Min mand har forladt mig. (lang) :-(

Frk. Himmelblå skriver:

Det er da ikke ok at frarøve et menneske en del af dets krop?!

Vi har ret til vores egen krop.

I øvrigt er det et evigt brændemærke for drengen.

Ville det også være ok, hvis du som "pæredansker" valgte at få tatoveret "Jesus er min ven" henover dit barns genitalier? (Altså forudsat det blev gjort af dygtige fagfolk i sterile omgivelser).

Ja, jeg spørger bare..

Anonym skriver:

Nu får i hele historien fra begyndelsen, imens jeg sidder og græder 

Sagen er den at jeg er dansker og min kæreste er muslim, vi har en dejlig lille baby dreng sammen. Muslimer bliver jo omskåret og inden jeg blev gravid sagde jeg at vores lille dreng også skulle det. Da jeg  blev gravid, fik jeg et moderinstinkt op i mig, der bare ikke kunne få mig selv til det, så det fortalte jeg min kæreste, i starten var han sur, men vi aftale 0 svinekød ingen omskæring, det synes vi begge to var en fin løsning. Nu er vores dreng 2 år og her til aften, siger min kæreste at han vil have vores søn skal omskæres, jeg fortæller ham at vi har aftalt noget andet, men da han mener at jeg brød, vores aftale den gang, kan han også nu. Han siger at han vil skilles fra mig, hvis ikke jeg går med til det. Jeg var virkelig i chok, da vi elsker hinanden meget højt. Men tænk, at vælge en omskæring frem for sin kone og barn, så vil han hellere bo alene. Han blev ved og ved og ved og prøvede egentlig at ignore ham lidt og fortalte ham, at det ikke ville ske. Til sidst blev jeg så gal at jeg bare hamrede løs på hans brystkasse (af raseri og ked af det over at han vil forlade os) derefter sagde jeg at han skulle skride og pakke sine ting, det gjorde han så. Nu sidder jeg så her, med en lille dreng der sover og er så forfærdelig ked af det. Han mener at jeg ikke respekterer ham, fordi jeg ikke vil lade vores søn omskære, men jeg mener det omvendte, det gør ondt i mit hjerte. Planen var at vores søn selv skulle bestemme når han bliver gammel nok. Hvad havde i gjort? Det blev godt nok langt, men havde så meget brug for at komme ud med det!!

 

Hvordan går det ?? har du hørt fra ham ??

CC23 skriver:

1. Dansker betyder ikke jeg er kristen?!
2. Det kan da overhovedet ikke sammenlignes med en tatovering. Omskæring og barnedåb kan sammenlignes. Det er et religiøst valg man tar på sit barns vegne.
3. Min mand er selv omskåret og det er hans udtalelser omkring at det ikke gør ondt jeg går udfra.

Ej omskæring og barnedåb kan da ikke sammenlignes! Dåben kan omstødes, det kan omskæringen ikke. Og dåben er så vidt jeg ved ikke forbundet med unødig smerte.

Faith skriver:

Ej omskæring og barnedåb kan da ikke sammenlignes! Dåben kan omstødes, det kan omskæringen ikke. Og dåben er så vidt jeg ved ikke forbundet med unødig smerte.

CC23 skriver:

Hvorfor er det jeres søn ikke må blive omskåret? Det er et lille indgreb og gør ikke ondt særlig længe. Og sønnen og hans evt kærester vil da blive glad for dette ;-) nu er vi godt nok pæredanske herhjemme så kender ikke til om der er religiøse grunde. Men de praktiske grunde er gode nok for mig, men det skulle nok være mens barnet er lille. Max 2,3 år. Når det nu betyder så meget for manden du elsker, og ikke er farligt for jeres barn, jeg havde valgt et godt hospital og sagt ok:-)

Jeg er bare nødt til at kommentere dette lidt.

Jeg har haft både omskårne og uomskårne kærester, og min personlige erfaring er, at omskæring absolut ikke gør en mand til en bedre elsker. Jeg ved, at det ofte bliver fremført som fakta, men jeg tror, det er mere ønsketænkning. Det er helt andre ting, som er afgørende...

