Vil ikke være mor længere

Vil det sige at du ikke tilsidesætter dine behov for dit barn? Du skriver at du ikke kan men at du burde. Det er du simpelthen nødt til! Hvad enten du vil det eller ej. Dit barn har ikke bedt om at blive født. DU har sat det i verden!

Jeg er lidt hård ved dig, men dit indlæg giver mig sku kuldegysninger.

Skynd dig at få noget hjælp. For dit barns skyld!

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

Ring til familieafdelingen i din kommune. Der er ofte familieinstitutioner til hjælp i sådanne situationer, men det skal gå igennem din socialrådgiver. Spørg til hvad du skal gøre og så bør hun kunne oplyse dig om hvilken hjælp der står til rådighed i din kommune. 

Jeg har arbejdet med mødre som har stået i samme situation på en familieinstitution, så der ER hjælp at hente. Og jeg vil lige rose dig for din selverkendelse, det er ikke sjældent at det tager meget længe for en mor at nå dertil. Og måske handler det i virkeligheden om nogle redskaber du mangler, til at ville dit barn. Men allerede når du siger, at du ikke kan tilsidesætte egne behov for dit barns, så ringer nogle alarmklokker hos mig, der siger at det er alvorligt, du skal tages alvorligt, og dit barn har brug for hjælp ligesom du har, lige nu. 

Håber meget snart der er hjælpe at hente for jer. 

Man kan ikke rigtig fortryde!
Det er ikke en vare, men kan sende retur!


Gå på kommunen og til lægen og søg noget hjælp!


Syntes nu ikke at det er "flot" erkendt, i mine øjne er den her tråd ikke bedre, end den stakkels mor som kom til at bide sit barn!

Skynd dig at få hjælp!

Jeg ville ønske at jeg sad overfor dig nu.... at jeg kendte dig og dit barn og kunne være din aflastning.... jeg kunne nu også sagtens sige en masse om at du skulle ha' tænkt dig om og dit og dat men jeg tror desværre ikke det hjælper, når du er nået dertil hvor du er nu..... Jeg ville bare gerne vide lidt mere.... hvorfor?? Er der konflikter, er barnet ikke ønsket fra start, er der ingen som helst til at hjælpe dig og ta' over??
Hvilke behov er det du har i forhold til dig selv siden det er blevet noget du ikke magter, for Mor og barn burde ha' et ubeskriveligt bånd....
Hvad med børnehaven og hjælp den vej eller egen læge??

Det værste af det hele..... vender du dit barn ryggen, har du mulighed for dagpleje dig selv og dine behov med nye bekendtskaber....
Hvem har dit barn?? INGEN Bedsteforældre, Far, søskende og allerværste: INGEN MOR....

Hvad gør det ved dig inderst inde når du læser mit svar?? Ærligt??
Og du må gerne skrive privat hvis du har mod på det

Stakkels dig! Rigtig flot at du tør skrive det og derved erkender du jo også at du har et problem, og er klar til at gøre noget ved det. Jeg tror bestemt ikke du er en dårlig mor...endnu. Du har bare brug for noget hjælp både fra læge og kommunen. Det burde være det første du gør mandag morgen, så både du og din søn kan få det godt. 

Held og lykke med det hele 

Du er NØDT til at få hjælp!!!! 

 

Du er heldigvis så meget mor at du erkender du ikke gør det godt nok.

I min verden er det godt du er kommet til den selverkendelse.

Tænk på de forældre - hvis børn lever deres liv i inst fordi deres forældre ikke magter dem.

De børn der er der fra morgen til aften fordi forældrene ikke magter at have deres børn hjemme.De børn der aldrig får fridage eller min af ferie fordi de undskylder det med at de så bryder barnets rytme.

Der er flere end man regner med der lader sig selv overbevise om at de gør det for barnets skyld.

Men facts er at de har det lige som dig,og det må man bare ikke skrive/sige.

Så det at du tager ansvar er et kæmpe skridt.

Og hvis du bare så meget som har en gnist af at det ikke behøver være så drastisk som en anbringelse,og det hele måske handler om aflastning og hjælp i det daglige-Ja så må du hellere end gerne skrive.

