OMG! nye regler om kontant hjælp!

Thalia skriver:

Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan følge dig.

For mit vedkommende var det bestemt ikke ved mit ægteskab at jeg indgik en pagt med min mand. Det var faktisk mere da vi flyttede sammen og endnu mere da vi valgte at få børn sammen.

Ægteskabet var for os en bekræftelse på de løfter vi allerede havde givet hinanden i takt med at vi formede vores fælles liv sammen.

Tanken om at man prøver hinanden af virker på mig en smule umoden, eller som om man ikke er så seriøs med sit forhold. Og hvis det er tilfældet er det næppe nogen stor sorg at man flytter fra hinanden fordi man ikke har råd til at være sammen.

GUSO skriver:

Men hvis man bliver separeret så må man altså ikke bo sammen.. man må dog bo sammen 2-3 mdr hvis årsagen er at den ene part leder efter anden bolig, hvis man ikke flytter fra hinanden indenfor 2-3 mdr så betragtes separetionen som bortfaldet.. Så det er vidst en dårlig plan, og lyder i mine ører som forsøg på socialt bedrageri..

Helt enig. Det kan ikke passe, at man kan lade sig separere på papiret og i praksis fortsætte som samlevende. 

grinny skriver:

Jeg synes så at der er mere end et bryllup imellem. Så længe jeg ikke har sagt ja til ham og omvendt har jeg - eller han - ret til bare at gå fra det ene minut til det andet uden at skulle tænke på at jeg - eller han - skal kunne klare sig.

Hvis man er gift mener jeg at man har sagt ja til - som jeg også skrev før - at støtte og hjælpe hinanden, altså kan man, i følge min mening, ikke bare smutte fra hele ansvaret hvis man er gift. 

Det er det jeg mener med "pagt"

Dette er selvfølgelig sat meget firkantet op, men det er i korte træk sådan jeg ser forskel på om man "bare" er samlevende eller om man er gift.

 

Så det at stifte familie sammen er ikke nogen pagt - men et bryllup gør hele forskellen?

Nogle par gifter sig aldrig, men lever sammen i både 20 og 30 år, får børn sammen undervejs - det er da helt hen i vejret, hvis de opfatter deres forhold som et uforpligtende forsøg, og det tror jeg heller ikke på, at de gør. Selvfølgelig skal de sidestilles med gifte par, når det gælder den gensidige forsørgelsespligt. 

Jeg mener, det er på grænsen til uansvarlighed at leve med en anden i årevis, få børn sammen og så fortsat holde bagdøren åben for at kunne smutte i det øjeblik, man også forpligtes på den anden rent økonomisk. Og det er da dybt urimeligt, at et par, der er samlevende på 5. år, skal behandles gunstigere end et par, der har været sammen lige så længe med den ene forskel, at de har giftet sig. 

Valle81 skriver:

Ja jeg synes det er helt ok, kan ikke se hvorfor det ikke skal være ens for alle gift eller ikke gift.

Så her er det fra op.

Men ville da klart synes det var federe at alle kunne få kontanthjælp gifte som ugifte osv, men den vej går det nok aldrig

Enig.

Og desuden så er det jo ikke anderledes end hvis begge parter er på kh.

Der får man heller ikke mere end 2x kh.

quindelist skriver:

Jeg er en af dem der bifalder det forslag -på tide man sidestiller gifte og samlevende.

 Helt enig.

men man har vel lige så mange penge som samlevende.. som hvis man er gift.. jeg synes regleb er fair nok

Mor og meget mere skriver:

Så det at stifte familie sammen er ikke nogen pagt - men et bryllup gør hele forskellen?

Nogle par gifter sig aldrig, men lever sammen i både 20 og 30 år, får børn sammen undervejs - det er da helt hen i vejret, hvis de opfatter deres forhold som et uforpligtende forsøg, og det tror jeg heller ikke på, at de gør. Selvfølgelig skal de sidestilles med gifte par, når det gælder den gensidige forsørgelsespligt. 

Jeg mener, det er på grænsen til uansvarlighed at leve med en anden i årevis, få børn sammen og så fortsat holde bagdøren åben for at kunne smutte i det øjeblik, man også forpligtes på den anden rent økonomisk. Og det er da dybt urimeligt, at et par, der er samlevende på 5. år, skal behandles gunstigere end et par, der har været sammen lige så længe med den ene forskel, at de har giftet sig. 

Jeg undskylder, havde ikke set det med børn og har derfor ikke taget det med i min betragtning.

Men som jeg også skriver er det jo sat virkelig firkantet op og derfor er det jo heller ikke sådan verden er skruet sammen.

Jeg kan godt se hvad du mener med at der er nogen der er sammen i 30 år, har børn sammen, men ikke er gift - hvad er de så? Hvilken "kasse" hører de til? Jeg forstår fuldt ud dine tanker om det.

