Pasning i en hel weekend som 1-årig?

Lotus86 skriver:

Der er da ikke noget at sige til, at så mange par med små børn går fra hinanden, hvis man aldrig tillader sig selv lidt alenetid. Jeg har aldrig hørt om nogle børn der er døde, eller som har taget permanent skade af, at blive passet i trygge rammer i nogle dage.

Tror altså nogle gange man skal slappe lidt af, og huske på sig selv og sit parforhold, der er andet i livet end ens børn, forhåbentlig da

Afsted med jer, og NYD jeres kærestetur, inden lillesøster melder sin ankomst

Præcis.. og jeg føler at vi allerede har glemt hinanden lidt altså bare hvordan man er kærester i hverdagen også. Og vi savner det begge.

E. B. skriver:

Fandt lige ud af, at mine forældre havde fået min søster passede, da hun var 1 år (i 1978 ). De tog en hel uge til Rhodos alene, mens mine bedsteforældre passede min  søster  Det var helt normalt den gang  Så måske vi er blevet lidt hysteriske i dag mht pasning.

Det er selvfølgelig kun Jer, der kan afgøre det, men har I det ok med det, så afsted med Jer. God tur  

Selvfølgelig er tingene ændret i takt med at man er blevet klogere på børn og hvad der er godt for dem

Men hvis jeg troede at min datter ville tage nogen form for skade, så ville jeg da aldrig overveje det

modesty skriver:

Det lyder ikke fjollet - det er også vores plan når vores dreng skal overnatte ude første gang.

Nå okay, så er det ikke kun mig

Benjamins'mor skriver:

Benjamin blev passet en hel weekend da han var 21 mdr.
Da tog vi en weekend til København, og vi syntes ikke rigtigt han ville få noget ud af det.

raca skriver:

ej udskyld mig.. at man går fra hinannen har intet med om man vælger at få passet barn ude før barnet er 1 år, eller for den sags skyld 3...

 

når man går fra hinannen er der meget mere og andet på spild..

jeg mener ikke en kærste aften hver 2 mdr uden baby.. kan redde et forhold på den lange bane.. det kræver nærvær, samværd og respekt i HVERDAGEN... ikke fri fra børne i en weekend..

vores forhold er er tæt og nært, forde vi gør nøjaktig som en anden skriver.. laver date aftale i sofaen, og husker og kramme i hverdagen og giver hiannen ro og tid,

vores børn blev passet da de selv bad om det. dvs omkring 2.5-3 år...

 

vores tid med børne er værdifuld.. ikke en pligt der tager tid fra os som par og fra os som individer..

 

 

Men hvis man har "glemt" hverdags kærligheden, så gavner det jo at man kan tage afsted og bare skal koncentrere sig om at være kærester

raca skriver:

hvorfor denne nedladne tone..

i vælger at sende jeres børn væk. forde i kun kan pleje et forhold når barnet ikke er der.. og længre er den vel ikke..

vi vælge at holde barnet hjemme forde, det er for mine børn en voldsom overstimolering at overnatte ude, i mere end en nat, så det kræver noget for barnet at fordøje det, dette har intet med tilvænding, men barnest sind at gøre..

jeg valgte at amme længe, så barnet skulle lige forstå at når jeg ikke var der var der ikke mælk. dvs 2 år ca.

vi har ladet barnet selv bestemme hvornår det var klart,

jeg mener vi som forædre vælger at aflevere barnet i ca 8 timer pr dag i ins i 5 dage om ugen.. så mange børn er kun sammen med forældrene i 3-4 timer om dagen og det er så der hvor forældrene skal 1000 ting samtidigt,  så tiden når de er så små er for mig så værdifuld at jeg ikke vil lade gå yderlig 48 timer væk fra vores samværd, forde nogle skriger kærsteweekend er såååå vigtigt.. for et forhold.. så derfor har vi ventet til barnet fik lyst til yderlig adskillelse.

