Time out (?)

Baagøe skriver:

Nej, men for et barn på 2 år, vil det være som en straf, da han ikke kan skelne

Måske... men børn er forskellige... nogle er længere fremme mentalt end andre... man anbefaler at man vejleder/anderkender, guider op til 2 år herefter kan man bruge Time Out-metoden (alderssvarende) ...

Gardenia skriver:

Hvor gammel er dit barn?

For hvordan vil du ignorere dårlig opførsel hvis h*n, for tusinde gang på en time og fuldt ud bevidst h*n ikke må, river i ledningen der er sat til en tændt stikkontakt i væggen?

Det er pissefarligt, jeg forstår ikke hvad konsekvensen ville være ved du ignorerede barnet?

Ih, du måtte gerne have læst de andre svar inden du skrev til mig. Jeg skrev bagefter, at det er, som jeg egentlig også skrev, meget sort på hvidt. Og jo slet ikke sådan det egentlig er, men... lidt derhen ad-agtigt. Det er svært at forklare.

Men konsekvensen af at ignorere (forstå mig nu ret - ikke at totalignorere, det er meget skarpt sat op) er at der ikke er en positiv forstærkning.

Baagøe skriver:

Men time-out kan jo være mange ting og ikke kun at blive sendt på værelset

I må altså læse de følgende svar før I skriver til mig.  Ellers sidder jeg og gentager mig selv. Prøv at se mit svar LIGE efter jeg skrev det, hvor jeg blev citeret 

Gardenia skriver:

Jeg praktiserer ikke timeout som de fleste vist har forstået den fungerer, men min søn på 2½ bliver bedt om at gå ned på sit værelse indtil det lige er ude af systemet.

Den har jeg fra mit eget hjem, min mor var konsekvent og havde visse forventninger til vores sociale evner (Nej, ikke dermed sagt hun ikke var kærlig, rummende, forstående, respektfuld). Vi var altid klar over hvad der blev forventet af os, vores hverdag var sat fuldstændigt i system, jeg skulle vaske op tirsdag og fredag, gå med hunden mandag og onsdag, holde mit værelse og hun forventede vi gjorde os umage med vores skole.

Mit strafsystem kommer til at minde meget om hendes, jeg kan bare ikke gøre for det

For jeg tror på det giver ham forskellige kvaliteter. Respekt for autoriteter, som den absolut vigtigste for drengebørn i hans generation (i min ydmyge mening) han lærer at værdsætte det han har og passe på det, passe på sine omgivelser, rydde op efter sig selv. En generel indstilling til livet om at intet kommer gratis, at der bliver stillet forventninger til ham, forventninger der aldrig er større end han kan indfri og den selvtillid der kommer af den viden.

Jeg tror ikke der er en eneste der ikke gør hvad de gør af andet end kærlighed..

Tak for svar.

 Lyder som god stil.

Jeg tænker bare , du har valgt at gøre din lille dreng til storebror .

Han reagerer på det nye i hans liv (Det er en kæmpe omvæltning at blive storebror i så ung alder) Han reagerer normalt da han stadig mangler sprog til at kunne udtrykke sig ordentligt  og så skal han straffes med time out ?????

MorDk skriver:

jeg sys bare det er forkert at slå lige meget hvad og det vil jeg gerne lærer mit barn. Jeg træder ikke bare tilbage hvis han har spyttet mig i ansigtet eller slået mig ....

Det har du også ret i, jeg ville ikke se igennem fingre med selve handlingen. Jeg ville naturligvis gøre barnet opmærksom på, at selvom det er vredt, så er det ikke okay at slå osv, når det er klar til at høre efter igen/blive trøstet.

Lady Marion <3 skriver:

Jeg tænker bare , du har valgt at gøre din lille dreng til storebror .

Han reagerer på det nye i hans liv (Det er en kæmpe omvæltning at blive storebror i så ung alder) Han reagerer normalt da han stadig mangler sprog til at kunne udtrykke sig ordentligt  og så skal han straffes med time out ?????

Man må jo gå ud fra at ts kender sin søn og at det ikke bare lige pludselig er noget der er blevet en problem, og selvfælgelig er ts da også opmærksom på at noget af det er en reaktion på at han er blevet storebror..

Men derfor er det da ikke mere rigtig at sparke, spytte eller slå, bare fordi man er blevet storebror, selvfølgelig skal der da være en konskvens, eller bliver han da skrub forvirret når han så for skældud i vuggestue/børnehave når han gør disse ting, og evt stadig gør dem om et halvt år.. hvorfor må han så derhjemme?

Er sikker på at ts vil bruge time out fornuftig, og som hun også skrev i sit indlæg er det jo ikke det første hun vil ty til, hun prøver med samtale og forståelse inden, og hvis det ikke virker, må der være en konsekvens, nybagt storebror eller ej...

MorDk skriver:

Vi har en lille stol i stuen som han kommer på... seng og værelse er ikke stedet han holder Time Out... Er vi ude så er det i samme rum som os så han kan se hvor vi er og ikke føler sig utryg.

God idé

MorDk skriver:

Måske... men børn er forskellige... nogle er længere fremme mentalt end andre... man anbefaler at man vejleder/anderkender, guider op til 2 år herefter kan man bruge Time Out-metoden (alderssvarende) ...

 

Præcis. Men jeg tror næppe nogen 2 eller 3-årig ikke vil se det som en straf, uagtet hvor langt fremme h*n er i udvikling

Dinna88 skriver:

I må altså læse de følgende svar før I skriver til mig.  Ellers sidder jeg og gentager mig selv. Prøv at se mit svar LIGE efter jeg skrev det, hvor jeg blev citeret 

Synes jeg har læst alt inden jeg citerede. Hvilken side? Eller copy-paste please