Vil ikke være mor længere

CC23 skriver:

Det burde du ha tænkt på noget før, før du fik barn, der er nemlig ingen vej tilbage. Du er mor- opfør dig som en!
Og evt psykolog, at tilsidesætte alt for en mand lyder ikke godt, kunne forstille mig du er typen der også vælger de forkerte, måske pga lavt selvværd osv?
Og før dit barn tar skade så kontakt sp, familierådgiver eller lign! Det er så vigtigt der bliver taget hånd om dit barnnu du selv er for egoistisk!

Troede det her var et forum hvor man kunne skrive hvad man har på hjerte og få hjælp til det i stedet for at få så hårde udmeldinger med på vejen! Tydeligvis er det her en situation med en kvinde der ligger ned, og hun har da ikke brug for den der. Misforstå mig ikke, for jeg er enig med dig, men situationen taget i betragtning må man lige udvise lidt medfølelese.

CC23 skriver:

Det burde du ha tænkt på noget før, før du fik barn, der er nemlig ingen vej tilbage. Du er mor- opfør dig som en!
Og evt psykolog, at tilsidesætte alt for en mand lyder ikke godt, kunne forstille mig du er typen der også vælger de forkerte, måske pga lavt selvværd osv?
Og før dit barn tar skade så kontakt sp, familierådgiver eller lign! Det er så vigtigt der bliver taget hånd om dit barnnu du selv er for egoistisk!

det er de færreste der kan se 5 år ud i fremtiden og kontrollere sine følser

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

Først og fremmest lyder det som du har brug for noget aflastning til dit barn. Du skriver du ikke har et stort netværk hvilket man må formode betyder at du ikke har mulighed for at få dit barn passet!

Jeg tror du er nået til et punkt mange forældre på et tidspunkt når til. Forskellen er bare at de fleste har en partner de kan afhænge af, og som så tager lidt over. Du har tydeligvis brug for at være dig selv lidt, og tror hvis du får hjælp til det, at du vil opleve hvordan du bedre kan sætte barnets behov i centrum.

Start med at ringe på kommunen, så vil de sende dig til det rette sted. Det er familieafdelingen, og her vil du kunne få hjælp til den rette løsning for dig. Desuden kan det være at det at få sat ord på, som du også gør her, kan være et skridt i den rigtige retning til at finde en løsning.

Alt held og lykke fremover! 

gædde/gitte skriver:

det er de færreste der kan se 5 år ud i fremtiden og kontrollere sine følser

Nej, men hvis man på 5. Året kan ende ud med slet ikke og ville være mor, så tror jeg også der må ha været alarm klokker dengang. Og uanset hvad, når man vælger at få børn, så burde man kende sig selv . Ellers er man simpelthen alt for umoden. Det er fandme da alvorligt det ts skriver! Og det kan da kun ha stået på længe. .. 

isabellasmor skriver:

Nej, men hvis man på 5. Året kan ende ud med slet ikke og ville være mor, så tror jeg også der må ha været alarm klokker dengang. Og uanset hvad, når man vælger at få børn, så burde man kende sig selv . Ellers er man simpelthen alt for umoden. Det er fandme da alvorligt det ts skriver! Og det kan da kun ha stået på længe. .. 

ja, men man kan også forandre sig meget på 5 år.... måske der er sket noget i hendes liv, som gør hun pludselig begynder at sætte sig selv først. og hun skal da også ha lov til at være lidt egoistisk engang imellem...for hun er jo ikke KUN mor...hun har også selv en identitet.

Måske hun mangler at få luft i hverdagen til at finde sig selv, så hun igen kan få overskud til sit barn.


til ts -

Som sundhedsplejerske vil jeg støtte dig i at få hjælp. det lyder som om du har brugt alle dine resourcer og ikke magter mere lige nu.

Deter sorgfuldt at være mor og mærke overskuddet ikke er der for barnet. kærligeheden er der læser jeg, og når du får hjælp så bliver du i stand til at videregive på en kærlig omsorgsfuld måde. 

