Min mand har forladt mig. (lang) :-(

CC23 skriver:

Nej for min mand er ikke muslim så den snak behøver jeg heldigvis ikke have med ham. Men hvis han var og det betød noget for ham, så ville jeg godt kunne gå med til det, forudsagt at det forgik på sikre og sunde præmisser. Hvis f.eks læge råder en til at lade være pga risiko for det ene og andet så nej, men ellers jo. Nu er min mand selv omskåret af ikke religiøse grunde og der gik det fint og 'smertefrit' og uden problemer. Så jeg synes at når man vælger en muslim, jamen så vælger du altså også nogle konsekvenser. F.eks bliver der nok ingen flæskesteg, og drengebørn skal omskæres.

Men det er jo ikke kun hende der har valgt en muslim - det er også ham, der har valgt en ikke-muslimsk kvinde. Kan man ikke godt tillægge ham så meget forstand og velovervejelse, at han også kunne have tænkt nogle tanker angående dette? 

22 skriver:

Men det er jo ikke kun hende der har valgt en muslim - det er også ham, der har valgt en ikke-muslimsk kvinde. Kan man ikke godt tillægge ham så meget forstand og velovervejelse, at han også kunne have tænkt nogle tanker angående dette? 

 

Anonym skriver:

Nu får i hele historien fra begyndelsen, imens jeg sidder og græder 

Sagen er den at jeg er dansker og min kæreste er muslim, vi har en dejlig lille baby dreng sammen. Muslimer bliver jo omskåret og inden jeg blev gravid sagde jeg at vores lille dreng også skulle det. Da jeg  blev gravid, fik jeg et moderinstinkt op i mig, der bare ikke kunne få mig selv til det, så det fortalte jeg min kæreste, i starten var han sur, men vi aftale 0 svinekød ingen omskæring, det synes vi begge to var en fin løsning. Nu er vores dreng 2 år og her til aften, siger min kæreste at han vil have vores søn skal omskæres, jeg fortæller ham at vi har aftalt noget andet, men da han mener at jeg brød, vores aftale den gang, kan han også nu. Han siger at han vil skilles fra mig, hvis ikke jeg går med til det. Jeg var virkelig i chok, da vi elsker hinanden meget højt. Men tænk, at vælge en omskæring frem for sin kone og barn, så vil han hellere bo alene. Han blev ved og ved og ved og prøvede egentlig at ignore ham lidt og fortalte ham, at det ikke ville ske. Til sidst blev jeg så gal at jeg bare hamrede løs på hans brystkasse (af raseri og ked af det over at han vil forlade os) derefter sagde jeg at han skulle skride og pakke sine ting, det gjorde han så. Nu sidder jeg så her, med en lille dreng der sover og er så forfærdelig ked af det. Han mener at jeg ikke respekterer ham, fordi jeg ikke vil lade vores søn omskære, men jeg mener det omvendte, det gør ondt i mit hjerte. Planen var at vores søn selv skulle bestemme når han bliver gammel nok. Hvad havde i gjort? Det blev godt nok langt, men havde så meget brug for at komme ud med det!!

 

Kan sagtens forstå din frustration, men omvendt har du valgt at gifte dig med en religiøs mand og du burde vide at det er vigtigt for dem at drengebørn bliver omskåret 

Sorry, men det er min holdning. Ja jeg ved godt at han ligeså meget burde respektere at du er ikke religiøs, men tror ligesom at troende vinder over ikke-troende i den sammenhæng - der er altså forskel om man vil det eller ej.
Som ikke-troende går man jo netop ikke op i sådanne ting, som ikke-troende ligger man vægt på egne holdninger hvor, at hos ham er det et helt sammefund der har holdningen, noget de er vokset op med og som er en del af deres hverdag.

merethe skriver:

Hvordan går det ?? har du hørt fra ham ??

hmm mærkeligt at folk vælger at diskutere emnet, "hvem der skal give sig", hvis man er i et kristen/muslimsk forhold.

