Okay. det er virkelig et svært spørgsmål. fordi så sidder man her og siger at det værste ved at være mor.. for jeg ELSKER at være mor. jeg elsker min lille dreng, og jeg syntes ikke der er noget dårligt ved at han eksistere.. fordi jeg selv har valgt ham til..
Der er selvfølgelig nogle ting jeg savner at lave men det planlægger man jo bare så det passer ind i programmet. jeg har heldigvis en søn der elsker alle dem der er omkring ham, og der er ingen problemer what so ever med at finde en sitter til ham.. jeg vil faktisk sige det sådan, at når vi er ude er savnet til ham større end kontra når vi er hjemme og savnet til at komme ud er..
Selvfølgelig er det dejligt at komme ud og være enten alene men sin elskede på en kæresteaften. eller med en god venninde på bytur ect.. men jeg nyder også at være herhjemme og gøre de ting vi gør. læser bøger, peger på ting og fortæller hvad det hedder osv..
Nu går jeg i skole og min søn i vuggestue. De dage hvor jeg har tidligt fri, kan jeg jo godt tage ud på café med en venninde, og jeg kan også aftale med kæresten at han henter bassen og så er jeg ude med en venninde eller alene osv. Med god samvittighed.
Jeg syntes selv jeg er en god mor. det er sjældent jeg føler mig som en dårlig mor. Mht min mor rolle er selvtilliden i orden. bekymringer er der ikke de vilde af ligenu.. (jeg har godt hørt om trodsalderen)
Men jeg stoler på at min søn selv kan gå ned af trapperne nu, jeg styrter ikke efter ham lige så snart han nærmer sig en trappe. Og han er dygtig til at gå på trapper.. Han kan lege herhjemme over det hele, der hvor vi så ikke vil have han leger der spærer vi så af f.eks. ud til køkkenet. (gaskomfur, hundemad + vandskål osv) er meget interessant... der er jeg slet ikke bange..
selvfølgelig får jeg ondt i maven når min dreng er syg. men det kan man ikke undgå. og der sidder man på nåle lige så snart man hører et pip fra den lille fis.
jeg syntes ikke jeg kan pege noget ud som værende det værste ved at være mor...
jeg tror det handler om at planlægge tingene..
bare fordi man er mor, er man jo ikke stavnsbundet i hjemmet.. man gør selvfølgelig ikke de ting man gjorde før man fik børn, men man vokser jo fra det, bylivet osv.. det er i mit univers ikke det største behov jeg har. jeg vil da nogle aftener meget hellere sidde i min sofa sammen med min kæreste og min hund og drikke en kop te, se en god film eller andet end jeg ville være ude en hel weekend og buldre som det passer mig.
Og jeg har da nogle venninder som har børn der ikke er færdige med at gå i byen, de får så bare deres børn passet mere eller mindre hver weekend.. det er bare ikke mig.
jeg har trukket mig tilbage i familiens skød og nyder at være sammen med dem.. men det skal da også siges at når jeg så er ude, så nyder jeg det da også., men jeg sender da alligevel lige en sms til den der passer enten kæreste hvis jeg er ude uden ham, eller hvem det nu er.. for at høre hvordan det går.. og mine tanker er på den lille fis mange gange iløbet af en aften.
Men skal jeg nævne een ting der er trælst ved at være mor.. så er det at børnene en dag bliver store og flyver fra reden...
i syntes sikkert jeg er skør fordi at jeg ikke har noget jeg kan sætte som det værste, men jeg har tænkt over det nu, i et stykke tid. og jeg kan virkelig ikke komme i tanke om noget ved at være mor til min søn som værende det værste... men jeg har en lang liste over ting der er det bedste ved at være mor... 