Der kan være mange grunde til at du lige nu e rnede i hullet, en uerkendt fødselsdepression, eller gamle traumer, som du kan få hjælp til at ændre og bearbejde

Derer god hjælp at hente hos familieafdelingen i din kommune.

Deter muligt du lige nu ikke opfylder alle dit barns behov, alligvel er det ansvarligt at få indsigten og bede om hjælpen ,og deter aldrig for sent.

Søtte og omsorg fra mig til dig i denne svære tid.

bed om hjælpen  NU.

 

isabellasmor skriver:

Nej, men hvis man på 5. Året kan ende ud med slet ikke og ville være mor, så tror jeg også der må ha været alarm klokker dengang. Og uanset hvad, når man vælger at få børn, så burde man kende sig selv . Ellers er man simpelthen alt for umoden. Det er fandme da alvorligt det ts skriver! Og det kan da kun ha stået på længe. .. 

Ej jeg får simpelthen ondt i maven af at læse, hvad du skriver Pas nu på med at sparke så hårdt til en der allerede ligger ned, det er svært at erkende at man føler som TS gør og det er flot at hun tør oprette en tråd her. Hun gør det jo bl.a. for at få støtte og vejledning i, hvad hun kan gøre og sådan et svar huller da overhovedet ikke. Der er sikkert mange, der tænker som du, men i sådanne situationer synes jeg man skal holde sin mening for sig selv. Eller i det mindste komme med et sobert svar.
Det nemmeste i verden er at sige andre skal tage sig sammen og "det skulle du nok have tænkt over, inden du valgte at blive mor", men hvis man føler sig helt alene i verden og tumler med nogle tunge ting selv, så kan man være nok så voksen.

TS: Jeg er enig med resten i at du skal se at få noget hjælp NU, både for din og dit barns skyld. Og synes det er flot at du er nået så langt i din erkendelse.

og håber snart du får den hjælp, du har brug for!

isabellasmor skriver:

Har det stået på altid? Ej hvor har Jeg ondt i hjertet.. håber virkelig ikke der er mange af din slags derude med børn  Ja undskyld det lyder hårdt, men ingen børn fortjener en mor som ikke gider dem  Og din søn ved det godt. Børn er så kloge... desværre, kan man sige i denne situation....

 

TS ved hun er forkert på den, og i dette tilfælde tænker hun på sit barn.

Jeg håber inderligt at der er flere som TS der tør anerkende sine fejl! Alt andet er fuldstændig forkert.

 

Tulle28 skriver:

Ej jeg får simpelthen ondt i maven af at læse, hvad du skriver Pas nu på med at sparke så hårdt til en der allerede ligger ned, det er svært at erkende at man føler som TS gør og det er flot at hun tør oprette en tråd her. Hun gør det jo bl.a. for at få støtte og vejledning i, hvad hun kan gøre og sådan et svar huller da overhovedet ikke. Der er sikkert mange, der tænker som du, men i sådanne situationer synes jeg man skal holde sin mening for sig selv. Eller i det mindste komme med et sobert svar.
Det nemmeste i verden er at sige andre skal tage sig sammen og "det skulle du nok have tænkt over, inden du valgte at blive mor", men hvis man føler sig helt alene i verden og tumler med nogle tunge ting selv, så kan man være nok så voksen.

TS: Jeg er enig med resten i at du skal se at få noget hjælp NU, både for din og dit barns skyld. Og synes det er flot at du er nået så langt i din erkendelse.

og håber snart du får den hjælp, du har brug for!

Det er så sobert som jeg kan skrive det , når jeg læser sådan noget.

AlberteSophie skriver:

TS ved hun er forkert på den, og i dette tilfælde tænker hun på sit barn.

Jeg håber inderligt at der er flere som TS der tør anerkende sine fejl! Alt andet er fuldstændig forkert.

 

Hun tænker først på sit barn når hun søger hjælp. Hun ved godt hvad hun skal gøre for at søge hjælp. Og det kan kun gå for langsomt efter min mening.