Det "værste" ved at være mor.....

StineW79 skriver:

Syntes bekymringer om, om ens barn evt er syg og ka fejle noget alvorligt, uden at man ka gøre noget, er det værste! Thea har lige fået tjekket nogle hævet lymfer på halsen igen, fordi de var vokset. At man bare ka ligge søvnløs af frygt for at lægen måske ku finde på at sige at hun var syg. 

Gik i seng i går, med tanken om at det nu ku være sidste dag, med et sundt og raskt barn, og havde helt ondt i hjertet. 

I dag er hun blevet tjekket, lægen siger hun er sund og rask. Stenen er lettet fra mit hjerte! Men tror at frygten for at miste mine børn, bare er det værste i hele verden, så det er det VÆRSTE ved at få børn!! Vh stine

Åh hvor jeg kender det!

Min søn har hul i hjertet og vi var til kontrolskanning med ham i går. Hullet var ikke blevet mindre men heller ikke større. Desværre fandt de endnu et hul.

Det er ikke noget de vil operere mens han er så lille. De har alt for lidt erfaring med at lappe huller der sidder der hvor hans gør.

Det er ikke noget der som sådan er farligt for ham, og så længe han virker sund og rask skal der ikke gøres noget.

Men for fanden hvor tankerne rumsterer!. Tænk hvis lægerne tager fejl og han falder om i morgen. Tænk hvis de har overset noget.

Så kan i den grad følge dine bekymringer. Godt din datter er sund og rask!

- Den kroniske bekymring!

- Det der med at skulle stå op kl 6-7 lørdag morgen, efter en hård uge

MorDk skriver:

Det værste ved at være mor:

• Den frygtelig dårlige samvittighed der kan hænge som en TUNG sky over hovede på en...

• ALT det ANSVAR! At man ikke bare liiiiiige KAN gøre som man vil og være SKIDE egocentreret! Man prioterer jo altid sit barn...

 

Faith skriver:

Åh hvor jeg kender det!

Min søn har hul i hjertet og vi var til kontrolskanning med ham i går. Hullet var ikke blevet mindre men heller ikke større. Desværre fandt de endnu et hul.

Det er ikke noget de vil operere mens han er så lille. De har alt for lidt erfaring med at lappe huller der sidder der hvor hans gør.

Det er ikke noget der som sådan er farligt for ham, og så længe han virker sund og rask skal der ikke gøres noget.

Men for fanden hvor tankerne rumsterer!. Tænk hvis lægerne tager fejl og han falder om i morgen. Tænk hvis de har overset noget.

Så kan i den grad følge dine bekymringer. Godt din datter er sund og rask!

Uf, det samme med min søn. Han har også hul i hjertet. De gange vi har gået til tjek har jeg også været den mest bekymrede mor i verden av for katten... 

Faith skriver:

Allerførst: At være mor er det STØRSTE der findes!!!! Uden sammenligning.

Men men men..... Det kan sku osse være hårdt, og der er mange ting man er nødt til at fravælge eller i hvert fald skære ned på. Fks. byture, shopping med veninderne, cafebesøg osv osv osv

Hvad synes i er det "værste" ved at være mor. Og skriv nu ikke at det er lutter idyl, roser og lagkage, for det passer ikke

Mor til Ella skriver:

1. at det er svært at tage en spontan beslutning

2. de fysiske og psykiske ændringer der sker med en.

3. Hokus pokus mig i fokus, er i den grad et overstået kapitel

4. danske film søndag på sofaen

5. ALLE bekymringerne

Men hvor er det dog det hele værd

Det værste er næsten den konstante dårlige samvittighed over for min hund, hun får stadig de samme gåture men klap og kæl er noget mere halv hjertet, stakkels Kessler

Kan nikke genkendende til det hele

Vi har osse en dejlig hund som bare er verdens nemmeste hund. Hun gør vitterligt intet væsen af sig. Den anden dag kom jeg hjem med alle unger og skulle ind og lave aftensmad, bade, putte osv. Da alt det var overstået kunne jeg ikke finde Luna (hunden). Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde hende med i bilen. Skyndte mig ud og åbnede bagagerummet... Og der lå hun ligeså fint og sov. Hun kiggede bare op på mig med de der store brune øjne. Som om hun ville sige "hvorfor forstyrrer du mig midt i min lur". Hun fik et par ekstra godbider og en plads i sofaen om aftenen

Faith skriver:

Kan nikke genkendende til det hele

Vi har osse en dejlig hund som bare er verdens nemmeste hund. Hun gør vitterligt intet væsen af sig. Den anden dag kom jeg hjem med alle unger og skulle ind og lave aftensmad, bade, putte osv. Da alt det var overstået kunne jeg ikke finde Luna (hunden). Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde hende med i bilen. Skyndte mig ud og åbnede bagagerummet... Og der lå hun ligeså fint og sov. Hun kiggede bare op på mig med de der store brune øjne. Som om hun ville sige "hvorfor forstyrrer du mig midt i min lur". Hun fik et par ekstra godbider og en plads i sofaen om aftenen

Før havde vi helt styr på hvor han var.

Nu kan vi sku ikke engang huske om vi har lukket ham ud eller ind, synes sku det er lidt pinligt.

Dog lysner det jo mere vi finder vores roller som familie

Gigl skriver:

Uf, det samme med min søn. Han har også hul i hjertet. De gange vi har gået til tjek har jeg også været den mest bekymrede mor i verden av for katten... 

Det er nok et af de tidspunkter hvor man må erkende at man ikke er en"supermom" der bare klarer det hele med et smil. Når ens børn ikke er raske falder alle facaderne ned og man bliver et kæmpe nervevrag

Faith skriver:

Åh hvor jeg kender det!

Min søn har hul i hjertet og vi var til kontrolskanning med ham i går. Hullet var ikke blevet mindre men heller ikke større. Desværre fandt de endnu et hul.

Det er ikke noget de vil operere mens han er så lille. De har alt for lidt erfaring med at lappe huller der sidder der hvor hans gør.

Det er ikke noget der som sådan er farligt for ham, og så længe han virker sund og rask skal der ikke gøres noget.

Men for fanden hvor tankerne rumsterer!. Tænk hvis lægerne tager fejl og han falder om i morgen. Tænk hvis de har overset noget.

Så kan i den grad følge dine bekymringer. Godt din datter er sund og rask!

Puha ja det er heller ik spor rart! Og ja ka heller ik lade være med at tænke " tænk nu hvis de tager fejl" Men man er bare nød til at stole på expertene!! Vh stine