Kunne I ikke skrive privat i stedet?

Jeg kunne også meget hellere ønske at høre, hvordan det går med jer TS. Har I fået snakket?

Kan sagtens forstå din frustration, men omvendt har du valgt at gifte dig med en religiøs mand og du burde vide at det er vigtigt for dem at drengebørn bliver omskåret 

 

Sorry, men det er min holdning. Ja jeg ved godt at han ligeså meget burde respektere at du er ikke religiøs, men tror ligesom at troende vinder over ikke-troende i den sammenhæng - der er altså forskel om man vil det eller ej.
Som ikke-troende går man jo netop ikke op i sådanne ting, som ikke-troende ligger man vægt på egne holdninger hvor, at hos ham er det et helt sammefund der har holdningen, noget de er vokset op med og som er en del af deres hverdag.

Så er det også ok med tvangsægteskaber,og æresvold ?

For det er der jo også nogen muslimer der godtager....

(heldigvis et fåtal)

Desuden så er det altså ikke alle muslimer der går ind for omskæring,og der er endda muslimer der spiser svinekød.

Jeg har muslimske venner,og det er altså lige som kristne-nogen går voldsomt op i det ,og er om man vil- fanatiske og tolker koranen(biblen hvis det er kristne) som det passer dem.

Og andre er som andre alm troende .

Og desuden så vidste han jo og accepterede hendes synspunkt inden barnet kom til.

Så at mene at bare fordi han er muslim ,så skal man regne med at han vil have omskæring ,er lige så langt fra virkeligheden som at tro at alle muslimske piger går med tørklæde,og bliver giftet væk som 10 årig til en 90 årig onkel.

1990h skriver:

nej for man skal jo bukke og neje for sine mænd som nogle tidligere har skrevet

Omg, hvor er du barnlig.  Du er virkelig god til at fordreje ordene til din fordel. Bare bliv ved hvis det gør dig lykkelig.

Selvfølgelig er det ok at han ombestemmer sig. Det har man lov til. Og så kan du ikke holde det ham over hovedet. Man kan ombestemme sig rigtig meget. Måske er det gået op for ham hvor vigtigt det er det her. Og så skylder du ham at snakke med ham om det. For du har jo valgt at finde sammen med en muslim (går ud fra, at han ikke skjulte sine meninger for dig inden du blev gravid). Hvis jeg valgt at være sammen med en jøde så ville der også være mange ting der hvor jeg som er kristen og jødedommen ville støde sammen.

Selvfølgelig er det ikke ok at han vil smutte men igen, det kommer jo an ´på hvor vigtigt det her er for ham.

LilleNyPåVej skriver:

Kan sagtens forstå din frustration, men omvendt har du valgt at gifte dig med en religiøs mand og du burde vide at det er vigtigt for dem at drengebørn bliver omskåret 

 

Sorry, men det er min holdning. Ja jeg ved godt at han ligeså meget burde respektere at du er ikke religiøs, men tror ligesom at troende vinder over ikke-troende i den sammenhæng - der er altså forskel om man vil det eller ej.
Som ikke-troende går man jo netop ikke op i sådanne ting, som ikke-troende ligger man vægt på egne holdninger hvor, at hos ham er det et helt sammefund der har holdningen, noget de er vokset op med og som er en del af deres hverdag.

Carina:-) skriver:

Så er det også ok med tvangsægteskaber,og æresvold ?

For det er der jo også nogen muslimer der godtager....

(heldigvis et fåtal)

 

Desuden så er det altså ikke alle muslimer der går ind for omskæring,og der er endda muslimer der spiser svinekød.

Jeg har muslimske venner,og det er altså lige som kristne-nogen går voldsomt op i det ,og er om man vil- fanatiske og tolker koranen(biblen hvis det er kristne) som det passer dem.

