Han siger han går fra mig

Måske er der psykisk vold, men er ikke sikker. Men er ikke klar til at vise nogen hvem jeg er, hvis vi går fra hinanden vil jeg meget gerne have lov at skrive privat til dig. Har nemlig ingen at tale med om det. Ingen veninder. 

Tilbuddet står åbent ven. Ønsker dig og din søn det bedste. Vi er alle fortjent med en god tilværelse og at være en del af et kærlighedsfyldt og respektabelt forhold, hvor især børn kan regne med trygheden hos sine forældre. Der er håb for dig , du skal blot finde styrken. Et kram til dig igen

Anonym skriver:

Uh det ved jeg slet ikke om jeg har mod til. Men vil lægge mig til at sove nu. og så tror jeg at jeg prøver at tale med ham om det igen imorgen, selvom han nok ikke gider tale, og så må vi prøve at finde en løsning hvis ikke gå fra hinanden så måske få hver vores hjem for det her bliver ikke bedre. Han har ikke sagt et ord til mig hele aftenen. men det gør han jo aldrig. Ville bare ønske man fik et lille kys eller bare øjenkomntakt og et smil nogen gange. Bare måske en gang om dagen. 

måske savner han dit mod? 

sov godt. 

Dit barn har heller ikke godt af at vokse op med en far og mor der ikke kan finde ud af at tale sammen.

Jeg ville skride fra sådan en mand som du har dig. Han lyder ikke særlig rar.

Jeg kan ikke svare på om du fejler noget, da jeg ikke kender dig. Men det går jeg ikke ud fra du gør

Held og lykke

Anonym skriver:

Men hvad nu hvis det er mig der er psykopat. Tænk hvis han har ret  

HVis du virkelig tror på at det måske er dig der er psykopat - så er han allerede ved at ødelægge dig af.

Du burde taget det første skridt og så komme ud af jeres forhold, hvis han får gjort dig så ked af det at du falder fra hinanden så kan du evt ikke passe jeres barn og hvad vil du så gøre?  Skynd dig at komme væk imens du kan redde dig selv og få dit barn med.

Det er et hårdt og svært skridt, men det lyder virkelig som om det ville være det bedste for jer. Og husk at alle sår heles med tiden 

mor:) skriver:

Dit barn har heller ikke godt af at vokse op med en far og mor der ikke kan finde ud af at tale sammen.

Jeg ville skride fra sådan en mand som du har dig. Han lyder ikke særlig rar.

Jeg kan ikke svare på om du fejler noget, da jeg ikke kender dig. Men det går jeg ikke ud fra du gør

Held og lykke

 

Jeg fejler noget. Jeg har udviklet depression og angst imens jeg har været sammen med Ham. For at det ikke skal være løgn sagde overlægen på psyk at jeg skulle overveje om det var min mand der gør mig syg. Lyder vildt men det er rigtigt. 

Anonym skriver:

Men du kan jo ikke vide det. Du kender mig jo ikke tænker bare han måske har ret. Og hvis der er tilfældet er det jo forfærdeligt for min søn. For så kan jeg jo ikke passe ham ordenligt. Kan godt hører på mine egne svar at jeg skal tage mig sammen. Men man bliver bare så usikker. Problemet er jeg før har været i forhold med en der kørte psykisk terror på mig. Så tænker jo selvfølgelig at det må være mig der er noget galt med. Det kan jo ikke passe alle mine mænd er sådan ved en tilfældighed. Og dernæst tænker jeg, måske er det bare sådan mænd er og mig der ikke har nogen virkelighedsfornemmelse. 

nej jeg kender dig ikke, men måske skulle du se at tage dig sammen, kom væk med din søn og søg hjælp så du selv kan få alt det ud af kroppen du er så ked af oven i......

man kan altid få det 100% bedre og jo det er meget alm at vælge de mænd der har det samme problem, alle mine har feks haft den tilfælles de næsten alle har haft eller har en deperation og de næsten alle sammen har været alkoholiker.... desværre... men man kan sagten somme ud af det hvis man selv ønsker det

Anonym skriver:

Jeg fejler noget. Jeg har udviklet depression og angst imens jeg har været sammen med Ham. For at det ikke skal være løgn sagde overlægen på psyk at jeg skulle overveje om det var min mand der gør mig syg. Lyder vildt men det er rigtigt. 

Så synes jeg da at du skal forlade ham. Det lyder som et enormt usundt forhold!

Jeg fejler noget. Jeg har udviklet depression og angst imens jeg har været sammen med Ham. For at det ikke skal være løgn sagde overlægen på psyk at jeg skulle overveje om det var min mand der gør mig syg. Lyder vildt men det er rigtigt. 

Synes egentlig ikke det lyder usandsynligt. Det har jeg set før på en kvinde som står mig nært.

Smut! Ellers ender du med at miste dig selv, og mister du dig selv, risikerer du også at miste din søn. 

Få psykologhjælp - de skal nok hjælpe dig ud af depressionen, angsten og vurdere, om du er "psykopat", som han så fint kalder dig. Den eneste du hjælper ved at blive, er ham - hverken dig selv eller din søn, og som mor har du et ansvar for at beskytte din søn mod den slags oplevelser. Jeg er ikke i tvivl om, at du kan klare livet som alenemor, fordu lyder til at ville din søn det bedste. Har du ikke noget familie, du evt. kan flytte ind hos eller få noget hjælp fra.

Han lyder til at have været sådan længe, så jeg tror ikke det nytter noget at sove på det og snakke igen, hvor han så kan råbe ad dig igen. Eneste løsning lyder for mig som at komme væk i en fart, før han smutter med jeres søn.  Hellere i går end i morgen.