Du går alligevel bare hjemme!?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

Hmm det lyder som en fesen kæreste, det der med det er meget normalt at mænd ikke gider de små, det sys jeg er noget pjat!
Min kæreste flår hende nærmest ud af armene på mig når han kommer hjem fordi han har savnet hende og hun er 12 uger nu..
Sys du skal tage en snak med din kæreste, for ja ja du går jo hjemme for a passe på den lille, meeeen det er fandeme også hårdt, han har et fuldtidsjob men du har et 24/7 job!!

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

Nu ved jeg ikke hvad tid han kommer hjem, MEN...

Du skal sige:

Jeg er på "arbejde" fra 6-? hver dag og er på hele dagen. 

Forventer du også at jeg ordner det hele når jeg starter på arbejde????

Du er blevet far og det følger et ansvar med, så mand dig bare lige en lille smule op.........!

Min kæreste arbejder fra 5-18, selvfølgelig laver jeg største delen i hverdagen, men når han er hjemme er han lige så meget på som jeg er, jeg har gjort mad klar og ryddet op gjort rent. Så selvfølgelig er det ham der leger indtil hun skal i seng, og det er også ham der laver flasker til natten

Så han skal bare se at komme ind i kampen

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg fik for 4 måneder siden et barn, som er virkelig god af sig og har været nem indtil nu.

I dagligdagen går jeg meget op i at barnet trives, vi bruger bl.a. meget lang tid på puslebordet, ligger og snakker og leger i sofaen mm. Vi bruger også tiden på mødregruppe, babysvømning og sammenværd med familien og venner med børn.

Når min kæreste så kommer hjem, selvom hele huset er ryddet op og her ser pænt ud, kan han aldrig lige overskue at have vores barn. Når jeg spørger om han lige vil have barnet lidt, siger han altid: "hvad skal du da"? (som om han kun behøver sidde med barnet når jeg lige skal på toilet) Når han har siddet med ham i 5-10 minutter, sætter han barnet ofte bare i sin skråstol. "jeg kan ikke holde ud af sidde med barnet". Og hvis jeg spørger om han lige vil lave nogle sutteflaske klar om aftenen får jeg også bare den med: "jeg skal til og i seng", kan du ikke selv gøre det"!? Øh jo! Det kan man godt, Meeen jeg har ligesom haft barnet fra kl 6 om morgenen, har været oppe om natten mm. Og så vil man måske gerne selv lige slappe af lidt når barnet er lagt i seng....

Af og til siger jeg til ham at det faktisk godt kan være hårdt at gå hjemme og have ham alene en hel dag osv, "det er sgu' da det du går hjemme for"!

ved ikke lige hvordan jeg skal takle det. For selvom jeg siger at han ikke kan være det bekendt, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med en der er så ligeglad. / det reagere han nærmest ikke på.

herhjemme fandt vi ud af at det ikke skal gøres op i milimeterdemokrati - frem for "nu er det vist din tur/jeg har det også hårdt" så gik vi over til "jeg har lige brug for"

Altså "jeg har lige brug for 5 min fri - vil du tage hende imens" eller "jeg vil så gerne have en halv time i sengen og lige lade op - er det ok med dig?"

hvis ikke det fungerer for ham og han bare ingen forståelse eller lyst har (det havde faren her nemlig ) så ka du altid spille "baby-kortet" "nu tror jeg *navn* trænger til at lege med sin faaaar" 

Tja, den var slet ikke gået her i huset...

Tror du skal forklare ham, at det at have børn er et 24 timers job.. og at han kun jobber den 8 timer om dagen, så han skal til at komme ind i kampen og tage sig af sit ansvar...

Det med at mænd ikke har interessen i den første tid, er bare ikke en undskyldning i mine øjne... den skal være der fra starten af... det er for pokker deres eget barn...

Jeg har en mand, som efter 12 timers arbejde hver dag, stadig kommer hjem og forguder sine 3 børn og laver alverdens ting med dem, laver mad og laver huslige ting, eller ting, som jeg ikke kan ordne, da det er noget han har styr på.... Og jeg ville ikke havé det anderledes idet, at det er det en FAR skal.... Jeg går hjemme med den mindste og har gjort dette i 2 år nu... jeg laver mange ting, men det er også tit, at jeg intet får lavet af det huslige, idet jeg skal jo sørge for, at Mini får en aktiv hverdag med udfordringer og udvikling.... så tager vi tjansen sammen, når han kommer hjem... lektier med de 2 store laver vi også sammen... deler opgaven osv..

Det er jo en fælles forældre opgave, at have børn/barn...!

Tror du skal sætte dig ned og skridte skoene op for ham... ellers synes jeg at du skal gå fra ham, for så har du ikke ham som irritationsmoment i din hverdag.....

 

Knus Mette

kesuh skriver:

Hov hov... Det er ikke alle fædre der opfører sig sådan..

Til Anonym-> Nåh men ihvertfald. Jeg syntes du skal tage en snak med ham omkring hvad han opfatter ved rollen som far og så sige til ham at du kunne tænke dig, at han deltog en smule mere i pasningen. Du kunne måske også lige bruge lidt fritid engang imellem, selv om det det kan være svært at slippe barnet

Bare lige "advar" ham en halv dag i forvejen inden du snakker med ham om aftenen, så kan han gå og pusle lidt med tankerne i løbet af dagen.

Hov hov - hvor i alverden skriver jeg det henne?!

JulieWH skriver:

Hov hov - hvor i alverden skriver jeg det henne?!

Argh glemte lige noget kan jeg se sorry

Det var bare det jeg mente med hov hov

-->Jeg tror desværre det er meget normalt at "far" ikke hjælper til med barnet det første stykke tid. Jeg læste et sted, at mænd har svært ved at forholde sig til de helt små, men når barnet kan mere selv osv, så kommer manden mere på banen. Dermed ikke sagt, at det er i orden, men kunne det være en forklaring? 

kesuh skriver:

Argh glemte lige noget kan jeg se sorry

Det var bare det jeg mente med hov hov

-->Jeg tror desværre det er meget normalt at "far" ikke hjælper til med barnet det første stykke tid. Jeg læste et sted, at mænd har svært ved at forholde sig til de helt små, men når barnet kan mere selv osv, så kommer manden mere på banen. Dermed ikke sagt, at det er i orden, men kunne det være en forklaring? 

Sådan har det i hvert fald ikke været herhjemme!

kesuh skriver:

Argh glemte lige noget kan jeg se sorry

Det var bare det jeg mente med hov hov

-->Jeg tror desværre det er meget normalt at "far" ikke hjælper til med barnet det første stykke tid. Jeg læste et sted, at mænd har svært ved at forholde sig til de helt små, men når barnet kan mere selv osv, så kommer manden mere på banen. Dermed ikke sagt, at det er i orden, men kunne det være en forklaring? 

Jeg skriver stadig ikke nogen steder at alle mænd er sådan. Min er heller ikke.

Sådan har det i hvert fald ikke været herhjemme!

sådan var det heller ikke her  her var jeg husmoren der gik hjemme i 8 måneder efter fødslen.. 6 måneders barsel+ 2 måneders dagpenge.. Fortryder intet overhovedet. Familien var vigtigere end det skide arbejde og da moren var på Su, så fik jeg al barslen for mig selv og hun fik sin egen 1års barsel på su også

Tauf skriver:

Ved ikke hvad jeg skal sige men en STOR skal du da ha

Tak