Hvad er der galt med drengebørn ?

wamse skriver:

Jeg er jo helt enig

Min undring går på, hvorfor man ofte stødes over at læse, at nogle kvinder ønsker sig en pige, og så oprettes debatter som denne, men her er der bare mange, som ønsker/ønskede sig en dreng, så hvorfor er det mere legalt, end at ønske sig en pige, for ingen her stille jo spørgsmålstegn ved, at der er mange, der skriver at de ønskede sig en dreng

Jeg ved jo, at jeg selv ønskede mig et bestemt køn, men havde det været et andet køn, da det kom ud, så var det elsket lige så højt Mine børn er elsket for den de er, og ikke for hvad de er

Måske fordi vi ved de lyver - griner meget højt.... Nej det er rigtigt det er som om det er mere legalt at sige man ønsker sig en dreng end man ønsker sig en pige - om det er fordi der er flest der ønsker jeg piger og man så pirker lidt til den dårlige samvittighed eller man bare er glad der er nogen der ønsker sig drenge eller hvad det er aner jeg ikke....

Jeg vil sige skulle jeg have et barn til ville jeg ønsker mig en pige fordi jeg mangler bare den lille pige der blev revet væk og jeg ville ikke have dårlig samvittighed over ønsket fordi jeg ved jeg elsker mine drenge lige højt også selvom jeg ønskede de var piger.

Og jeg vil huske at tro på dem der ønsker drenge  Også fordi jeg synes faktisk det er synd man ikke får lov at opleve at se ind i en drengs øjne og være elsket mere end man nogen sinde troede muligt - at have en mors dreng er så fantastisk 

LevisMor skriver:

Du har fuldstændig ret... men nej jeg er heldigvis ikke en af dem som ikke ønsker drenge børn!! Sikke noget at gøre..

Men måske det kan være udvalget til de kære små ? For synes det er skuffende at handle til min dreng, når der ikke er meget udvalg i drengetøj f.eks... 

Til piger er der prinsesseting men der er ikke noget til vores dejlige prinser...

Ligesom idag ser jeg en lampe som er lavet som prinsessekrone, men der var da ikke nogen prinselampe! ih... altså... kunne blive ved 

Min symaskine blev pludselig rødglødende da jeg fik en dreng. Tilgengæld er udvalget i drengelegetøj større (synes). Tøjbutikker 2/3 til piger, legetøj 2/3 til drenge... Kan slet ikke forstå drenge ikke må have pænt tøj på. Har været meget obs på det nr irrationelle line har overtaget. Feks  ferier sydpå ser man den yndige pige med ny kjole hver dag og broren har så nogen slidte shorts. Ellers til børneloppemarked der er så og sige næsten intet brugt drengetøj og der bugner af pigetøj - sagde det en gang højt til en der solgte som havde meget pigetøj og næsten intet drenge. Hendes svar var, jamen man bruger jo bare flere penge på pigetøjet end på drengetøjet - og er selv faldet i grøften en gang imellem :-(

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Nu har jeg 2 af hver. En pige på 10, 2 drenge på hhv 5 og 3 og en pige på snart 2.

Jeg ønskede mig brændende en dreng til at starte med og blev faktisk skuffet da jeg fik at vide hun blev en pige (Vil idag ikke undvære hende for noget). Kunne slet ikke se mig selv som pigemor og syntes stadig at drengene er MEGET nemmere end pigerne.

Pigerne kan være nogle rigtige strigler/gimper hvor i mod drengene kalder en skovl for en skovl osv.

Man skl kunne læse tankerne hos en pige, det skal man ikke på samme måde med en dreng.

Vil ikke undvære mine tøzer for noget, i min verden er drengene nu en gang de "nemmeste"

 

/Mette

Nadia&Daniel skriver:

Kan ikke svare dig på dette meget spændende spørgsmål.. Jeg ved ingen gang hvordan jeg skal formulerer mig. Men jeg har altid gerne vil have pige/piger - og ser mig selv som en pigemor.. Jeg kan sågar være lidt nervøs (ved ikke om det er det rigtige ord, men nu skriver jeg det) for en dreng næste gang, da jeg inderest inde ønsker en pige mere..

