Fremmede der rør ved ens børn

Gigl skriver:

Naturligvis er vi forskellige, og det samme er vores børn, men jeg mener at vi skal passe på med at snævre vores grænser så meget ind, at vi så dårligt kan tolerere hvis et andet menneske træder ind i vores personlighedssfære  

Jeg ville gerne uddybe min holdning, og jeg underkender bestemt ikke din, men jeg er nødt til at smutte desværre  Kan svare senere.

Helt i orden - det er lige lidt et ømt emne her, da jeg som før skrevet, ender med en datter der er ved at gå helt i spåner ved cirka 50% af alle indkøbsture. Så tager det nok lidt personligt Men det er bare ikke så nemt at være glad og imødekommende med et skrigende barn, man har været nødt til at tage op af barnevognen for at trøste, mens man skal have handlet færdig og betalt. Alt imens man så bagefter, skal høre at det nok er ens egen skyld, da det er ens egen reaktion der skaber situationen.

BABYPIGEnr4 skriver:

Hvordan skal den fremmede se om dit barn kan klare det?

Børn skal jo også vænne sig til en vikar i en vuggestue eller acceptere dem. Jeg kan slet ikke se sammenhængen.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så skal alle fremmede kunne henvende sig til børn uden problemer, fordi der jo også er vikarer i vuggestuerne?

Baby'este hilsner fra

Helle

Ej, lad vær med og overfortolke hvad jeg skriver bare fordi vi er uenige  Så gider jeg ikke og debattere med dig.

 

Jeg kom med eksemplet vikar i vuggestuerne, fordi at det jo også er et fremmed menneske fra gaden, som ikke bare rør ens barn, men også fx skifter ble! Og med det i mente, er det så bare jeg ikke forstår en så voldsom reaktion fordi en ældre vil tage barnets hånd? Jeg kan ikke se den store forskel? Hvis det altså handler om fremmede og berøring, altså folk der er fremmede for barnet? 

 

Valle81 skriver:

Jeg er SLET ikke sart på det område, kun hvis de har sovet.

Jeg bliver derimod VILDT stolt, når nogle giver udtryk for, at de synes, at mine børn er lækre. Jeg har også været dagplejer,og der blev jeg også SÅ STOLT, når nogen synes mine dagpleje unger var søde.

Synes det er skønt, når folk tager sig tid til at "ville" andre mennesker, og give andre opmærksomhed.

Christina.

Enig jeg er også ved at revne af stolthed når andre giver Maria opmærksomhed Nu er hun så så gammel at hun selv siger fra hvis hun ikke gider snakke

Forstår dog godt at man har forskellige grænser og jeg ville ikke selv gå hen til et fremmede barn

Jeg tror det kommer an på hvordan man er som person. Jeg vil personlig ikke have noget i mod det. Det med at man skal lærer et barn ikke at gå med fremmede, det mener jeg altså ikke er så relevant når de er 1 år. Heldigvis er sandsynligheden i DK så lille for at det vil ske og hvis et barn f.eks er 18 måneder vil det slet ikke kunne tage stilling til sådan noget. Jeg begyndte først at snakke med mit barn om sådan noget da hun var 3-4 år. Jeg vil ikke have at mit barn bliver bange for fremmede. At en gammel dame (og det er jo næsten altid dem som det drejer som om i disse tråde) enten vil ae et barn eller give dem en hånd ud af en cykeltrailer osv, synes jeg altså ikke er verdens undergang. Hvis barnet selv siger fra, så er det jo en anden sag. Men hvis mor gør en kæmpe sag ud af det, kan barnet jo netop gå hen og blive utryg ved verdenen. Jeg ville helt sikkert aldrig have reageret på den måde. hvis jeg virkelig ikke ville have det, så havde jeg nok sagt noget i retning af: Min datter er ikke så tryg ved fremmede. Ingen grund til at være så hård og måske gøre en anden ked af det, som bare ville hjælpe (selv om det så ikke blev modtaget godt) Det har jo ikke være hendes intention, at lave ballade, så måske lige frem at få slynget sådan noget i hoved som hun måske vil have været ked af resten af dagen.

hautecouture skriver:

Det har jeg intet imod. Min datter er 18 mdr og vinker og siger "Hej Hej" til alle - faktisk bliver hun lidt småfornærmet hvis der ikke bliver svaret 

Fremmede må gerne røre mit barn, hvis de synes hun er sød og slet ikke kan lade være så værsgo  - Aya har intet imod fremmede, bliver ikke sur eller ked af det. De gange jeg har oplevet nogle ae hende på kinden eller i håret osv har hun smilet stort, sagt ae ae og to gange har hun faktisk aet igen  - og engang i Føtex var hun ved at løbe væk, da jeg stod i kø, men en sød ældre dame lidt længere nede i køen tog hende i hånden og førte hende tilbage til mig (skal lige siges at jeg kunne se min datter hele tiden)

Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere hvis jeg havde et barn der var utryg ved det, tror bare jeg ville sige stille og roligt, at han/hun ikke er så tryg ved fremmede. Ville ikke hidse mig op, der er ingen grund til, at være med til at skræmme ens eget barn, fordi man selv er utryg. Selvfølgelig bliver ungen bange for fremmede hvis mor pisker en stemning op hver gang en fremmede nærmer sig  

Men sådan er vi jo allesammen heldigvis forskellige 

Enig med dit indlæg.

