Det "værste" ved at være mor.....

Det værste er angsten.

Angsten for hvad der kan ske ens børn,eller en selv så man ikke kan være der for dem.

Shoppeture og cafeture gør jeg stadig ,nu har jeg bare børn med og det gør mig intet.

Sove længe gør jeg stadig,for har b-børn der ikke står op før tidligts kl 9 i weekenden

MorDk skriver:

Kender det SÅ godt!!

At man ikke lige kan sove når man har behov for det

Og som andre skriver: Bekymringerne, herunder frygten for at miste.

det værste for mig er klart den dårlige samvittighed. man kan være den bedste mor i hele verden. men man vil altid tvivle på om det er godt nok.

og så mangler jeg bare flere timer i døgnet. der er aldrig helt tid nok

modesty skriver:

Manglende søvn! HELT klart nederen nr. 1 herhjemme. Jeg elsker at sove og gør det meget. Eller gjorde, skulle jeg sige. Bebs har typisk et par opvågninger i løbet af natten, og står op kl. 5. Fuck, jeg synes det er hårdt. Men det MÅ jo blive bedre (7-9-13).

Den manglende frihed til bare at kunne gøre som man har lyst til, tage i byen og feste og ligge med tømmermænd hele næste dag, tage i biffen eller ind og shoppe en eftermiddag o.s.v. MEN - det her var jeg forberedt på og havde sagt farvel til inden jeg fødte. Og jeg ved jo at jo ældre han bliver, jo nemmere bliver det med pasning, både af far og besteforældre. Jeg stopper f.eks med at amme snart, og det betyder mere frihed om aftenen fordi far så også kan putte.

Når han er ked af det. Specielt når han er ked af det og jeg bliver irriteret på ham fordi jeg selv er så nedkørt at jeg næsten ikke har overskud til at trøste.  Men det er heldigvis sjældent at han er ked. 

Jeg REGNEDE MED at jeg ville have enormt mange bekymringer og tvivl på om jeg nu også var en god mor o.s.v. Det har jeg slet ikke. Det er ret skønt. Men det kan jo nå at komme - min dreng er kun 11 mdr. 

Hold da op... kunne ikke ha skrevet det anderledes.... Har en lækker lille datter på 4 uger.... Men tænker akkurat som du skriver