Lige meget hvordan man sættet det op vil der altid være nogen der kan sige "jamen hvad så med det par?" Der er altid nogen der er "uden for kassen"

Jeg har boet sammen med min kæreste i snart 4 år - vi har ingen børn - jeg blev faktisk fornærmet da jeg skulle have min kontanthjælp og fik beskeden at min kæreste kunne/skulle forsøge mig for vi havde boet sammen i 2 år - fandme nej om han skal, JEG synes IKKE det er hans pligt at forsøge mig "bare" fordi vi bor sammen.

Men som jeg skriver kan jeg godt se problemer med "de andre" som har boet sammen i mange mange år. Da jeg skrev det skrev jeg det ud fra min egen erfaring - også derfor jeg skrev at det var meget firkantet sat op. Det er ikke fordi jeg mener verden burde være sådan eller er sådan

Thalia skriver:

Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan følge dig.

For mit vedkommende var det bestemt ikke ved mit ægteskab at jeg indgik en pagt med min mand. Det var faktisk mere da vi flyttede sammen og endnu mere da vi valgte at få børn sammen.

Ægteskabet var for os en bekræftelse på de løfter vi allerede havde givet hinanden i takt med at vi formede vores fælles liv sammen.

Tanken om at man prøver hinanden af virker på mig en smule umoden, eller som om man ikke er så seriøs med sit forhold. Og hvis det er tilfældet er det næppe nogen stor sorg at man flytter fra hinanden fordi man ikke har råd til at være sammen.

"Prøver det lige af" - var af mangel på bedre ord på det tidspunkt 

Jeg kan godt se hvad du mener, selvfølgelig giver man løfter til hinanden idet man flytter sammen. 

Som jeg lige har skrevet til en anden så har jeg boet sammen med min kæreste i snart 4 år. Da jeg skulle starte på KH i juli måned fik jeg af vide at min kæreste faktisk skulle forsøge mig da vi havde boet sammen i over 2 år - og at vi inden for "kommunens regler"  blev set som ægtefolk. Kan godt være det bare er mig, men jeg blev faktisk fornærmet. Vi er ikke ægtefolk, vi er "bare" kærester og vi bliver først ægtefolk når vi har sagt JA til hinanden og ikke et sekund før! Derfor mener jeg IKKE at det er HANS pligt at forsøge mig når vi "bare" er kærester. 

Jeg kan kun skrive det ud fra min egen oplevelser. Og det er jo ikke fordi jeg mener at det er godt med denne penge forskel på om man er gift eller ugift, jeg synes bare godt at JEG kan se forskellen på hvornår du er det ene eller det andet

grinny skriver:

"Prøver det lige af" - var af mangel på bedre ord på det tidspunkt 

Jeg kan godt se hvad du mener, selvfølgelig giver man løfter til hinanden idet man flytter sammen. 

Som jeg lige har skrevet til en anden så har jeg boet sammen med min kæreste i snart 4 år. Da jeg skulle starte på KH i juli måned fik jeg af vide at min kæreste faktisk skulle forsøge mig da vi havde boet sammen i over 2 år - og at vi inden for "kommunens regler"  blev set som ægtefolk. Kan godt være det bare er mig, men jeg blev faktisk fornærmet. Vi er ikke ægtefolk, vi er "bare" kærester og vi bliver først ægtefolk når vi har sagt JA til hinanden og ikke et sekund før! Derfor mener jeg IKKE at det er HANS pligt at forsøge mig når vi "bare" er kærester. 

Jeg kan kun skrive det ud fra min egen oplevelser. Og det er jo ikke fordi jeg mener at det er godt med denne penge forskel på om man er gift eller ugift, jeg synes bare godt at JEG kan se forskellen på hvornår du er det ene eller det andet

Frorstå mig ret. Følelsesmæssigt gør det også en forskel for mig at vi nu er gift frem for kun at være kærester. Det gir på en eller anden måde forholdet et ekstra løft at vi har stået i kirken foran venner og familie og lovet hinanden at vi vil være sammen altid.

Men kommunen skal ikke tage hensyn til mine følelser. Kommunen skal forholde sig til min praktiske situation og de forhold jeg lever under. Og i den forbindelse er det i mine øjne fuldt ud i orden at man tæller som samlevende under ægteskabslignende forhold når man har boet sammen i 2 år.

kontanthjælp er en gode til dem der ikke har andre mugligheder for forsøgelse, det er imo ikke statens opgave at forsøge folk.

når man er gift( og dette kunne nu også gælde samlevede par) så har man gesidigt forpligtigt sig til at forsøge hinannen.. dette er ikke satens opgave..

at man ikke kan leve for den enes løn+den andens fradrag er jo ikke statens problem men folk der har sat sig for dyrt.

men ja samboende par og par der er gift skulle sidestilles syntes det er så øv at man faktisk har bedre mugligheder lige emd undtagelses af overdragelse af fradraget hvis man er ugift.. dette giver ikke mening i et samfund hvor man ønsker at folk tager ansvar for dem selv og deres familie..