Han siger han går fra mig

Miss Kat skriver:

Jeg citerer lige to af dine svar i samme svar til dig.

Først dette: "Jeg fejler noget. Jeg har udviklet depression og angst imens jeg har været sammen med Ham. For at det ikke skal være løgn sagde overlægen på psyk at jeg skulle overveje om det var min mand der gør mig syg. Lyder vildt men det er rigtigt."

- Dér har du dit svar! Du er IKKE psykopat! En person, som ikke kender jer personligt, er alligevel i stand til at se at din kæreste er bad news for dig og forsøger oven i købet at advare dig. Det er IKKE dig, den er gal med. Alle normaltfungerende mennesker ville bryde ned og udvikle angst og depression af den slags terror, som han udsætter dig for på daglig basis.

Dernæst dette: "Nå men har sagt til ham at vi skal tale sammen i aften. Og det skal vi altså, vi har et barn sammen og bliver nød til at planlægge om han vil eller ej. Er lettet over at have taget beslutningen, nu skal jeg bare samle styrke til at gennemføre det."

- Og dér har du din styrke! I denne korte tekst lyder du pludselig ekstremt stærk, hvilket vælter alt det, du skrev i går. Du ER tydeligvis stærk inderst inde, du skal "bare" finde det frem igen. Du er kun et offer, hvis du selv gør dig til det og lader ham behandle dig sådan. At du nu er i stand til at skrive til os at du ved, han tager fejl og at han ikke skal behandle dig sådan længere, er første skridt i den rigtige retning. Det er super godt! Nu skal du "bare" have fortalt ham det samme. Hvis det på nogen måde gør det nemmere, må du have alle os andre Baby.dk-brugere i baghovedet, mens du forklarer ham, hvad der nu skal ske. Vi er 100% bag dig i ånden. Når du er kommet ud på den anden side, vil du opdage, at du er langt, langt stærkere end du nogensinde havde troet. Det eneste, du mangler at vurdere, er så, hvorvidt du selv vil eller ej, i stedet for bare at lade den beslutning være op til ham.

Held og lykke! 

Tusind tak for dit svar. Og også alle i andre der har svaret. det har hjulpet så meget at vide at de følelserne man har ikke bare er ens egen skyld, og der faktisk er noget rigtig i at man føler at man bliver behandlet skidt og respektløst. Tak.

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar. Og også alle i andre der har svaret. det har hjulpet så meget at vide at de følelserne man har ikke bare er ens egen skyld, og der faktisk er noget rigtig i at man føler at man bliver behandlet skidt og respektløst. Tak.

Velbekomme. Jeg håber, du kommer med en update, når der er faldet mere ro på? 

Miss Kat skriver:

Velbekomme. Jeg håber, du kommer med en update, når der er faldet mere ro på? 

Det skal jeg nok 

Vi er blevet enige om at stoppe. Og føler en kæmpe lettelse. Føler et stort pres er taget fra mine skuldre. Vi kunne for første gang i 7 år tale stille og roligt sammen og finde en løsning uden han råbte af mig. Tror også han selv er lettet. Der virker sådan, han har slet ikke skældt uden siden. Det eneste problem er at han ikke vil flyttet, fordi han ikke vil uvære vores søn. Han siger vi kan flytte om et halvt år! Det er bare alt for længe føler jeg, og frygter han bare vil trække tiden ud og komme med nye undskyldninger om de 6 mdr. Ville ønske jeg kunne komme væk nu, når nu beslutningen er taget. 

Vi er blevet enige om at stoppe. Og føler en kæmpe lettelse. Føler et stort pres er taget fra mine skuldre. Vi kunne for første gang i 7 år tale stille og roligt sammen og finde en løsning uden han råbte af mig. Tror også han selv er lettet. Der virker sådan, han har slet ikke skældt uden siden. Det eneste problem er at han ikke vil flyttet, fordi han ikke vil uvære vores søn. Han siger vi kan flytte om et halvt år! Det er bare alt for længe føler jeg, og frygter han bare vil trække tiden ud og komme med nye undskyldninger om de 6 mdr. Ville ønske jeg kunne komme væk nu, når nu beslutningen er taget. 