CC23 skriver:

1. Dansker betyder ikke jeg er kristen?!
2. Det kan da overhovedet ikke sammenlignes med en tatovering. Omskæring og barnedåb kan sammenlignes. Det er et religiøst valg man tar på sit barns vegne.
3. Min mand er selv omskåret og det er hans udtalelser omkring at det ikke gør ondt jeg går udfra.

Mit eksempel har ikke med din tro at gøre. Det er princippet. Du kunne også vælge at få tatoveret "jeg tror på julemanden", henover dit barns nedre dele. Det KAN nemlig sammenlignes. Det er et religiøst indgreb. Det handler om trosmæssigt tilhørsfold. Noget der ikke kan gøres om. Et evigt mærke. Uden barnets samtygge.

Lad voksne vælge at lade sig omskære, hvis de ønsker dette. Men vi må da afholde os fra at forgribe os på børnene i diverse helligheders navn.

(Og du kan først sammenligne omskæring med dåb den dag, dåben indbefatter at du skærer i barnets krop og lader det evigt mærke).

Anonym skriver:

Nu får i hele historien fra begyndelsen, imens jeg sidder og græder 

Sagen er den at jeg er dansker og min kæreste er muslim, vi har en dejlig lille baby dreng sammen. Muslimer bliver jo omskåret og inden jeg blev gravid sagde jeg at vores lille dreng også skulle det. Da jeg  blev gravid, fik jeg et moderinstinkt op i mig, der bare ikke kunne få mig selv til det, så det fortalte jeg min kæreste, i starten var han sur, men vi aftale 0 svinekød ingen omskæring, det synes vi begge to var en fin løsning. Nu er vores dreng 2 år og her til aften, siger min kæreste at han vil have vores søn skal omskæres, jeg fortæller ham at vi har aftalt noget andet, men da han mener at jeg brød, vores aftale den gang, kan han også nu. Han siger at han vil skilles fra mig, hvis ikke jeg går med til det. Jeg var virkelig i chok, da vi elsker hinanden meget højt. Men tænk, at vælge en omskæring frem for sin kone og barn, så vil han hellere bo alene. Han blev ved og ved og ved og prøvede egentlig at ignore ham lidt og fortalte ham, at det ikke ville ske. Til sidst blev jeg så gal at jeg bare hamrede løs på hans brystkasse (af raseri og ked af det over at han vil forlade os) derefter sagde jeg at han skulle skride og pakke sine ting, det gjorde han så. Nu sidder jeg så her, med en lille dreng der sover og er så forfærdelig ked af det. Han mener at jeg ikke respekterer ham, fordi jeg ikke vil lade vores søn omskære, men jeg mener det omvendte, det gør ondt i mit hjerte. Planen var at vores søn selv skulle bestemme når han bliver gammel nok. Hvad havde i gjort? Det blev godt nok langt, men havde så meget brug for at komme ud med det!!

 

CC23 skriver:

En dåb kan ikke blive ugjort, du vil altid være blevet døbt i den kristne tro.

Nej men man kan vælge at man ikke vil konfirmeres og man kan melde sig ud af folkekirken. Man kan ikke vælge at man pludselig ikke vil være omskåret mere. Derfor mener jeg ikke at dåb og omskæring kan sammenlignes.

CC23 skriver:

En dåb kan ikke blive ugjort, du vil altid være blevet døbt i den kristne tro.

Ja, men hvis du ikke lader dig konfirmere, er det da som at sige "fuck it". Og hvis du vælger en anden religion senere hen, er der da ingen, der kan se på dig, at dine forældre engang for længe siden valgte at lade dig døbe.

Ciss skriver:

Jeg er bare nødt til at kommentere dette lidt.

Jeg har haft både omskårne og uomskårne kærester, og min personlige erfaring er, at omskæring absolut ikke gør en mand til en bedre elsker. Jeg ved, at det ofte bliver fremført som fakta, men jeg tror, det er mere ønsketænkning. Det er helt andre ting, som er afgørende...