Han siger han går fra mig

Hvor gammel er han? Altså din søn?

For de kigger jo på, hvem der er den primære forældre. Hvis han ikke er så gammel, så er det jo ting, som at hvem der har gået på barsel osv.

Og desuden, hvis han bare har tænkt sig at slynge ud at du er psykopat til statsforvaltningen, så kan de jo også se, at han ikke er særlig interesseret i at samarbejde. Hvis du holder hovedet koldt fra nu af... ikke går med på skænderier og provokationer fra hans side og kun fokuserer på, at du gerne vil have i samarbejder, og han så stadig prøver de her barnlige ting af, jamen så står du stærkere i statsforvaltningens øjne.

Nemlig, han kan jo ikke bare slynge om sig med diagnoser, som ingen psykiater nogensinde har bekræftet, dét tager de absolut ikke seriøst. I så fald ville samtlige forældre, der nogensinde har stået i en forældremyndighedssag lide af alle tænkelige psykiske diagnoser.

Miss Kat skriver:

Det var simpelthen din eneste kommentar til mit svar?

Og hvad så, hvis han får den? Det vigtigste er vel din søn? Ellers bliv boende lidt endnu og så få kontaktet statsamtet i en fart og fortæl dem, at du gerne vil væk fra ham, men at I ikke kan finde en løsning på jeres bopælssituation. Nå ja, og måske også en meget god idé at nævne, at du har set ham udøve vold mod sin datter, samt at han udøver psykisk terror mod dig, hvilket en psykiater jo kan bekræfte. Du kommer ikke udenom mudderkastning, hvis du vil beholde din søn, for det lyder ikke til, din kæreste har tænkt sig at spille rent spil eller sætter sin søn før sig selv.

Min søn er lige vågnet. Undskyld det korte svar. Kommer på senere igen. Skal lige have ham i tøjet og give ham lidt eftermiddagsmad.

Anonym skriver:

Min søn er lige vågnet. Undskyld det korte svar. Kommer på senere igen. Skal lige have ham i tøjet og give ham lidt eftermiddagsmad.

Helt ok!

Miss Kat skriver:

Nemlig, han kan jo ikke bare slynge om sig med diagnoser, som ingen psykiater nogensinde har bekræftet, dét tager de absolut ikke seriøst. I så fald ville samtlige forældre, der nogensinde har stået i en forældremyndighedssag lide af alle tænkelige psykiske diagnoser.

Jeg ville også uden tvivl kontakte statsamtet og sætte dem ind i situationen omkring bopælen, da du jo ikke kan blive boende og han ikke selv flytter (for det gør det han ikke vel?). Forhøre dig om hvordan du står, og simpelthen lægge sagen ud som den er... De kan med sikkerhed give dig klare svar på hvad han kan og ikke kan, og det kan måske give dig lidt ro. 

Anonym skriver:

Fordi han vil blive boende på den adresse vores søn er tilmeldt og kan ikke flytte den uden hans underskrift  Føler allerede jeg har tabt på forhånd. gør så ondt at tænke på hvis han får ham. Har set ham ruske han datter fra tidligere forhold voldsomt. Og han har så svært ved at styre sit temperament 

Hvad er det der får dig til at tvivle? Hvorfor skulle han få bopælsretten frem for dig?

Miss Kat skriver:

Det var simpelthen din eneste kommentar til mit svar?

Og hvad så, hvis han får den? Det vigtigste er vel din søn? Ellers bliv boende lidt endnu og så få kontaktet statsamtet i en fart og fortæl dem, at du gerne vil væk fra ham, men at I ikke kan finde en løsning på jeres bopælssituation. Nå ja, og måske også en meget god idé at nævne, at du har set ham udøve vold mod sin datter, samt at han udøver psykisk terror mod dig, hvilket en psykiater jo kan bekræfte. Du kommer ikke udenom mudderkastning, hvis du vil beholde din søn, for det lyder ikke til, din kæreste har tænkt sig at spille rent spil eller sætter sin søn før sig selv.

det vigtigeste er netop min søn. Derfor han skal med mig, og derfor jeg er bange for ikke at få ham med. mange af de respons jeg får på min tråd er jo netop at jeg skal gå fra ham for min søns skyld. Så nytter det jo ikke at lade ham blive. Men tror også jeg skal have fat i statsamtet. Det er godt nok hårdt det her. Føler mig i forvejen svag efter 7 år med bebrejdelser og skæld ud hver dag. Men det skal ikke knække mig. Jeg vil gøre alt for mit barn. Og efter jeg har taget beslutningen og har fået alt den støtte her i min tråd, føler jeg at livet er lidt lysere og at det hele nok skal gå. 

MorDk skriver:

Hvad er det der får dig til at tvivle? Hvorfor skulle han få bopælsretten frem for dig?

At jeg har angst og har haft depression, og det vil han bruge mod mig. Han siger jeg er syg i hovedet. og er bange for om han finder på andet han kan bruge mod mig. 

Gigl skriver:

Jeg ville også uden tvivl kontakte statsamtet og sætte dem ind i situationen omkring bopælen, da du jo ikke kan blive boende og han ikke selv flytter (for det gør det han ikke vel?). Forhøre dig om hvordan du står, og simpelthen lægge sagen ud som den er... De kan med sikkerhed give dig klare svar på hvad han kan og ikke kan, og det kan måske give dig lidt ro. 

Jeg ringer på onsdag til dem. De må jo have oplevet sager lign. Og have noget gode råd de kan give.

Hvor gammel er han? Altså din søn?

For de kigger jo på, hvem der er den primære forældre. Hvis han ikke er så gammel, så er det jo ting, som at hvem der har gået på barsel osv.

Og desuden, hvis han bare har tænkt sig at slynge ud at du er psykopat til statsforvaltningen, så kan de jo også se, at han ikke er særlig interesseret i at samarbejde. Hvis du holder hovedet koldt fra nu af... ikke går med på skænderier og provokationer fra hans side og kun fokuserer på, at du gerne vil have i samarbejder, og han så stadig prøver de her barnlige ting af, jamen så står du stærkere i statsforvaltningens øjne.

Han er 18 mdr. Tror ikkr han har tænkt sig at sige sådan til dem. Tror jeg godt han ved ville være dumt. Men er sikker på at han vil bruge angsten mod mig.