Og andre er som andre alm troende .

Og desuden så vidste han jo og accepterede hendes synspunkt inden barnet kom til.

Så at mene at bare fordi han er muslim ,så skal man regne med at han vil have omskæring ,er lige så langt fra virkeligheden som at tro at alle muslimske piger går med tørklæde,og bliver giftet væk som 10 årig til en 90 årig onkel.

Åh gud, gider næsten ikke og kommentare hvad du skriver - hvorfor skal kvinder herinde altid gøre tingene meget meget værre end hvad man egentligt skriver? 

Selvfølgelig er det ikke i orden med tvangsægteskaber og æresvold og omskæring er heller ikke i orden hvis det endelig skal være. Men nu er det engang sådan de lever deres liv i de muslimske lande. Og for mit vedkommende er en troende "mere vigtig" end en ikke-troende hvis man kan sige det sådan - det er hele deres liv, de fleste bruger nat og dag på deres religion.

Jo jo men hun accepterede jo ligeså meget han synspunkt, ikk?

Har selv en kæreste der er omskåret, så kan ikke se det videre problem i omskæring, han syntes det er fint. Og tror det er sjældent man møder en mand der hader at han er omskåret.

Ja der kan være komplikationer, men det kan der sku ved så meget, selv en operation for en brækket arm kan give komplikationer. Og så længe det foregår under ordentlige forhold,  forhold vi er så heldige og have i Danmark, ja så herre gud. 

Og ser tit problemet. Danskere der gifter sig med udlændinge og vupti så er de ikke enige om tinegne eller ændre hele tiden mening. Ja men det har de altså selv valgt og de ved hvad de går ind til.

Og hvad så? Jeg har selv udenlandske venner der spiser svinekød og hvad ved jeg, men nu er hun altså sammen med en der går op i disse ting, og det må hun da have vidst fra starten?

Men det er jo min mening  

LilleNyPåVej skriver:

Åh gud, gider næsten ikke og kommentare hvad du skriver - hvorfor skal kvinder herinde altid gøre tingene meget meget værre end hvad man egentligt skriver? 

 

Selvfølgelig er det ikke i orden med tvangsægteskaber og æresvold og omskæring er heller ikke i orden hvis det endelig skal være. Men nu er det engang sådan de lever deres liv i de muslimske lande. Og for mit vedkommende er en troende "mere vigtig" end en ikke-troende hvis man kan sige det sådan - det er hele deres liv, de fleste bruger nat og dag på deres religion.

 

Jo jo men hun accepterede jo ligeså meget han synspunkt, ikk?

 

Har selv en kæreste der er omskåret, så kan ikke se det videre problem i omskæring, han syntes det er fint. Og tror det er sjældent man møder en mand der hader at han er omskåret.

Ja der kan være komplikationer, men det kan der sku ved så meget, selv en operation for en brækket arm kan give komplikationer. Og så længe det foregår under ordentlige forhold,  forhold vi er så heldige og have i Danmark, ja så herre gud. 

 

Og ser tit problemet. Danskere der gifter sig med udlændinge og vupti så er de ikke enige om tinegne eller ændre hele tiden mening. Ja men det har de altså selv valgt og de ved hvad de går ind til.

 

Og hvad så? Jeg har selv udenlandske venner der spiser svinekød og hvad ved jeg, men nu er hun altså sammen med en der går op i disse ting, og det må hun da have vidst fra starten?

 

Men det er jo min mening  

Gud hvor er du da barnlig. Man bliver sku da nødt til at gå med på nogle kompromisser, min mand er muslim, jeg er kristen. SKal jeg miste noget af mig selv, mine værdier og normer, fordi at jeg vidste hvad jeg gik ind til? Det gjorde mkn mand sørme da også. Vores søn spiser ikke svin, han har et tyrkisk navn og efternavn og nu vilhan også have en omskæring indført, hvad i alverden er der så tilbage af mig?????