Du går alligevel bare hjemme!?

Ciss skriver:

Joda, der er lidt om det der med at slippe mændene til.

Men samtidig er det jo noget med, hvad man er indstillet på. Helt fra kvinden opdager, at hun er gravid, indstilles hun jo på, at hun kommer til at få et lille barn, som man skal passe på og tage sig af osv, osv, osv. Omgivelserne tager det som en selvfølge, at det skal hun da.

De gamle kønsrolle ligger stadig meget tæt på overfladen, og der er stadig rigtig mange mænd, som tager det som en selvfølge at "kvinden har sikkert instinkterne, så hun ved, hvad der skal gøres" = "Det er ikke min sag". De er indstillet på, at spædbørn er noget, kvinden tager sig af. Sikkert ubevidst for en dels vedkommende. Og i mine øjne er det et spørgsmål om indstilling. De forventer, at de kan nøje sig med at give en flaske en gang i mellem for at afhjælpe damen lidt, men de ser det egentlig som hendes opgave. Og omgivelserne kommer med undskyldninger: "Sådan er mænd. De har svært ved det der med små børn" osv osv osv. Jeg synes egentlig mest, det er trist. Både børnene og mændene går jo glip af noget - for ikke at snakke om, at mange familier samlet set kunne have en meget bedre spædbørnstid, hvis forældrerne i lidt større grad var ligeværdige i søvn og arbejdsfordeling.

Men det er mine tanker omkring det.

Der er sikkert flere aspekter ved det.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Det er absolut et fælles ansvar at far også er en naturlig del af spædbarnstiden. Både mors, fars men så sandeligt også omgivelserne.

Folk gloede da de fandt ud af min kæreste sad på 1 års barsel, mens jeg læste videre efter 4 måneder. Idag har jeg så en dreng der ikke kun vil have sin moar og en kæreste der i den grad kan tage vare på sig selv og barnet.

Alle burde opleve den langsomme tid der er det første år af babys liv

kesuh skriver:

Hov hov... Det er ikke alle fædre der opfører sig sådan..

Til Anonym-> Nåh men ihvertfald. Jeg syntes du skal tage en snak med ham omkring hvad han opfatter ved rollen som far og så sige til ham at du kunne tænke dig, at han deltog en smule mere i pasningen. Du kunne måske også lige bruge lidt fritid engang imellem, selv om det det kan være svært at slippe barnet

Bare lige "advar" ham en halv dag i forvejen inden du snakker med ham om aftenen, så kan han gå og pusle lidt med tankerne i løbet af dagen.

Tak, tror bestemt også jeg skal snakke med ham om det! Vil lige tænke lidt over hvordan og hvorledes det vil gøres bedst.

Egentlig har jeg ikke svært ved at slippe barnet, dog svært ved at stole på han bruger al den nødvendige tid og energi på barnet, når han er alene. For det gør han bestemt ikke når vi er der begge to.

LilleLene skriver:

sådan gjorde min kæreste også indtil jeg skulle til eksamen, hvor han skulle passe vores søn i 5-6 timer

Lad din kæreste passe jeres søn i nogle timer, så indser han det nok

Han har haft barnet alene mange gange, er nemlig ikke sådan en pyldremor Som det måske kan lyde som. Men er bare utrolig ked af at man skal bede om alting!!

TrineMine86 skriver:

Hej..

vil blot sige at jeg kender til dine følelser omkring dette dillemma og vil blot sige, bare vent et par måneder endnu, så får din kæreste en helt anden interesse for jeres barn.

selvom det er pisse frustrerende at de ikke vil hjælpe til eller viser interesse, så tror jeg simpelthen at der findes nogle mænd, som har svært ved at forholde sig til børnene når de er små, de ved ikke hvad de skal "sige" til dem og de føler det komplet akavet, når man ikke får så meget respons tilbage.

min kæreste havde også sådan en periode da vores søn var lille, jeg blev også pisse sur og ked af det, og fik da også ham tvunget til at hjælpe lidt til, og når han sad med ham, så var han ofte mere optaget af TVet end af vores søn, jeg skulle hele tiden fortælle ham at det var vigtig med øjenkontakt og han snakkede med vores søn osv, men tror han havde svært ved det, men idag er 

VERDENS BEDSTE FAR til vores søn på 11 måneder, de leger, griner, pjatter og det er vidunderligt at se på, vores søn vil hele tiden være hos sin far, og nu duer mor ikke rigtig mere hehe

 

Når min kæreste endelig gider og har overskud til lige at gøre det, er han super god til lige at lege på gulvet og sidde og snakke med barnet. Og bebsen er super glad når de gør det! Men synes det er en skam det sker så sjældent og mest når jeg virkelig mener han skal tage barnet.

Ciss skriver:

Vi har haft en del af de samme problemer.

Jeg tror nogen (ikke alle) mænd tror, at når man går hjemme med barnet hele dagen, så har man jo fri....

Alle, som har prøvet det, ved jo, at sådan er det ikke.

