Han siger han går fra mig

Anonym skriver:

Åh nej.... Jeg føler mig mega usikker, alene og lille lige nu. Vi skændes hver dag og har været så træt aF det længe. Han taler grimt til mig hver dag, og det tager hårdt på mig. Idag sagde han at han ville gå fra mig. Og han vil tage vores barn. Han har sagt det før så vidste ikke om han mente det. Så jokede lidt med det og sagde at det jo var (som det er) mig der var den primære forældre mig der bader skifter ble køber tøj osv. Han svarede igen, du er jo syg i hovedet! Du er psykopat og bla bla bla. Blev rigtig ked af det, føler mig ikke som psykopat, tænker altid på andre før mig selv. Går på listefødder herhjemme for manden ikke bliver sur og sætter mig selv 100% bagved min søns behov. Han postod at jeg ikke var den primære og det var ham der gør alt? Puha har helt ondt i maven. Når men ville så snakke med ham her til aften. Og han siger der ikke er noget at tale om og han ikke vil være sammen mere og at han stadig synes jeg er psykopat. Forstår ikke hvorfor at han synes det. Er helt rundt på gulvet. Har altid sat andres behov foran mig selv. det gør en psykopat da ikke. Tror i jeg er psykopat? Og hvordan kan han bare vrage mig på den måde? Han ville ikke engang se mig i øjne e, sad bare og kiggede ind i tv og nærmest råbte af mig  og er så bange for at han kan tage mit barn med sig  Og det værste er, min søn højst sandsynlig ikke for lov at vokse op både med sin mor og far i huset, det gør ondt i mit hjerte, den smerte af savn han skal oplevet når han er hos den ene og savner ned den anden 

Din eks er en ( undskyld ordet ) forpulet trold!!! Det er en betegnelse der bruges om folk med flere ansigter som udøver psykisk vold!!!! Du skal VÆK!!! For dit barns skyld så skal du væk!! Er selv kommet ud af et forhold menestor psykisk vold og mishandling så vehavde skreg snakker om!!! Du kan kontakte mig så skal jeg prøve st guide dig! Også kontakter du foreningen delebarn.dk eller mødrehjælpen! De vil hurtigt kunne hjælpe dig væk hvis du kan bevise de ting du skriver herinde... 

 

 

stort kram 

Carl-Emil's mor skriver:

Din eks er en ( undskyld ordet ) forpulet trold!!! Det er en betegnelse der bruges om folk med flere ansigter som udøver psykisk vold!!!! Du skal VÆK!!! For dit barns skyld så skal du væk!! Er selv kommet ud af et forhold menestor psykisk vold og mishandling så vehavde skreg snakker om!!! Du kan kontakte mig så skal jeg prøve st guide dig! Også kontakter du foreningen delebarn.dk eller mødrehjælpen! De vil hurtigt kunne hjælpe dig væk hvis du kan bevise de ting du skriver herinde... 

 

 

stort kram 

Hvordan skal jeg kunne bevise det? aner ikke hvordan. 

jeg havde taget min søn og skredet har du ikke noget familie at tage over til ? og så havde jeg ringet til statforvaltningen eller kommunen og hørt hvad du ellers skulle gøre og så fortælle at du ikke tør lade din søn blive ved ham da han ikke kan styre sin vrede når han bliver sur. har du ikke fortalt andre om hvordan han er eller ved moren til hans datter ikke hvilken far han har været der for så har du jo et vidne om hvorfor han ikke kan få sønnen har andre veninder eller familie set eller hørt hvordan han snakker til dig eller hørt ham råbe når sønnen er der? for så kan du bevise det så han ikke får jeres søn håber på det bedste for dig og din søn 

Anonym skriver:

Hvordan skal jeg kunne bevise det? aner ikke hvordan. 

Sms'er, mails mm... Mødrehjælpen er en rigtig god hjælp og støtte så de vil kunne guide dig

Miss Kat skriver:

Nemlig, han kan jo ikke bare slynge om sig med diagnoser, som ingen psykiater nogensinde har bekræftet, dét tager de absolut ikke seriøst. I så fald ville samtlige forældre, der nogensinde har stået i en forældremyndighedssag lide af alle tænkelige psykiske diagnoser.

Hmm det så ikke helt rigtigt. Min x skrev diverse mails til stf,, at jeg havde været indlagt på psyk. og diverse andre løgne. Hvor jeg spørg dem om de undersøger de ting han skriver. Nej sagde de så, for som udgangspunkt tager de hvad man kommer med som gode varer. Hmm hvad kan jeg så gøre spurgte jeg om. Jo du kan skrive en mail om hvad der er urigtigt. Hvis jeg så ikke havde bedt om agtindsigt, så kunne jeg have gået i uvidenhed.