Jeg har selv en god flok-og er aflastning for et familiemedlem der lige som dig erkendte at barnet var en kæmpe mundfuld.

Det behøver ikke ende med en anbringelse, for at du og dit barn begge kan få det godt 

Konkret vil jeg sige at du skal tjekke dine muligheder for en aflastningsfamilie. Jeg har selv været i aflastning hele mit liv, mens jeg boede ved min mor, så hvis det har interesse vil jeg gerne fortælle mere. Du skriver bare hvis det er

Det med mænd Det er helt sikkert noget du skal arbejde med, nu ved du det og kan sætte ord på, men du vinder desværre ikke noget ved at følge samme spor, og jeg ved det er sandt!! hverken dig eller dit barn er tjent med at dine følelser er så intense hver gang du møder en mand, det er også skræmmende for langt de fleste mænd. Jeg håber du har nogle gode veninder til at få styr på dit følelsesliv eller en terapeut evt.

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 5 år som jeg ikke magter mere. Jeg tænker tit tilbage på hvordan mit liv var før og hvor jeg ville være nu hvis jeg ikke havde mit barn.
Hvis jeg kunne vælge lige nu og her så ville jeg helst være foruden. Jeg kan ikke tilsidesætte mine egne behov for mit barns skyld selv om jeg burde gøre det og ved at det er det mest rigtige.
Jeg vil gerne men det sker bare ikke! Jeg er en af de kvinder der lader mig opsluge af en mand og tilsidesætter alt for ham, selv mit barns behov. Jeg har så godt som intet netværk og ingen bedsteforældre. Faderen er der ingen kontakt til. Og jeg elsker da mit barn MEN nu er jeg nået til den erkendelse at jeg ikke føler at jeg kan eller mere... Jeg magter det ikke og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lad være med og svin mig til, jeg føler mig ussel nok i forvejen og det her er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har brug for gode råd ... Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? For jeg magter ikke min rolle som mor længere.

jeg har både ondt af dig og dit barn, jeg syntes det er rigtig flot at du erkender det.

jeg har selv været så langt ned, så jeg har været ved at opgive, da et af mine børn kræver mere end andre, og vi vist simpel ikke hvad vi skullel gøre. han har så en diagnose idag.

der findes et familiecenter mener jeg det hedder og de kan hjælpe med lidt af hvert så det er nemmer at overskue det. de kan sende en støtte person ud, som kan komme med råd og nogen er også intressert i at hjælpe med at få et stører selvvær, man kan også få aflasning osv.

du må meget gerne skrive privat hvis du skal have hjælp med at finde nogen nr til de forskellige ting eller hvis du bare har brug for at snakke om det, for jeg vil ikke dømme dig.

LouiseVous skriver:

D

Jeg kan faktisk godt følge alt du skriver !

Men det gør dig jo på ingen måde til en dårlig mor !
-men omvendt tror jeg også der findes råd for denne slags.
Når man står med ansvaret 100% alene når man sq til tider til denne konklusion, så kunne man vildt godt tænke sig nogen at hive lidt i. Men det er virkelig ikke nemt altid..

Jeg ved intet om, om kommunen kan hjælpe dig, jeg har ikke selv haft fat i kommunen med dette problem..

Men du får lige en KÆMPE herfra....
Knuser

At man ikke kan tilsidesætte sine egne behov for sit barn? At man vælger random guys over sit barn? Gør det ikke en til en dårlig mor? :-S muligvis er jeg snæversynet, men i mine øjne er det sgu at være en dårlig mor. Ingen undskyldninger er gode nok og ts (og dig hvis du er ligesådan) bør få noget hjælp for barnets skyld. Børn vælger ikke selv at komme til verden, det var jeres valg! Vis børnene den respekt at give dem det de har brug for eller kontakt nogle der kan. Livet er hårdt som enlig mor uden nogle at hive i, men derfor er det ikke ok at være så egoistisk på børnenes bekostning. Få hjælp, for børnenes skyld, før det går galt.