Anonym skriver:
Nu får i hele historien fra begyndelsen, imens jeg sidder og græder 
Sagen er den at jeg er dansker og min kæreste er muslim, vi har en dejlig lille baby dreng sammen. Muslimer bliver jo omskåret og inden jeg blev gravid sagde jeg at vores lille dreng også skulle det. Da jeg blev gravid, fik jeg et moderinstinkt op i mig, der bare ikke kunne få mig selv til det, så det fortalte jeg min kæreste, i starten var han sur, men vi aftale 0 svinekød ingen omskæring, det synes vi begge to var en fin løsning. Nu er vores dreng 2 år og her til aften, siger min kæreste at han vil have vores søn skal omskæres, jeg fortæller ham at vi har aftalt noget andet, men da han mener at jeg brød, vores aftale den gang, kan han også nu. Han siger at han vil skilles fra mig, hvis ikke jeg går med til det. Jeg var virkelig i chok, da vi elsker hinanden meget højt. Men tænk, at vælge en omskæring frem for sin kone og barn, så vil han hellere bo alene. Han blev ved og ved og ved og prøvede egentlig at ignore ham lidt og fortalte ham, at det ikke ville ske. Til sidst blev jeg så gal at jeg bare hamrede løs på hans brystkasse (af raseri og ked af det over at han vil forlade os) derefter sagde jeg at han skulle skride og pakke sine ting, det gjorde han så. Nu sidder jeg så her, med en lille dreng der sover og er så forfærdelig ked af det. Han mener at jeg ikke respekterer ham, fordi jeg ikke vil lade vores søn omskære, men jeg mener det omvendte, det gør ondt i mit hjerte. Planen var at vores søn selv skulle bestemme når han bliver gammel nok. Hvad havde i gjort? Det blev godt nok langt, men havde så meget brug for at komme ud med det!!
Jeg har nok en lidt anden holdning en de fleste. Men jeg tænker, at når man beslutter sig får at få et barn med en muslim så er der vise ting man simpelthen bliver nød til at forholde sig til. Det er en meget, meget vigtig ting for de fleste muslimer at deres drenge børn bliver omskåret og selvfølgelig det samme med at spise svinekød. Hvis jeg blev forelsket i en muslim og jeg besluttede mig for at få et barn med en muslim, så ville jeg også tænke langt og grundigt efter om jeg ønskede at gå på kompromi med visse ting. Islam er jo en "handlings" religion mere end f.eks. kristendommen. Jeg ville derfor havde valgt at vores drengebarn skulle omskæres fra starten (som nyfødt) fordi det, er den del af islams praksis.
Jeg kan dog sagtens forstå, at du har det som du har det nu hvor han er 2 år og jeg synes, at det er endnu mere skræmmende, at han pludselig ændre sin holdning. Det ville jo lidt svare til, at I havde fået en pige og han aldrig havde sagt, at hun ikke behovede at dække sig til når hun blev teen-ager og så pludselig ønskede, at hun skulle bære slør når hun blev 13 år.
Min tanke er, at der måske er nogle fra hans familie/venner, som har skubbet lidt mentalt til ham og han derfor nu er blevet i tvivl og ikke vil stå ved sine løfter.
Men jeg synes desværre ofte det er det som går galt når forskellige kulture/religioner mødes. Før man får børn, betyder nogle af de ting ikke så meget, og man tror derfor at man sagtens kan gå på kompromi. Men pludselig når barnet så ER i billedet og er blevet lidt ældre, så er det pludselig svært at se det vokse om i en hel anden kultur end den man selv er vokset op i og hvis det er religiøse forskelle kan det ofte være endnu sværere.
Når barnet er to år kan det være rigtig smertefuldt bagefter en omskæring og I må også gøre op med jer selv hvad der sker senere hen. Så på den ene side forstår jeg dig godt, men på den anden side tænker jeg også, at du har valgt at få et barn med en muslimsk mand og du derfor lidt (lige meget hvad han så end måtte sige på det tidspunkt) har vist, at der er flere ting som er meget forskellige.
Jeg synes, at I skal prøve at komme til en enighed. Held og lykke med det hele.