jeg havde taget min søn og skredet har du ikke noget familie at tage over til ? og så havde jeg ringet til statforvaltningen eller kommunen og hørt hvad du ellers skulle gøre og så fortælle at du ikke tør lade din søn blive ved ham da han ikke kan styre sin vrede når han bliver sur. har du ikke fortalt andre om hvordan han er eller ved moren til hans datter ikke hvilken far han har været der for så har du jo et vidne om hvorfor han ikke kan få sønnen har andre veninder eller familie set eller hørt hvordan han snakker til dig eller hørt ham råbe når sønnen er der? for så kan du bevise det så han ikke får jeres søn håber på det bedste for dig og din søn 

Har ikke fortalt nogen det. Har været flov over det, veninderne er forsvundet og moren til hans datter ved ikke noget. De har aldrig været kærester og kender ikke hinanden. Jeg har sørget for det ikke skete igen ved at tage mig af hende så hun ikke "provokerede" ham. Men selv nu hvor jeg skriver ano er jeg bange for at sige for meget. Er bange for han bliver sur.

Leneur skriver:

Hmm det så ikke helt rigtigt. Min x skrev diverse mails til stf,, at jeg havde været indlagt på psyk. og diverse andre løgne. Hvor jeg spørg dem om de undersøger de ting han skriver. Nej sagde de så, for som udgangspunkt tager de hvad man kommer med som gode varer. Hmm hvad kan jeg så gøre spurgte jeg om. Jo du kan skrive en mail om hvad der er urigtigt. Hvis jeg så ikke havde bedt om agtindsigt, så kunne jeg have gået i uvidenhed.

Ok, det lyder så som om du har været uheldig... Desværre er sagsbehandlere jo også bare mennesker som os andre, og nogle er bare en del mere inkompetente til deres arbejde end andre. Jeg har selv på anden hånd oplevet en ekstremt inkompetent sagsbehandler, som tog en andens udsagn for gode varer, men der blev så også efterfølgende klaget over hende og hun blev suspenderet, netop fordi, hun ikke havde sat sig ind i tingene.

det vigtigeste er netop min søn. Derfor han skal med mig, og derfor jeg er bange for ikke at få ham med. mange af de respons jeg får på min tråd er jo netop at jeg skal gå fra ham for min søns skyld. Så nytter det jo ikke at lade ham blive. Men tror også jeg skal have fat i statsamtet. Det er godt nok hårdt det her. Føler mig i forvejen svag efter 7 år med bebrejdelser og skæld ud hver dag. Men det skal ikke knække mig. Jeg vil gøre alt for mit barn. Og efter jeg har taget beslutningen og har fået alt den støtte her i min tråd, føler jeg at livet er lidt lysere og at det hele nok skal gå. 

Dagens dejligste kommentar.  Godt at høre, det ikke er forgæves at bruge sin tid på denne slags debatter. Som jeg tidligere har nævnt, er der jo intet at sige til, du er blevet så psykisk nedkørt som du er, men at du nu selv kan sidde og sige at det ikke skal knække dig, gør hele forskellen. Især med tanke på, hvor opgivende du lød bare i forgårs. Du har allerede rykket dig enormt. Jeg ønsker dig og din søn alt det bedste og håber, du skriver en update igen, når der er kommet styr på det værste. 

Anonym skriver:

Har ikke fortalt nogen det. Har været flov over det, veninderne er forsvundet og moren til hans datter ved ikke noget. De har aldrig været kærester og kender ikke hinanden. Jeg har sørget for det ikke skete igen ved at tage mig af hende så hun ikke "provokerede" ham. Men selv nu hvor jeg skriver ano er jeg bange for at sige for meget. Er bange for han bliver sur.

ja det gør det jo lidt svære har du ikke en mor eller far du kan tage over til med din søn syntes du skal skynde dig væk når du er så bange for ham og så må du nød til at ringe til statforvaltningen og bede om hjælp nu syntes ikke du skal vente skynd dig væk med din søn lige så snart han er ude af huset 

Update: århh har det bare helt forfærdeligt idag. For knap 14 dage siden snakkede jeg med kæresten/ekskæreste, ved snart ikke hvad jeg skal kalde ham. Vi aftalte at give det 14 dage prøve. Og det er egentlig gået fint. Der har kun været 4 dage hvor han har været sur og negativ. Og igår var det som om vi slet ikke var på "prøve". men idag føles det som om jeg går på kompromis med mine følelser. Føler ikke jeg vil mere. Måske har det noget at gøre med vi havde en lidt skæv morgen og var uvenner fra vi slog øjnene op og så hinanden. Føler mig, bare helt nede i et hul. Gider ikke hans luner mere, man skal passe på hvor man træder, at man ikke siger noget forkert eller for meget. At sønike ikke går i vejen hvis han får et af sine rengøringsflip eller andet. Kan ikke bære at der ikke er noget glæde eller fjolleri, det hele handler kun om at overleve og få dagen overstået. Men samtidigt elsker jeg ham jo, og ønsker min søn har sin far hos sig. Kan bare ikke leve med det hele skal være så trist og destruktivt. Åhh altså bare der var et facit, eller noget som kunne fortælle en hvad vej man skal gå