Jeg hader når fremmede blander sig eller skal kommentere et eller andet om Caroline .. Selvfølgelig må de sige at hun er sød osv, men der stopper den så også
Jeg ville dog aldrig sige noget.. Er simpelthen for genert til at sige sådan noget til fremmede :b

Bøllemyr skriver:

Jeg har og oplever det stadig rigtig tit. Særligt angående min søns sut. Eller netop det af folk aer/rør ham. Min søn er sensitiv og har det ikke godt med fremmede og slet ikke berøring, så det gør mig SÅ gal.
Det værste var en dame i en tøj forretning der prøvede at tage hans hånd og slæbe ham med sig fordi hun mente han forstyrrede mig og ville derfor give ham en havregrynskugle ude i baglokalet. Så stod jeg der i bar røv mens min søn kaldte på mig og sagde nej, mens hun trak afsted med ham. Nøj hvor var jeg gal! Ærger mig stadig over at jeg ikke fik sagt min mening om det.
Har diskuteret med fremmede damer i et supermarked om hvor vidt det var okay at de prøvede at tage hans sut. Idet hele taget synes jeg mange mennesker har alt for lidt respekt overfor børns privat atmosfære.

STOLT MOR TIL EN DATTER PÅ 17 MDR. DER KAN SIGE FRA OG TIL

Det lyder ubehageligt med den dametøjsforretning.

Hvis så bare folk kunne aflæse børnene og nærme sig forsigtigt, men det er det de ikke gør.

Damen kom bagfra den lille dreng jeg passer, og inden jeg kunne nå at sige "øh", så havde hun aet ham på kinden og var ved at tage ham i hånden. Han så overrasket ud, og jeg ville ikke have han skulle blive ked af det, som du desværre har oplevet med din søn.

Vi har alle ret til at sige nej og have vores grænser. De små er lige ved at finde dem.

Jeg har oplevet utallige gange, at folk skal hen og snakke med min datter. Hun er meget sensitiv og det er meget få hun gider snakke med. Hun er nu 17 mdr. og har lært at sige højt NEJ, når hun synes folk kommer for tæt på. Men kan hun mærke de er søde og respekterer hendes grænser, så vil hun gerne snakke og lave sjov i Supermarkedskøen eller lign. Men hun gider absolut ikke at folk rører ved hende og vrænger næse eller siger NEJ, når de kommer for tæt på.

Baby'este hilsner

Helle

Loa skriver:

Jeg ved ikke om jeg ligefrem ville have fremmede skulle tage min datter i hånden, men at råbe " lad være og røre mit barn" virker altså en lille smule ja ved ikke hvad jeg skal kalde det. Men er du ikke mange for at gøre dine børn (forstod ikke om det var dine egne eller DP børn) total forskrækket over for alt og alle nye?

Jeg kan da sidde i bussen og hvis en ældre dame hilser på Isabella flejner jeg da ikke skråt på hende....

Vær sød at læse indlægget inden du svarer. Det der ikke står mellem linjerne er der heller ikke

hautecouture skriver:

Det har jeg intet imod. Min datter er 18 mdr og vinker og siger "Hej Hej" til alle - faktisk bliver hun lidt småfornærmet hvis der ikke bliver svaret 

Fremmede må gerne røre mit barn, hvis de synes hun er sød og slet ikke kan lade være så værsgo  - Aya har intet imod fremmede, bliver ikke sur eller ked af det. De gange jeg har oplevet nogle ae hende på kinden eller i håret osv har hun smilet stort, sagt ae ae og to gange har hun faktisk aet igen  - og engang i Føtex var hun ved at løbe væk, da jeg stod i kø, men en sød ældre dame lidt længere nede i køen tog hende i hånden og førte hende tilbage til mig (skal lige siges at jeg kunne se min datter hele tiden)

Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere hvis jeg havde et barn der var utryg ved det, tror bare jeg ville sige stille og roligt, at han/hun ikke er så tryg ved fremmede. Ville ikke hidse mig op, der er ingen grund til, at være med til at skræmme ens eget barn, fordi man selv er utryg. Selvfølgelig bliver ungen bange for fremmede hvis mor pisker en stemning op hver gang en fremmede nærmer sig  

Men sådan er vi jo allesammen heldigvis forskellige 

Der var heller ingen som hidsede sig op

ZamanogDania skriver:

OMG undskyld men hvad fanden er der i vejen med at en gammel dame holder barnets hånd?

Hun ville bare være venlig. Du har sikkert skræmt barnet mere, da du begyndte at råbe af damen. Self. skal børn lære at de ikke skal gå med fremmed, men synes det er vildt hvordan du reagerer.

Jeg har slet ikke noget imod hvis fremmed kommentar min datter eller taler til dem osv. Det gør min datter bare glad. Især gamle mennesker. De fleste elsker små børn, hvis de får en bedre dag af at tale med min datter, så bliver jeg ikke andet end lykkelig

Der var ingen der råbte eller var sure for den sags skyld. Det der ikke står mellem linjerne er der heller ikke.  Læs indlægget.