Men jeg ved at kærlighed at få en til (tosset) ting som overgår ens fantasi - og jeg ved, at enhver baby i vores liv er mere end VELKOMMEN..

 

Jeg/vi vil dog ikke vide kønnet får baby kommer til verden

 

Hej

Jeg har en af hver, men havde det lidt som dig, da vi ventede nr to.

For min del tror jeg, det bundede ret meget i, at jeg havde nul erfaring med små drenge (nr en er en pige, og jeg er vokset op i en pigeflok osv), så det føltes meget mere velkendt og trygt med en pige til.

Nu fik vi en dreng, og nej, jeg er slet ikke skuffet. Han er en dejlig lille en, og jeg vil da ikke bytte ham væk for noget.

Jeg kender også en, som har fået tre drenge. Jeg ved da, at hun virkelig ønskede sig en pige alle tre gange. Men hun elsker da sine tre drenge nøjagtig, som de er alligevel. Og det på trods af, at hun blev skuffet, da den sidste viste sig at være en dreng. Det må da være tilladt at være et menneske.

Det er jo tydeligt, at det er et meget stort tabu at tillade sig inderst inde at ønske sig det ene eller det andet køn - og dermed også løbe rissikoen for en skuffet forhåbning. Men jeg synes, det nogle gange bliver dramatiseret for meget, for helt ærligt, man kan godt ønske sig det ene eller det andet køn i udgangspunktet, men jeg tror ikke, jeg kender en eneste mor, som ikke elsker sine børn til vanvid, når de først er der, uanset hvad hun i sit stille sind havde håbet på i udgangspunktet. Det må være tilladt at ønske sig en ting, for derefter at vænne sig til tanken om noget andet og ende med at elske det.

Ciss skriver:

Hej

Jeg har en af hver, men havde det lidt som dig, da vi ventede nr to.

For min del tror jeg, det bundede ret meget i, at jeg havde nul erfaring med små drenge (nr en er en pige, og jeg er vokset op i en pigeflok osv), så det føltes meget mere velkendt og trygt med en pige til.

Nu fik vi en dreng, og nej, jeg er slet ikke skuffet. Han er en dejlig lille en, og jeg vil da ikke bytte ham væk for noget.

Jeg kender også en, som har fået tre drenge. Jeg ved da, at hun virkelig ønskede sig en pige alle tre gange. Men hun elsker da sine tre drenge nøjagtig, som de er alligevel. Og det på trods af, at hun blev skuffet, da den sidste viste sig at være en dreng. Det må da være tilladt at være et menneske.

Det er jo tydeligt, at det er et meget stort tabu at tillade sig inderst inde at ønske sig det ene eller det andet køn - og dermed også løbe rissikoen for en skuffet forhåbning. Men jeg synes, det nogle gange bliver dramatiseret for meget, for helt ærligt, man kan godt ønske sig det ene eller det andet køn i udgangspunktet, men jeg tror ikke, jeg kender en eneste mor, som ikke elsker sine børn til vanvid, når de først er der, uanset hvad hun i sit stille sind havde håbet på i udgangspunktet. Det må være tilladt at ønske sig en ting, for derefter at vænne sig til tanken om noget andet og ende med at elske det.

Jeg tænker at det er fordi, ligesom mænd, vil vi (vi som i alle mennesker/kvinder) gerne have et barn vi kan spejle os i og vidreføre vores kvindegener.. Grunden til at man får børn er jo fordi vi stræber efter udødeligheden og hvis vi får en pige, ja så er vi "sikret" i at skulle leve videre igennem dem. Det er vi også med drengebørn, men alligevel ikke, for vi får ikke det feminine med.. Hvis du forstår?

