Vil ikke være mor længere

Åh dette indlæg har givet tårerne friløb her hos mig.jeg synes det er så synd for dit barn, for det kan ikke undgå at mærke du har det sådan.

sidder med en klump i halsen og håber du får hjælp hurtigst muligt.

 Til dig, der har måtte erkende om nok noget af det sværeste i dit liv. 

Jeg håber inderligt at du har fået foretaget det opkald idag, som du er blevet rådet til  og bedt om hjælp. 

 

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

Tænk før i taler derude!

Vi står her med en kvinde, som gør noget meget stort og har brug for HJÆLP!

Jeg synes det er flot du kan fortælle hvordan du har det, så er det her du kan begynde din hjælp...

Det er der mange kvinder som burde lærer noget af!

Tænk på alle de kære spædbørn der bliver forladt derude, fordi en ulykkelig kvinde måske har det præcis på samme måde...

Kontakt myndighederne hurtigst muligt og bed om hjælp, brug alle dine liv liner du har i form af sundhedsplejesker, kommune, læge selv politiet kan bruges..

 

Jeg sender dig en masse kram og håb om du finder en god løsning.

Du har lyst til at bruge tid på at skrive sms men har ikke lyst til at give et kram når dit barn har brugfor det. Selvom det er svært burde du alligevel giv et kram til dit barn, tænk hvis det var dig der var 5 år og ikke fik nok kærlighed fra din mor, synes det er egoistik. Det barn skal nok blive stor en dag og være selvhjulpen men tro mig han kommer aldrig til at glemme det! det eneste der vil ske det er at du vil miste dit barn og du vil sikkert have ham tilbage når han er selvhjulpen men du skal ikke forvente at han vil have dig!!

Kan ikke forstå dig desværre!

Stakkels lille pus, skal opleve en hel masse af en alder på 5 år, ny familie nyt hjem osv.  Hans lille hjerne har ikke brugfor alt det men tværtimod masser af leg, at være glad og en masse Tryghed!

 

 

Sikken en ulykkelig situation 

 

Ved ikke om du er i en eller anden krise, der gør at du agere som du gør eller om det er en generel tendens i din interaktion med dit barn ? 

Tænker udfra det du skriver at du skal have dit børn i aflastning, svarende til fx hvis der var samvær med en far til barnet.

 

Og så tænker jeg at det er virkelig hårdt for dit barn. Og sikkert også for dig, fordi du må være præget af skyldfølelse og ambivalens omkring dit barn. 

Men din søn er dit barn. Når man er 5 år gammel, er man en skrøbelig størrelse. Han har jo dannet bånd til dig og søger derfor din kærlighed, som du også nævner.

Hvis du opgav ham, ville han blive så skadet. Og det tror jeg egentlig også du ville. Synes det lyder som om du har brug for den førnævnte aflastning. Så vil sikkert med tiden kunne finde mere overskud frem til dit barn.

Og skal det siges til sidst, at ifølge lovgivningen har du ret til anonym rådgivning på kommunen uden de notere noget omkring dig eller din situation, hvis du vil føle dig mere tryg omkring dette. 

 

Håber du søger hjælp hurtigst muligt 

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

Jeg vil ikke give gode råd - de er allerede givet mange gange her i tråden.

Jeg vil blot tage hatten af for at du erkender og sætter ord på problemet og rækker ud efter hjælp. Det er sgu modigt gjort, og det viser at du tager dit ansvar som mor seriøst og at du gerne vil ændre på situationen. 

Jeg håber at du finder en god løsning (jeg tænker umiddelbart aflastningsfamilie f.eks hver anden weekend) og at du kan få lidt luft og overskud i din tilværelse, så du igen kan finde frem til glæden ved at være mor.

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

Mon ikke du kan få en plejefamilie til dit barn? håber du finder en løsning, for dit barn vil sikkert også have det bedre et sted hvor det er ønsket, fremfor at kunne mærke det ikke er det..

CC23 skriver:

At man ikke kan tilsidesætte sine egne behov for sit barn? At man vælger random guys over sit barn? Gør det ikke en til en dårlig mor? :-S muligvis er jeg snæversynet, men i mine øjne er det sgu at være en dårlig mor. Ingen undskyldninger er gode nok og ts (og dig hvis du er ligesådan) bør få noget hjælp for barnets skyld. Børn vælger ikke selv at komme til verden, det var jeres valg! Vis børnene den respekt at give dem det de har brug for eller kontakt nogle der kan. Livet er hårdt som enlig mor uden nogle at hive i, men derfor er det ikke ok at være så egoistisk på børnenes bekostning. Få hjælp, for børnenes skyld, før det går galt.

At man går til bekendelse er fanme da at være en go mor !
At man nogle gange når helt her ud hvor ts står lige nu, og faktisk åbner op om det - er sq da også at være en go mor !

Folk er simpelthen så snæversynet, og ikke mindst så perfekte altid..

Hvorfor er det at det ikke er lovligt at fejle mere ?

Selv som mor i en kernefamilie må man da nogle gange nå ud på dybt vand og sidde og ha nogle tanker ? Eller det er måske bare så perfekt dér..

Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg indrømmer gerne der er perioder hvor jeg kunne ønske at jeg kunne være en lidt bedre mor.. Men til andre tider er jeg sq også total overskuds mor. Livet går op og ned- og sådan er det bare

At man går til bekendelse er fanme da at være en go mor !
At man nogle gange når helt her ud hvor ts står lige nu, og faktisk åbner op om det - er sq da også at være en go mor !

Folk er simpelthen så snæversynet, og ikke mindst så perfekte altid..

Hvorfor er det at det ikke er lovligt at fejle mere ?

Selv som mor i en kernefamilie må man da nogle gange nå ud på dybt vand og sidde og ha nogle tanker ? Eller det er måske bare så perfekt dér..

Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg indrømmer gerne der er perioder hvor jeg kunne ønske at jeg kunne være en lidt bedre mor.. Men til andre tider er jeg sq også total overskuds mor. Livet går op og ned- og sådan er det bare

Jeg giver CC23 ret på sin vis. Selvfølgelig er der en grund til, at man ender helt derude, og det er flot og det helt rette, at hun anerkender det og vil bede om hjælp. Men det gør i min bog ikke én til en god mor.

Jeg ryster helt på hovedet af det du skriver hvordan kan man være sådan? jeg har to dejlige prinsesser hvoraf den store bliver 6 år i marts og jeg synes personligt hun er noget af det nemmeste.. hun kan jo alt selv, går på toilettet selv mm. og i øvrigt går da ud fra dit barn går i børnehave til dagligt mens du er på arbejde ergo så ser du kun dit barn fra sidst om eftermiddagen også til aften til h*n skal i seng. Hvor meget mere aflastning vil du have?