Skal lige have lidt luft ....

Pylle3 skriver:

Stakkels dreng som har bidt din søn.

Først får han så meget skæld ud efter situationen at pædagogen får ham til at græde og kalde på sin mor. Når du så kommer står han til offentlig skue for dem der nu er omkring ham han da han åbenlyst bliver peget ud af både dit barn og pædagogen.

Så tager du simpelthen din dreng og går hen ved siden af knægten og snakker med din søn om det ikke er ok mens pædagogen snakker med - henover hovedet på den dreng som har bidt.

Føj siger jeg bare - hvis det ikke er at sparke til en som ligger ned i forvejen ja så ved sgu ikke hvad det kaldes.

Hvorfor er det liiige at du skal pointeret overfor din søn at det ikke er iorden at bide mens den anden dreng lytter? Hvad får du ud af det - han har jo tydeligvis fået det at vide en gang og så han kunne føle det.

Og ja jeg har læst dit indlæg og nej jeg synes ikke det er iorden den måde pædagogen håndtere denne situation - og var jeg drengens mor og det kom mig for øre så havde jeg indkaldt til samtale med ledelsen over sådan en behandling af min søn - men keg synes så absolut din handling er lige så forkert.

du læser jo tydeligvis IKKE hvad jeg skriver.

jer tar ikke min dreng og går hen til drengen. Min dreng trækker mig ind på stuen hvor drengen sidder. 

Ved ikke hvordan du opdrager dit barn, men her lytter jeg på min dreng og snakker med ham og de ting man må og ikke må.

så i given situation skulle jeg vælge at ignorere min egen søn og hans følelser. Istedet for stille og roligt snakke med ham om at man skal være ordenlig ved hinanden. Hvis du læser det HELE står der at min søn senere har kastet en bil i hovedet på drengen, hvilket det gør det oplagt for MIG at tage en snak med min dreng om, at man ikke må bide eller kaste med legetøj. Men at man skal være ordenlig ved hinanden.

 

Laulund87 skriver:

Tja det kan godt være det ikke er hvad du synes tråden skal handle om, men det gør ikke det du har gjort bedre i mine øjne!

Synes Pylle3 kommer med et rigtig godt svar

Det er så jeres mening, og det er fair nok. jeg opdrager mit barn til at lytte på ham og snakke om hvad der er rigtigt og forkert. 

Så af hensyn til den anden dreng skal jeg vælge at ignorer min søn og hans følelser . Istedet for lige at bruge 2 min på at snakke med ham om det ?

hvis du læser hvad der står skriver jeg at min dreng har kastet en bil efter drengen. Hvilken gør det oplagt for mig at tage en snak om hvordan man skal behandle hinanden. 

 

Anonym skriver:

du læser jo tydeligvis IKKE hvad jeg skriver.

jer tar ikke min dreng og går hen til drengen. Min dreng trækker mig ind på stuen hvor drengen sidder. 

Ved ikke hvordan du opdrager dit barn, men her lytter jeg på min dreng og snakker med ham og de ting man må og ikke må.

så i given situation skulle jeg vælge at ignorere min egen søn og hans følelser. Istedet for stille og roligt snakke med ham om at man skal være ordenlig ved hinanden. Hvis du læser det HELE står der at min søn senere har kastet en bil i hovedet på drengen, hvilket det gør det oplagt for MIG at tage en snak med min dreng om, at man ikke må bide eller kaste med legetøj. Men at man skal være ordenlig ved hinanden.

 

Du formulerer dig altså i dit første indlæg således at man tror at det ikke er din dreng men den anden dreng du snakker med.

Så der vil nok være flere misforståelser. Det er ikke fordi folk læser hvad de vil, men fordi du har skrevet det.

Anonym skriver:

Det er så jeres mening, og det er fair nok. jeg opdrager mit barn til at lytte på ham og snakke om hvad der er rigtigt og forkert. 

Så af hensyn til den anden dreng skal jeg vælge at ignorer min søn og hans følelser . Istedet for lige at bruge 2 min på at snakke med ham om det ?

hvis du læser hvad der står skriver jeg at min dreng har kastet en bil efter drengen. Hvilken gør det oplagt for mig at tage en snak om hvordan man skal behandle hinanden. 

 

Det kan godt være du "tilfældigvis" har sat dig ned og snakket med din søn lige ved siden af den anden dreng.. Jeg synes det er helt forkert da han selvfølgelig har hørt det hele og det er bare rigtig synd for den dreng Fint du synes du har gjort det rigtige, men jeg synes det er lodret forkert og var jeg den anden drengs mor, var jeg blevet rasende.

