Mortil2tiloktober skriver:
Jeg er åbenbart så dårligt et menneske at jeg ingen tætte veninder har .
Eller måske det hænger sammen med at når jeg endelig stoler på folk og fortæller dem ting så er jeg altid blevet røv rendt på det groveste . Derfor har jeg lukket helt af . Og ingen kender til mig . Jeg går altid med alt selv .
Har selvfølgelig en kæreste han er den som ved mest om mig . Men ikk alt .
Jeg nægter at tro på at du er et dårligt menneske. Du skal bare huske på venskaber er forskellige, og det er ligesom at finde en kæreste; man skal finde den helt rette ven!
Mine venner har hver sin rolle i mit liv, og jeg laver forskellige ting med den enkelte. "Jeg bruger dem forskelligt," så at sige. Og nogle af de her venskaber går mange år tilbage. Når jeg møder nye mennesker, så prøver jeg altid at være så positiv som overhovedet muligt. Den ene af mine veninder blev jeg advaret imod på forhånd, fordi min anden veninde var sikker på, at vi ikke ville kunne snakke med hinanden. Men det kunne vi altså, og nu er vi super gode veninder! Og noget der har virket for mig er altid at være MEGET positiv og måske også en anelse frembrusende - det er de færreste der er det, så det har hjulpet på mine nye venskaber, at jeg er den der brister boblen med pinlig tavshed inden den opstod 
Giver det mening?
Anmeld