 Godt at I kunne snakke jer stille og roligt frem til en løsning! Jeg kan godt forstå, det må virke som en stor lettelse.

Når det så er sagt, kan jeg udmærket forstå dine bekymringer omkring det næste ½ år. Det er simpelthen for lang tid, for I bliver jo begge tvunget til at sætte jeres liv fuldstændigt på stand-by, så ingen af jer kan flytte jer eller komme videre, og det er uholdbart. Det er også synd for jeres søn at der skal gå endnu længere tid, før I får hevet plasteret af såret og han kan vænne sig til de nye omstændigheder. Hvad er hans pointe også lige med at han ikke vil undvære jeres søn, så der skal gå et halvt år? Det hjælper da ingenting, så skal han jo bare til at undvære ham dér? Det forstår jeg slet ikke. Præcis som du siger, lyder det mere som om, han bare vil trække tiden ud. Har du ikke et sted, du selv kan tage hen sammen med jeres søn? Og så få kontaktet statsamtet.

Miss Kat skriver:

 Godt at I kunne snakke jer stille og roligt frem til en løsning! Jeg kan godt forstå, det må virke som en stor lettelse.

Når det så er sagt, kan jeg udmærket forstå dine bekymringer omkring det næste ½ år. Det er simpelthen for lang tid, for I bliver jo begge tvunget til at sætte jeres liv fuldstændigt på stand-by, så ingen af jer kan flytte jer eller komme videre, og det er uholdbart. Det er også synd for jeres søn at der skal gå endnu længere tid, før I får hevet plasteret af såret og han kan vænne sig til de nye omstændigheder. Hvad er hans pointe også lige med at han ikke vil undvære jeres søn, så der skal gå et halvt år? Det hjælper da ingenting, så skal han jo bare til at undvære ham dér? Det forstår jeg slet ikke. Præcis som du siger, lyder det mere som om, han bare vil trække tiden ud. Har du ikke et sted, du selv kan tage hen sammen med jeres søn? Og så få kontaktet statsamtet.

hvis jeg flytter for han bopælretten.

Anonym skriver:

ja det ved jeg. Har også tænk at han køre mig ned, men han siger det er mig der gør det mod ham. Og så får jeg helt dårlig samvittighed og ondt af ham. Han har haft en hårdt barndom og blevet svigtet af sin mor. 

Muligvis! Men det giver ham da ikke ret til at tale SÅ grimt til dig og behandle dig så respektløst?!

Hvis han har det dårligt bør han søge noget hjælp!

 

Anonym skriver:

hvis jeg flytter for han bopælretten.

Hvorfor?

Anonym skriver:

Vi er blevet enige om at stoppe. Og føler en kæmpe lettelse. Føler et stort pres er taget fra mine skuldre. Vi kunne for første gang i 7 år tale stille og roligt sammen og finde en løsning uden han råbte af mig. Tror også han selv er lettet. Der virker sådan, han har slet ikke skældt uden siden. Det eneste problem er at han ikke vil flyttet, fordi han ikke vil uvære vores søn. Han siger vi kan flytte om et halvt år! Det er bare alt for længe føler jeg, og frygter han bare vil trække tiden ud og komme med nye undskyldninger om de 6 mdr. Ville ønske jeg kunne komme væk nu, når nu beslutningen er taget. 

Du får liiige en krammer herfra ♥

MorDk skriver:

Hvorfor?

Det har noget at gøre med, at man som forældre ikke bare kan tage barnet væk fra den anden. Så hvis hun flytter og vil have barnet med skal han skrive under på at det er i orden... og det får hun nok ikke lige den mand til.

TS: Synes det er så synd for dig, at stå i en situation, hvor han egentlig har magten - igen. Men hvis hjem er det?

Men ellers må du høre ham ad, hvor forskellen ligger i at han flytter nu eller om et halvt år? Altså i forhold til at savne sit barn... Han trækker jo bare pinen ud og så må du forklare ham, at hvis det er fordi han først og fremmest tænker på barnet, at så er barnet bedst tjent med, at i får det overstået så hurtigt som muligt.