Anonym skriver:
det er jeg klar over 
også det jeg skriver, men vil bare gerne lige høre jeres menning...
for selvfølgelig er de velkommen alligevel, men hvis det var mig selv vil jeg nok have det dårligt med ikke at have gave med ...
men det er vel hvem man er som person...
men problemet er bare, jeg tror ikke på de ingen penge har, fordi de har hele tiden de nyeste mobiltelefoner, legetøj som de begge samler på ( dyrt samle legetøj) og det er voksne mennesker, og når de selv invitere til deres fødselsdage, og deres barns fødselsdage ønsker de sig nogen sindsygt dyrer ting, og jeg synes det er lidt irriterende, for måske kunne de undvære en 5 og købe en pakke tyggegummi til ham med tatoo i ? ..
er bare ked af at hun udmelder hver gang at de ingen penge har, men de forventer vi kommer med store og dyrer gaver hver gang hos dem... jeg skulle måske have skrevet det i mit første indlæg, men vil jo ikke være ond heller
hm. ja, så er det jo lift noget andet, men jeg ville stadig bare forklare det for sønnike, uden alt det du lige skrev. Som min kære søster skriver, så ER han jo et barn med følelser. Og hvis han bliver ked af det med gaven, så kan du jo forklare ham, at det er noget der kan ske for alle. At man ender i en situation, hvor der ikke er plads til gaver til andre, fordi man skal tænke på de praktiske ting. Med vægt på at han jo selvfølgelig får nogle gaver, det er bare fra dem han ikke gør
Tror du ikke han vil kunne tage godt i mod det?
Mht. at de selv har store forventninger..... Så overse det. Herhjemme giver vi ikke for et fast beløb, vi giver hvad vi gerne vil give. Ikke dermed sagt at vi går ud og bruger 1000 kr. til en gave f.eks. Det har vi simpelthen ikke råd til. Hvis de ønsker sig dyre, materielle ting, så ville jeg give noget oplevelsesværk. En biograftur f.eks.
Jeg gider ikke det med at give gaver fordi man SKAL.