Min anbefaling vil være at tage en rolig snak med ham omkring dette med at være en familie. I en familie så er de voksne nødt til at tage ansvar og gøre de ting, som er nødt til at blive gjort. Også selvom man egentlig bare har mest lyst til at dalre ned foran tven eller gå og tage et bad. At være småbørnsforældrer betyder, at man er nødt til at sætte sine egne behov til side meget af tiden. Det er tungt for begge. Begge har brug for et lille pusterum nu og da. Den eneste måde det kan komme til at fungere på, er hvis I begge to aflaster hinanden. Når han vælger at bruge så meget af sin "fritid" uden for hjemmet, så betyder det jo også, at når han først er hjemme, så er han nødt til at prioritere familien og det dertil hørende arbejde. Også selvom han er træt. En familie er ikke noget, som passer sig selv indtil man synes, det lige passer at deltage en dag. En anden vigtig ting er, at sålænge han ikke gør sin del, betyder det, at du aldrig kan sætte dig ned og slappe af sammen med ham, og det vil i længden virkelig gå ud over jeres indbyrdes forhold.

For nogen fungerer det at sætte et skema op og hænge på køleskabet. F eks et skema som viser 7 dage i ugen og hvem som har ansvaret for f eks at ordne aftenflaskerne den dag. Hvem som skal bade babyen. Hvem som skal vaske op efter middagen. Eller hvilke opgaver man nu kan blive enige om at sætte op. Så slipper man de evige diskutioner om, hvem som skal hvad i dag.

 for at I finder en god balance jer imellem, så hverdagene kan komme til at fungere bedre.

Vil klart prøve at snakke med ham! det er allerede ved at være gået ud over forholdet, vi har ikke vildt meget tilbage længere.

Anonym skriver:

Vil klart prøve at snakke med ham! det er allerede ved at være gået ud over forholdet, vi har ikke vildt meget tilbage længere.

Jeg tror, det er en fælde, som rigtig, rigtig mange (inklusiv mig selv og manden) går i....

Doffie skriver:

Sådan var min datters far også, og jeg fik nok til sidst.

Det var én af tingene der gjorde jeg afsluttede vores forhold.

Han ønskede brændende et barn, men da hun endelig kom gad han ikke deltage. 

Du skal skære igennem, at det også er hans barn og selvom du går hjemme så er det da ren logik at han også skal hjælpe til. 

Han har jo ikke fået et barn for at det bare skal være en pynte genstand, der bare kan klare sig selv. 

Og ja, der høre 'sure' opgaver med til at få et barn: Lortebleer, op om natten, ordne sutteflasker. 

Det er ikke altid en dans på roser, men det skulle han så ha tænkt på FØR han valgte at få et barn.

 

Håber i finder ud af det 

Tak

HeidiW86 skriver:

Hmm det lyder som en fesen kæreste, det der med det er meget normalt at mænd ikke gider de små, det sys jeg er noget pjat!
Min kæreste flår hende nærmest ud af armene på mig når han kommer hjem fordi han har savnet hende og hun er 12 uger nu..
Sys du skal tage en snak med din kæreste, for ja ja du går jo hjemme for a passe på den lille, meeeen det er fandeme også hårdt, han har et fuldtidsjob men du har et 24/7 job!!

Det lyder super dejligt! Men ja, vil klart gennemgå mine tanker med ham!
Det er nemlig hårdere end de lige regner med, for man er jo på 24/7 som sagt, og man kan lige nå lidt så afbrydes man af et barn der skal spise, bøvse, i bad, man skal i MG, til babysvømning osv osv. Der sker jo noget hele tiden, bare sådanne ting som leg og snak bliver man også brugt af til sidst.

Mor til Ella skriver:

Nu ved jeg ikke hvad tid han kommer hjem, MEN...

Du skal sige:

Jeg er på "arbejde" fra 6-? hver dag og er på hele dagen. 

Forventer du også at jeg ordner det hele når jeg starter på arbejde????

Du er blevet far og det følger et ansvar med, så mand dig bare lige en lille smule op.........!

Min kæreste arbejder fra 5-18, selvfølgelig laver jeg største delen i hverdagen, men når han er hjemme er han lige så meget på som jeg er, jeg har gjort mad klar og ryddet op gjort rent. Så selvfølgelig er det ham der leger indtil hun skal i seng, og det er også ham der laver flasker til natten

Så han skal bare se at komme ind i kampen

Tak Han er hjemme kl 16 allerede, men så står den på træning

Men skønt at have det sådan

Ja, vil helt klart også snakke med ham!!

Giraffen skriver:

herhjemme fandt vi ud af at det ikke skal gøres op i milimeterdemokrati - frem for "nu er det vist din tur/jeg har det også hårdt" så gik vi over til "jeg har lige brug for"

Altså "jeg har lige brug for 5 min fri - vil du tage hende imens" eller "jeg vil så gerne have en halv time i sengen og lige lade op - er det ok med dig?"

hvis ikke det fungerer for ham og han bare ingen forståelse eller lyst har (det havde faren her nemlig ) så ka du altid spille "baby-kortet" "nu tror jeg *navn* trænger til at lege med sin faaaar" 

Tak

Gode råd!! vil prøve alt!!