Pasning i en hel weekend som 1-årig?

Yurie skriver:

Ja nogle børn kan passes fra de er helt små og længere tid, og andre der skriger: bloody murder hvis de skal passes.

hvorfor denne nedladne tone..

i vælger at sende jeres børn væk. forde i kun kan pleje et forhold når barnet ikke er der.. og længre er den vel ikke..

vi vælge at holde barnet hjemme forde, det er for mine børn en voldsom overstimolering at overnatte ude, i mere end en nat, så det kræver noget for barnet at fordøje det, dette har intet med tilvænding, men barnest sind at gøre..

jeg valgte at amme længe, så barnet skulle lige forstå at når jeg ikke var der var der ikke mælk. dvs 2 år ca.

vi har ladet barnet selv bestemme hvornår det var klart,

jeg mener vi som forædre vælger at aflevere barnet i ca 8 timer pr dag i ins i 5 dage om ugen.. så mange børn er kun sammen med forældrene i 3-4 timer om dagen og det er så der hvor forældrene skal 1000 ting samtidigt,  så tiden når de er så små er for mig så værdifuld at jeg ikke vil lade gå yderlig 48 timer væk fra vores samværd, forde nogle skriger kærsteweekend er såååå vigtigt.. for et forhold.. så derfor har vi ventet til barnet fik lyst til yderlig adskillelse.

 

raca skriver:

ej udskyld mig.. at man går fra hinannen har intet med om man vælger at få passet barn ude før barnet er 1 år, eller for den sags skyld 3...

 

når man går fra hinannen er der meget mere og andet på spild..

jeg mener ikke en kærste aften hver 2 mdr uden baby.. kan redde et forhold på den lange bane.. det kræver nærvær, samværd og respekt i HVERDAGEN... ikke fri fra børne i en weekend..

vores forhold er er tæt og nært, forde vi gør nøjaktig som en anden skriver.. laver date aftale i sofaen, og husker og kramme i hverdagen og giver hiannen ro og tid,

vores børn blev passet da de selv bad om det. dvs omkring 2.5-3 år...

 

vores tid med børne er værdifuld.. ikke en pligt der tager tid fra os som par og fra os som individer..

 

 

Jeg er fuldstændig enig. Hvis et forhold ikke kan overleve uden at man efterlader sine små børn i andres varetægt, så har det forhold i mine øjne ikke megen værdi i forvejen.

Når man får børn, så er man nødt til at lære at være kærester på en ny måde, for man kan ikke bare forvente at børnene kan afsættes. Man er nødt til at finde ud af hvordan man bevarer romantikken i hverdagen, frem for at fokusere på hvor hurtigt man kan få lov at slippe væk fra de børn man vel at mærke selv har valgt man gerne vil have.

Derudover synes jeg det er skræmmende at så mange i ramme alvor bilder sig ind at man faktisk gør noget godt for børnene ved at rejse fra dem mens de er helt små.

Hvis man vitterligt ikke mener man kan klare sig uden en kæresteweekend selvom man har en baby, skal man selvfølgelig tage afsted, men at bilde sig ind at man dermed gør noget godt for børnene er i mine øjne noget fis. Man kan vel i det mindste stå ved at det er noget man gør for sin egen skyld frem for at digte historier om at det faktisk lidt er for børnenes bedste.

Små babyer har absolut ikke noget behov for at mor og far drager på kæresteweekend. De har brug for tryghed og nærhed og visheden om at mor og far er der når de har brug for det!

Som mor til 2 og pædagog, mener jeg helt bestemt I skal tage afsted og nyde hinanden og lade jeres datter hygge sammen med sin mormor, hun er så tæt med, kan overhovedet ikke se hvilken skade det skulle have,- tværtimod kun kvalitetstid på hele linjen!

 

God tur

Du skal gøre hvad du føler for!

Du kender dig selv og dit barn bedst. Jeg kan fortælle at vi var i Finland da Astrid var 10 måneder. Hun sov hos mine forældre i, hold nu fast, 4 nætter - og hun nød det!

Vi havde aldrig kunne gøre det med Sofie hvorfor hun også var en hel del ældre første gang hun sov ude.

Så for mig er det virkelig en individuel vurdering.