Jeg tænker også at det kan have noget med barndommen at gøre.. Jeg er altid blevet tævet sønder og sammen af min storebror, fordi jeg bare har været lille og irriterende søster + andre ting, som gør at jeg inderligt ønskede en pige til at starte med, så hun IKKE ville blive udsat for de ting jeg er blevet udsat for af min storebror..

Jeg tror ikke der er et endegyldigt svar på hvorfor vi ønsker som vi gør, hvorfor vi reagerer som vi gør eller hvorfor vi vælger at dele det med andre, for jeg tror ikke altid det er så ligetil som man altid stiller det op. Der kan være tonsvis af grunde til vores tanker og reaktioner på noget vi havde forestillet os anderledes. Men jeg mener at vi alle skal have lov til at være skuffede, bedrøvede eller kede af det, når vi får afvide at tingene ikke lige blev som vi havde forestillet os, der kan jo være mange grunde vi ikke kender til

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Jeg ved ikke hvad der skulle være galt med det. Jeg selv er temmeligt "ligeglad", bare jeg får sunde børn. Sådan, virkelig! Da jeg var gravid med Freyja, var jeg overbevist om, at hun var en dreng indtil jeg ved sen MD blev modbevist. Har aldrig været mere glad, var bare så lykkelig. Men det er jeg sikker på jeg også bliver næste gang - kunne godt tænke mig en lillebror til F, men om det er en dreng eller pige er jeg ligeglad med.

TROR, at kvinder "ønsker" piger, fordi vi selv er piger - ligesom nogle mænd ønsker drenge, fordi så har de nogle at spille fodbold med (GROFT sagt, det er selvfølgelig ikke sådan ment). Altså, det er fordi det er det, vi kan forholde os til. Nu hvor jeg har fået min første - ved jeg også godt, at uanset køn knuselsker man jo sine børn, og ville ønske jeg kunne være mindre nysgerrig og ikke få kønnet at vide næste gang - men det tror jeg ikke jeg kan (det er sgu også mere praktisk at vide hvad man skal købe )

Ingenting! - jeg har ønsket mig en dreng begge gange - og har fået det

Jeg er slet ikke til prinsesseting - og selvom en pige ikke nødvendigvis bliver en lille stille, lyserød een - er "risikoen" større ved en pige end ved en dreng

Og for en god ordens skyld: jeg ville have ELSKET en pige lige så højt som jeg elsker mine to larmende tornadoer

wamse skriver:

Jeg er jo helt enig

Min undring går på, hvorfor man ofte stødes over at læse, at nogle kvinder ønsker sig en pige, og så oprettes debatter som denne, men her er der bare mange, som ønsker/ønskede sig en dreng, så hvorfor er det mere legalt, end at ønske sig en pige, for ingen her stille jo spørgsmålstegn ved, at der er mange, der skriver at de ønskede sig en dreng

Jeg ved jo, at jeg selv ønskede mig et bestemt køn, men havde det været et andet køn, da det kom ud, så var det elsket lige så højt Mine børn er elsket for den de er, og ikke for hvad de er

Jeg stødes ikke på nogen måde - jeg undres, og det skriver jeg også. Hvis du synes debatten er uinteressant eller diskuteret for mange gange, så kan du undlade at svare. 

E. B. skriver:

 Læser ofte tråde om folk, der er skuffede over at de skal have en dreng Og det undrer mig lidt, når jeg ser på de to pragteksemplarer jeg har lavet  Men hvad er der galt med drengene ? Er det vores stereotype billede af larmende "krudtugler" eller er det vores trang til små prinsessen vi kan pynte på, der gør at det åbenbart ikke er så attraktivt at være drenge-mor ? 

Hvad tror I ? 

 

Jeg har det helt modsat. Jeg ville helst have drenge 

Første gang vidste vi ikke hvad det blev og vi fik en dejlig dreng. Anden gang fik vi af vide at vi skulle have en pige. Og må da indrømme at den lige skulle sluges, da jeg ALTID har drømt om at få 2-3 drenge

Men ville ikke bytte vores datter for noget som helst. Hun er faktisk vildere end vores søn er