Anonym skriver:
Åh nej.... Jeg føler mig mega usikker, alene og lille lige nu. Vi skændes hver dag og har været så træt aF det længe. Han taler grimt til mig hver dag, og det tager hårdt på mig. Idag sagde han at han ville gå fra mig. Og han vil tage vores barn. Han har sagt det før så vidste ikke om han mente det. Så jokede lidt med det og sagde at det jo var (som det er) mig der var den primære forældre mig der bader skifter ble køber tøj osv. Han svarede igen, du er jo syg i hovedet! Du er psykopat og bla bla bla. Blev rigtig ked af det, føler mig ikke som psykopat, tænker altid på andre før mig selv. Går på listefødder herhjemme for manden ikke bliver sur og sætter mig selv 100% bagved min søns behov. Han postod at jeg ikke var den primære og det var ham der gør alt? Puha har helt ondt i maven. Når men ville så snakke med ham her til aften. Og han siger der ikke er noget at tale om og han ikke vil være sammen mere og at han stadig synes jeg er psykopat. Forstår ikke hvorfor at han synes det. Er helt rundt på gulvet. Har altid sat andres behov foran mig selv. det gør en psykopat da ikke. Tror i jeg er psykopat? Og hvordan kan han bare vrage mig på den måde? Han ville ikke engang se mig i øjne e, sad bare og kiggede ind i tv og nærmest råbte af mig 
og er så bange for at han kan tage mit barn med sig Og det værste er, min søn højst sandsynlig ikke for lov at vokse op både med sin mor og far i huset, det gør ondt i mit hjerte, den smerte af savn han skal oplevet når han er hos den ene og savner ned den anden
Det kan da ikke være rigtigt at det er dig der finder dig i den behandling og ikke netop DIG der vælger at skride? :O
Du byder dig selv og din søn det skrækkelige miljø med en mand der tydeligvis på ingen måde respekterer dig, og du byder sig selv at tvivle på egne evner fordi du tillader hans tyrani og terror over dig, og hvor er det synd 
Du mangler styrke og rygrad til at rejse dig og sige - ved du hvad, kammerat, dine ord praller af på mig, og nu skrider jeg, fordi du ikke kan respektere mig som et medmenneske - og nej, selvfølgelig kan du ikke tage min søn fra mig! - for det kan han jo ikke. Ingen kan bare tage nogens børn fra nogen. Han kan ikke gå til statsamtet og sige at du er psykopat og så ville han få forældremyndigheden, sådan fungerer det altså ikke. Det kan du godt hilse ham at sige. Du skal ikke blive bange for hans trusler, det er tomme ord.
Lige nu - når han siger grimme ting til dig, så fortæller du dig selv at det måske er berettiget et eller andet sted - det ville du ikke tillade hvis du respekterede dig selv lidt, anså dig selv for at være f*cking god nok (undskyld mit fransk), for det har han nok pillet af dig. Du er bare nødt tila t genfinde det før du kan se ud over det møg du står i lige nu.. Og det ER du nødt til - for din egen og for din søns skyld. Du vil da ikke byde nogen at befinde sig i sådan et miljø, og da slet ikke din søn, vel?
Jeg vil råde dig til at finde den der styrke, om ikke andet, så forsøge at fake den og græd så når han udenfor synsfelt - og derefter finde dig et andet sted at bo, med din søn. Deleordning kan i finde ud af senere, det er ikke spor vigtigt lige nu. Men jeg ville ikke lade sønnike blive hos far, da jeg personligt ville være bange for ikke at kunne få ham udleveret igen så - og det er en reel bekymring vil jeg sige, en bekymring som statsamtet måske vil tage alvorligt, hvis du sætter dem ind i sagerne.
Vil også råde dig til (samtidig med at du finder dig et andet sted at være lige nu) at ringe til statsamt og mødrehjælp og høre om dine og hans rettigheder i jeres sag. Så står du med alle argumenterne klar når han med garanti vil råbe ad dig igen....
Men kom nu væk da! Det kan kun gå for langsomt.
Mange kram 
Jeg håber virkelig du kommer helskindet igennem.
