Frøken J. skriver:
Jeg tror, at det er en kende naivt at forvente, at hun vil acceptere det. En 4-5 årig har haft 4-5 år alene på pinden med fuld opmærksomhed fra far og mor, og har sågar udviklet sit selv og sin autobiografiske hukommelse, og kan dermed huske ting fra dén periode af sit liv. Derfor vil det være en enorm omvæltning - Et barn på 1½ har alligevel ikke været alene så længe, og har endnu ikke en autobiografisk hukommelse, og kan altså ikke huske så langt tilbage i sit liv alligevel.
Dermed ikke sagt, at det er katastrofalt at få børn med mellemrum. Som jeg ser det, er der lige mange fordele og ulemper ved begge valg, og derfor kan man ikke forsvare den tese, at den ene ting generelt er bedre end den anden. For hvor den ene ting har én fordel, har den anden ting en anden fordel, og i sidste ende kommer det helt an på, hvordan man som forældre tackler det at give sine børn søskende. Så egentlig er debatten vel overflødig - Intet er mere rigtigt end det andet per se. Man kan kun sige, at det ene er mere rigtigt end det andet for den enkelte forældre, og det er jo straks en anden sag, for det kan man jo ikke argumentere imod.
I virkeligheden er det bedste at acceptere, at andre træffer anderledes valg end vi selv gør på den baggrund, at det er det der passer ind i deres liv, deres planer, og deres måde at være sig selv og være forældre på. Manglende forståelse for andres valg, fordomme og dømmelser giver kun negative udfald.
Og så siger du, i øvrigt, du synes det er træls du bliver 'misforstået' her i tråden, men jeg synes ikke der er meget at misforstå ved disse to kommentarer:
men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?
Jeg syntes bare det er helt vildt at folk slet ikke vil (forstå mig nu ret, og lad være og bliv sure, alle jer der har fået nr.2 hurtigt) nyde deres første barn 100% i et par år, inden der kommer en mere
Det synes jeg personligt er to ret dømmende kommentarer. Den første har jeg kommenteret med henblik på, om ikke det så er synd for nr. 2 aldrig at få "unik opmærksomhed", den anden er bare super unfair, synes jeg, for det antyder at vi andre ikke nyder vores børn tilstrækkeligt. Det kan godt ske du skriver, at man ikke skal blive sur, men det er jo nemt at sige. Det er vel lidt som hvis jeg sagde: "Ja, nu må i ikke blive sure, jer det rammer, men jeg synes alle 4-børns mødre er nogle idioter" - Sat på spidsen (og det synes jeg i øvrigt ikke, det var bare for at komme med et ekstremt eksempel) 
Jeg tror du vil det godt med din debat, du har måske bare sagt tingene på en lidt uheldig måde. 
Jeg tror næsten ikke jeg kan skrive noget så du forstår mig, for du er i den modsatte lejr og vil misforstå/tro jeg syntes jeres valg er hul i hovedet.
Det er skide svært at få ned på skrift hvordan det er jeg mener det.
Men du hentyder jo nærmest lige så meget til at det er bedst at få børn tæt på hinanden da de jo så ikke har nået at få alene opmærksomhed før den næste kommer.....
Og lad være og læg ord i munden på mig og sig jeg oprettede debatten for at få klarlagt hvad der er rigtigt og forkert, for det har jeg vidst ikke skrevet nogen steder....
