvad man kan lave med et barn af samme køn som en selv

De kærester jeg har haft, har faktisk, nu jeg tænker over det kun haft brødre eller været enebørn, og jeg har ligesom været den datter moren ikke fik, især min første rigtig kæreste, hvor det var et længere forhold! Måske derfor jeg rigtig gerne vil have en pige også jeg har også et rigtig godt forhold til min mor, og det spiller da også ind! Hun har også et meget tæt forhold til min bror, så det kommer jo mere an på forholdet end kønnet tror jeg...

Hmm det blev lidt rodet, men det er lige mine tanker

Carina:-) skriver:

Der er intet galt med drenge-og jeg forstår heller ikke at nogen mennesker ligefrem kan tude over det "forkerte" køn.

Hvad blev der af de små glæder som at barnet er sundt og rask og andre "småting"?

Jeg har 4 drenge og 3 piger og ingen af den har været mere eller mindre værd.

Jeg oplevede på et tidspunkt at sidde og vente på skanning ,og ud kom en vrælende kvinde ,helt rød i hovedet og med tårer ned af kinderne.

Vi andre vordende mødre var dybt rystede , og spekulere alle på hvad for en slem besked de havde fået derinde

Indtil hun kylede billedet i hovedet af manden og tudende sagde at det var hans skyld at hun aldrig fik en prinsesse 

Stakkels lille babydreng ,sådan at skuffe hans mor inden han overhovedet var kommet til verden.

Det var da en ganske forfærdelig reaktion! Man skulle jo tro, at de havde fået en helt forfærdelig besked,

Selvom jeg tænkte, at det er en pige, jeg skulle have, så var jeg bare ovenud lykkelig over, at det var et rask barn der bevægede sig derinde, selvom jeg stadig er nervøs for at noget går galt eller der er noget, de ikke har opdaget...

Da jeg ventede vores datter var jeg overbevist om at det ville blive en dreng. Ved ikke hvorfor men i løbet af graviditeten blev jeg mere og mere sikker i min sag og glædede mig vildt til tanken om en lille fodbold spiller der drønede rundt med fuld fart på. Da jeg så havde født og fik kigget ordenligt på barnet og så det blev en pige blev jeg simpelthen så overrasket for det var slet slet ikke hvad jeg forventede. Idag kunne jeg slet ikke forestille mig at hun skulle være noget andet end den hun er men overrasket var jeg. Jeg vil stadig gerne have en dreng men vi tager imod hvad der kommer med kyshånd. Syntes bare det ville være lidt sjovt da min kærestes storebror har en af hver hvor pigen er ældst. Tilgængelige er der en klar økonomisk fordel hvis den næste også er en pige.