Du går alligevel bare hjemme!?

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

Ved ikke hvad jeg skal sige men en STOR skal du da ha

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

Jeg tror desværre det er meget normalt at "far" ikke hjælper til med barnet det første stykke tid. Jeg læste et sted, at mænd har svært ved at forholde sig til de helt små, men når barnet kan mere selv osv, så kommer manden mere på banen. Dermed ikke sagt, at det er i orden, men kunne det være en forklaring?
Jeg synes I skal prøve at sætte jer ned og afstemme hinandens forventninger - hvad forventer du af ham og omvendt. Og så må I begge forsøge at være villige til at indgå kompromis. Hvis han ikke vil ordne flasker, vil han så f.eks vaske tøj i stedet? Etc.

Hmmm,,. Ved du hvorfor han opfører sig sådan... Glædede han sig meget til at blive far da du var gravid??

Det synes jeg godt nok lyder underligt. Jeg har været vant til at når far kom hjem jamen så blev jeg beordret i bad osv så han kunne have baby, han ville putte fordi jeg jo fik lov at have dem om morgen og han ville hellere end gerne lave flasker og give flaske, bøvse, lege, hygge og synge og han hadede at føle jeg ikke havde brug for ham. Måske du skal sparke din kæreste hårdt i røven?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

Sig til ham at din barsel snart skal slutte (du vil gerne ud i livet) og det vil blive hans tur?

Før han prøver det fatter han det alligevel ikke og det er da en glimrende mulighed for barnet og far til at komme rigtigt tæt på hinanden?

Det er da en win/win situation?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

da jeg sad og læste dit indlæg var det som at læse om mig selv.

kender det ALT for godt!

vi har en datter på 4mdr også, og mange af de ting du beskriver oplever jeg også.

her er min kæreste dog meget glad for at være sammen med sin datter, men alt det huslige og praktiske med vores datter det er MIG som skal  ordne det. rense flasker, det gider han ikke, stå op om morgenen i weekenderne og hjælpe med ble skift og give mad nej det gider han heller ikke, for han er træt, han arbejder jo

Han bruger os meget tid på sig selv, han styrketræner HVER DAG! plus han spiller forbold 3 GANGE OM UGEN PLUS KAMP I WEEKENDERNE!

Så ja det ikke meget man ser til ham

det pisse frustrende men ved heller ikk hvad der skal til

Sys ærligt talt det er din kæreste der er galt på den! Er godt nok glad for min kæreste ikke er sådan og hvis han var så var jeg blev stiktosset!

Barnet er også HANS ansvar... og han bør vise mere interesse og knytte bånd. Du må tage en snak med ham!

Føler med dig!

MorDk skriver:

Sys ærligt talt det er din kæreste der er galt på den! Er godt nok glad for min kæreste ikke er sådan og hvis han var så var jeg blev stiktosset!

Barnet er også HANS ansvar... og han bør vise mere interesse og knytte bånd. Du må tage en snak med ham!

Føler med dig!

Hvis din kæreste var MIN kæreste så havde jeg givet ham et følgende opsang/valg:

"ENTEN kommer du ind i kampen og viser dig som FAR og en GOD kæreste eller også klarer jeg det her selv"

Du fortjener en som er der for dig og som VIL dig og sit barn!

Lige før jeg tror du ville få det bedre hvis du var ALENE med dit barn og bare havde en kæreste som var der for DIG!

Bare min tanke...