Pylle3 skriver:

Stakkels dreng som har bidt din søn.

Først får han så meget skæld ud efter situationen at pædagogen får ham til at græde og kalde på sin mor. Når du så kommer står han til offentlig skue for dem der nu er omkring ham han da han åbenlyst bliver peget ud af både dit barn og pædagogen.

Så tager du simpelthen din dreng og går hen ved siden af knægten og snakker med din søn om det ikke er ok mens pædagogen snakker med - henover hovedet på den dreng som har bidt.

Føj siger jeg bare - hvis det ikke er at sparke til en som ligger ned i forvejen ja så ved sgu ikke hvad det kaldes.

Hvorfor er det liiige at du skal pointeret overfor din søn at det ikke er iorden at bide mens den anden dreng lytter? Hvad får du ud af det - han har jo tydeligvis fået det at vide en gang og så han kunne føle det.

Og ja jeg har læst dit indlæg og nej jeg synes ikke det er iorden den måde pædagogen håndtere denne situation - og var jeg drengens mor og det kom mig for øre så havde jeg indkaldt til samtale med ledelsen over sådan en behandling af min søn - men keg synes så absolut din handling er lige så forkert.

Laulund87 skriver:

Det kan godt være du "tilfældigvis" har sat dig ned og snakket med din søn lige ved siden af den anden dreng.. Jeg synes det er helt forkert da han selvfølgelig har hørt det hele og det er bare rigtig synd for den dreng Fint du synes du har gjort det rigtige, men jeg synes det er lodret forkert og var jeg den anden drengs mor, var jeg blevet rasende.

fint nok

Anonym skriver:

du læser jo tydeligvis IKKE hvad jeg skriver.

jer tar ikke min dreng og går hen til drengen. Min dreng trækker mig ind på stuen hvor drengen sidder. 

Ved ikke hvordan du opdrager dit barn, men her lytter jeg på min dreng og snakker med ham og de ting man må og ikke må.

så i given situation skulle jeg vælge at ignorere min egen søn og hans følelser. Istedet for stille og roligt snakke med ham om at man skal være ordenlig ved hinanden. Hvis du læser det HELE står der at min søn senere har kastet en bil i hovedet på drengen, hvilket det gør det oplagt for MIG at tage en snak med min dreng om, at man ikke må bide eller kaste med legetøj. Men at man skal være ordenlig ved hinanden.

 

Okay så fordi din søn trækker dig ind på stuen så kan du som mor ikke trække han retur og tage snakken i garderoben efter han har peget ham ud? Men simpelthen træde på den lille drengs selvværd ved endnu engang at bringe en situation op som måske har forgået nogle timer forinden - jeg skriver ingen steder at du skal ignorer din søn - jeg skriver at snakken skal tages et andet sted end foran den dreng der allerede er skældt eder og ære fra ( hvis du læste hvad jeg skrev)

Herhjemme snakker vi som også om hvordan og hvorledes tingene er rigtig og forkert.

mor:) skriver:

Du formulerer dig altså i dit første indlæg således at man tror at det ikke er din dreng men den anden dreng du snakker med.

Så der vil nok være flere misforståelser. Det er ikke fordi folk læser hvad de vil, men fordi du har skrevet det.

Nu er vi mennesker jo så forskellige. Og vi tolker en besked forskelligt.   selv om det er samme besked vi hører / læser. Nogler læser denne som jer andre læser hvad jeg syntes jeg skriver

mor:) skriver:

Du formulerer dig altså i dit første indlæg således at man tror at det ikke er din dreng men den anden dreng du snakker med.

Så der vil nok være flere misforståelser. Det er ikke fordi folk læser hvad de vil, men fordi du har skrevet det.

Nu er vi mennesker jo så forskellige. Og vi tolker en besked forskelligt.   selv om det er samme besked vi hører / læser. Nogler læser denne som jer andre læser hvad jeg syntes jeg skriver

Pylle3 skriver:

Okay så fordi din søn trækker dig ind på stuen så kan du som mor ikke trække han retur og tage snakken i garderoben efter han har peget ham ud? Men simpelthen træde på den lille drengs selvværd ved endnu engang at bringe en situation op som måske har forgået nogle timer forinden - jeg skriver ingen steder at du skal ignorer din søn - jeg skriver at snakken skal tages et andet sted end foran den dreng der allerede er skældt eder og ære fra ( hvis du læste hvad jeg skrev)

Herhjemme snakker vi som også om hvordan og hvorledes tingene er rigtig og forkert.

Det kunne jeg sagtens have gjordt , så kunne drengen da virkelig føle vi snakkede om ham.

vi ser tydeligvis forskelligt på situationmémé