 

Jeg synes også at din tone er lidt nedladende

Vi er jo alle forskellige og har forskellige meninger.
Du valgte at amme til dit barn var 2 år, så det er jo selvfølgelig en stor omvæltning hvis det fra den ene dag til den anden, bliver fjernet. Samtidig med at mor og far ikke er der.


Min datter går ikke i institution, så jeg har hende 24/7 - det får man altså (jeg gør i hvert fald) lidt "baby-hjerne" af..
Og hun synes da heller ikke altid at jeg er lige spændende, så jeg tror da at det ville gavne os alle at få nogle nye oplevelser

Thalia skriver:

Jeg er fuldstændig enig. Hvis et forhold ikke kan overleve uden at man efterlader sine små børn i andres varetægt, så har det forhold i mine øjne ikke megen værdi i forvejen.

Når man får børn, så er man nødt til at lære at være kærester på en ny måde, for man kan ikke bare forvente at børnene kan afsættes. Man er nødt til at finde ud af hvordan man bevarer romantikken i hverdagen, frem for at fokusere på hvor hurtigt man kan få lov at slippe væk fra de børn man vel at mærke selv har valgt man gerne vil have.

Derudover synes jeg det er skræmmende at så mange i ramme alvor bilder sig ind at man faktisk gør noget godt for børnene ved at rejse fra dem mens de er helt små.

Hvis man vitterligt ikke mener man kan klare sig uden en kæresteweekend selvom man har en baby, skal man selvfølgelig tage afsted, men at bilde sig ind at man dermed gør noget godt for børnene er i mine øjne noget fis. Man kan vel i det mindste stå ved at det er noget man gør for sin egen skyld frem for at digte historier om at det faktisk lidt er for børnenes bedste.

Små babyer har absolut ikke noget behov for at mor og far drager på kæresteweekend. De har brug for tryghed og nærhed og visheden om at mor og far er der når de har brug for det!

Vi har jo alle forskellige meninger - og min er rigtig for mig, og din er rigtig for dig

Sillemoar skriver:

Som mor til 2 og pædagog, mener jeg helt bestemt I skal tage afsted og nyde hinanden og lade jeres datter hygge sammen med sin mormor, hun er så tæt med, kan overhovedet ikke se hvilken skade det skulle have,- tværtimod kun kvalitetstid på hele linjen!

 

God tur

Ditte_Marie skriver:

Jeg synes også at din tone er lidt nedladende

Vi er jo alle forskellige og har forskellige meninger.
Du valgte at amme til dit barn var 2 år, så det er jo selvfølgelig en stor omvæltning hvis det fra den ene dag til den anden, bliver fjernet. Samtidig med at mor og far ikke er der.


Min datter går ikke i institution, så jeg har hende 24/7 - det får man altså (jeg gør i hvert fald) lidt "baby-hjerne" af..
Og hun synes da heller ikke altid at jeg er lige spændende, så jeg tror da at det ville gavne os alle at få nogle nye oplevelser

jeg har gået hjemme.. med mine til de var 2 år.. så ja jeg ved hvordan det er at gå hjemme... men babyhjerne og isolering at at barnet keder sig, det bestemmer man jo selv.

og hvis man allerede ved første barn har glemt kærligheden.. så kan en tur lappe på det.. men den ændre jo ikke grunden til man glemte kærligheden.. så man bliver nødt til at blive bevist om at ændre på det ellers går der jo kort tid også er den gal igen.. også må man på kærste og genfindings tur igen og igen og igen...

Ditte_Marie skriver:

Ih hvor må det være mega hyggeligt
Jeg håber at i får en fantastisk tur.. !


Men.. tror du ikke det bliver svært at undvære hende?

JO! Er du gal, det bliver mega svært - kommer til at kiiiime min mor ned hver aften når vi har spist... Og vil sikkert også KRÆVE at få hende i røret, selvom hun er ligeglad  Det bliver så fedt for hende og tak - er sikker på det bliver en dejlig tur (bortset fra savnet, hihi)