Ditte_Marie skriver:

Hvorfor tror du at hun blev ked af det?

Jeg tror det var fordi hun lige pludselig kom i tanke om at vi havde efterladt hende ret længe. Men det var kun lige da vi kom ind af døren. Ellers havde hun hygget sig hele weekenden. Sovet igennem og nydt opmærksomheden!

Dobbelt 

Ditte_Marie skriver:

Men mormor er der jo
Jeg tror at vi prøver, og ser hvordan det går

Men mormor er jo hverken mor eller far , og det var det jeg skrev , at jeg synes det er alt for lang tid væk fra mor og far

men i gør hvad i synes er bedst  

Thalia skriver:

Jeg er fuldstændig enig. Hvis et forhold ikke kan overleve uden at man efterlader sine små børn i andres varetægt, så har det forhold i mine øjne ikke megen værdi i forvejen.

Når man får børn, så er man nødt til at lære at være kærester på en ny måde, for man kan ikke bare forvente at børnene kan afsættes. Man er nødt til at finde ud af hvordan man bevarer romantikken i hverdagen, frem for at fokusere på hvor hurtigt man kan få lov at slippe væk fra de børn man vel at mærke selv har valgt man gerne vil have.

Derudover synes jeg det er skræmmende at så mange i ramme alvor bilder sig ind at man faktisk gør noget godt for børnene ved at rejse fra dem mens de er helt små.

Hvis man vitterligt ikke mener man kan klare sig uden en kæresteweekend selvom man har en baby, skal man selvfølgelig tage afsted, men at bilde sig ind at man dermed gør noget godt for børnene er i mine øjne noget fis. Man kan vel i det mindste stå ved at det er noget man gør for sin egen skyld frem for at digte historier om at det faktisk lidt er for børnenes bedste.

Små babyer har absolut ikke noget behov for at mor og far drager på kæresteweekend. De har brug for tryghed og nærhed og visheden om at mor og far er der når de har brug for det!

Er totalt enig  Kunne ikke skrive det bedre selv

dobbelt

raca skriver:

hvorfor denne nedladne tone..

i vælger at sende jeres børn væk. forde i kun kan pleje et forhold når barnet ikke er der.. og længre er den vel ikke..

vi vælge at holde barnet hjemme forde, det er for mine børn en voldsom overstimolering at overnatte ude, i mere end en nat, så det kræver noget for barnet at fordøje det, dette har intet med tilvænding, men barnest sind at gøre..

jeg valgte at amme længe, så barnet skulle lige forstå at når jeg ikke var der var der ikke mælk. dvs 2 år ca.

vi har ladet barnet selv bestemme hvornår det var klart,

jeg mener vi som forædre vælger at aflevere barnet i ca 8 timer pr dag i ins i 5 dage om ugen.. så mange børn er kun sammen med forældrene i 3-4 timer om dagen og det er så der hvor forældrene skal 1000 ting samtidigt,  så tiden når de er så små er for mig så værdifuld at jeg ikke vil lade gå yderlig 48 timer væk fra vores samværd, forde nogle skriger kærsteweekend er såååå vigtigt.. for et forhold.. så derfor har vi ventet til barnet fik lyst til yderlig adskillelse.

 

Nedladende? Der er sku da ikke noget nedladende ved den. Jeg siger bare at nogen børn ikke græder, når forældrene går og andre gør. Det er en fact.
Og for det første ts' datter går ikke i vs, så hun er jo ikke væk 8timer om dagen. Du ved ikke hvordan hendes mand arbejder og hvor meget han er sammen med sin datter.
Du kan gøre som du vil, og så gør andre som de vil.
Ja dine børn kan ikke være ude mere end overnatning, men det betyder da ikke at alle andre børn ikke kan. Hvorfor må bedsteforældre ikke også nyde deres børnebørn over flere dage når de er små, hvis de gerne vil?
Du får det til at lyde som om man er dårlige forældre, fordi man gerne vil have en friweekend en gang imellem, det er jo ikke hver weekend. Og det er jo ikke en tilfældig barnepige, det er mormor der gerne vil være sammen med Sit barnebarn.
Vi lever forskelligt og tager forskellige valg.