Jeg havde 3 syge børn i dagplejen i går og var derfor cyklet en tur med en dreng på 18 mdr. i ladcyklen. Vi gik ind for at købe æbler og bananer. Han plejer at sidde i barnevognen og var lidt tøvende, da vi skulle gå ind. Jeg stod 2 m. væk fra ham og sagde "kom nu". Så kommer en fremmed dame hen og klapper ham på kinden og rækker ud efter hans hånd. Sådan helt uden varsel. Inden hun får helt fat i hans hånd, så siger jeg hurtigt til hende "Du skal ikke røre ved ham, du er en fremmed for ham". Hun svarer nærmest fornærmet "Jeg ville da heller ikke gøre det, hvis han ikke selv ville". Jeg svarede hende "du skal bare lade ham være". Hun fortsatte med argumentet "Jeg ville heller ikke røre ved et fremmed barn normalt". Jeg tog ham i hånden og gik. Drengen var heldigvis upåvirket af situationen, men han kunne lige så godt være blevet bange eller ked af det.
Jeg ved ikke hvad folk tænker på. Jeg går da heller ikke hen og stikker min lab i hovedet på en fremmed. Børn kan heller ikke lide det.
Har du oplevet at fremmede mennesker ikke ved hvor grænsen går?
Jeg kan huske da jeg var lille, så kunne man købe et lille hjerte til barnevognen, hvor der stod "RØR MIG IKKE". Jeg kunne heller ikke drømme om, at gå hen og tage hånden ned i fremmede menneskers barnevogne.
Baby'este hilsner fra
Helle
Helles økologiske dagpleje
www.slangerupdagpleje.dk
Anmeld