kan man være få tyk til blive mor/far?

PT skriver:

Jeg vejer selv 35 kg for meget, men det begrænser mig ikke i min leg/aktiviteter med ungerne.

Jeg synes, vi er blevet gode til at ville gøre os til dommere overfor andre.

Jeg kendte en, der havde ms, og hende og manden ville have et barn (og fik et). Skulle hun heller ikke have lov til det, da hun har så alvorlig en sygdom?

Jeg vejer selv 35 kg for meget, men det begrænser mig ikke i min leg/aktiviteter med ungerne.

Jeg synes, vi er blevet gode til at ville gøre os til dommere overfor andre.

Jeg kendte en, der havde ms, og hende og manden ville have et barn (og fik et). Skulle hun heller ikke have lov til det, da hun har så alvorlig en sygdom?

Lige i tilfældet med muskelsvind, der vil jeg faktisk sige at det undrer mig på grænsen til forargelse at folk ikke vælger at adoptere i stedet.

Et vennepar hvor moren havde ms valgte at få et barn selvom der var 25% risiko for at barnet ville få ms. Pigen blev 4 år og døde. Og så valgte de kraftedme at få et barn til - velvidende at der var 25% risiko for at de (og et barn) skulle igennem det samme en gang til. Det synes jeg sgu ikke er i orden.

Jeg synes at der er meget stor forskel på at være overvægtig, og så at sende en handicappende og potentielt dødelig sygdom videre til et andet menneske.

Schonert skriver:

mig og kæresten overhøre en dame og hends mand snakke at de glædet sig til at blive forælder her i det nye år nu når hun var blivet gravid . hun var nok tæt på de 180-200 kg og samme med kæresten. 

så snakket mig og kærsten om man kan være få tyk få at blive forælder. min mening er ; ja det kan nan godt, da jeg mener man skal have energi og kræftrne til det og man skal kunne holde til at lege med dem og gå tur osv med dem. Er jeg forkert på den? 

- min kæreste mener det modsatte, han kunne bare ilke begrunde hvorfor.

hvad er jeres mening.

 og undskyld hvis jeg har stødt nogen af jer. 

Hvad synes du at man skulle gøre ved det? Forbyde tykke mennesker at få børn? Og hvor går grænsen? Åbenbart over de 100 som du selv bærer rundt på, kan jeg regne ud. Men hvorfra ved du hvordan det føles at veje 200 kg.?

Jeg er ikke sur, blot en anelse undrende, da du jo må have gjort dig nogle tanker omkring hvordan problemet i så fald skal løses.

Schonert skriver:

mig og kæresten overhøre en dame og hends mand snakke at de glædet sig til at blive forælder her i det nye år nu når hun var blivet gravid . hun var nok tæt på de 180-200 kg og samme med kæresten. 

så snakket mig og kærsten om man kan være få tyk få at blive forælder. min mening er ; ja det kan nan godt, da jeg mener man skal have energi og kræftrne til det og man skal kunne holde til at lege med dem og gå tur osv med dem. Er jeg forkert på den? 

- min kæreste mener det modsatte, han kunne bare ilke begrunde hvorfor.

hvad er jeres mening.

 og undskyld hvis jeg har stødt nogen af jer. 

Jeg har stemt ja.

Men kun i forhold til at vægten kan spille ind overfor om det overhovedet er muligt at blive gravid og gennemføre en graviditet

modesty skriver:

Lige i tilfældet med muskelsvind, der vil jeg faktisk sige at det undrer mig på grænsen til forargelse at folk ikke vælger at adoptere i stedet.

Et vennepar hvor moren havde ms valgte at få et barn selvom der var 25% risiko for at barnet ville få ms. Pigen blev 4 år og døde. Og så valgte de kraftedme at få et barn til - velvidende at der var 25% risiko for at de (og et barn) skulle igennem det samme en gang til. Det synes jeg sgu ikke er i orden.

Jeg synes at der er meget stor forskel på at være overvægtig, og så at sende en handicappende og potentielt dødelig sygdom videre til et andet menneske.

wamse skriver:

Helt enig

Jeg kender meget slanke mennesker, som springer rundt og er meget aktive med deres børn, til gengæld er de total vingeskudt i hovedet på alle mulige andre områder

Giraffen skriver:

men hvad så med rygere? må de så heller ikke få børn pga overhængende risiko for kræft? og hvad med de, der har et farligt arbejdsliv (soldater/brandmænd osv), der risikerer liv og legeme dagligt så vi andre kan være trygge, må de heller ikke få børn?

Jeg synes det er meget usympatisk for hele vores samfund at vi i den grad føler vi er moralsk hævede over nogle minoritetsgrupper og kan udtale os om deres evne til at være gode forældre baseret på noget som størrelse... alkohol, vold, alvorligt hjernehandicap (fx ekstrem grad af downs) så ka jeg være med i at det moralsk kan være til stor skade for børnene... men tykhed... nej der står jeg af

Så ved jeg godt den bliver pakket ind i "jamen jeg mener KÆMPE stor" - jaja, men når vi snakker ekstremer, så er alt jo usundt... Altså alle former for ekstrem livsførelse er efter min mening ikke sundt for et barn, men så snakker vi ekstremitet og ikke specifikt fedme

(PS det er ikke møntet på dig - dit svar fik bare ligesom gang i associationerne )

Puha ja det er jo en debat i debatten der kan fylde mindst lige så meget at diskutere!

Der er mange perspektiver der skal overvejes, det vil jeg give dig ret i. OG der er mange områder hvor man kunne forestille sig lignende tanker og problematikker. Men jeg holder stadig på, at man kan være for tyk. 

Der er mange af de områder du nævner, hvor jeg mener, at det vil være uansvarligt at få børn. Eller at jeg i hvert fald ikke kan forstå, at de ønsker at udsætte deres børn for de risici. Men igen er det en hårfingrænse. For lige pludselig kan vi jo tale om, at man også kan blive kørt ned, ved at bevæge sig udenfor en dør. Så ja, det handler nok i bund og grund om grænser, og at mine nok er tættere på end dine

Men som du skriver til sidst, så tænker jeg mest i ekstremer Jeg tænker ikke at er man lidt tyk, eller lidt tynd eller noget helt andet skulle være et problem. Jeg mener, at når man til et punkt, hvor man ikke synes man har energien, lysten, evnerne etc. til at være der for sine børn, så er det et problem. Og så er det egentlig ligemeget om det handler om fedme, arbejde, rygning eller noget helt fjerde.

(ps. dejligt med nogle associationer - det er jo det vi debatterer for Dejligt med andre der forstår det, trist at man bliver nødt til at "undskylde" for ikke at misforstå hinanden  .)

Ja det syns jeg godt man kan 

Olivia's Moar skriver:

Har også stemt ja - men, der er forskel på fedme i mine øjn.
Der er dem, der sidder i deres sofa dagen lang og spiser chips o.a.
Og så er der dem med kraftige knogler der er aktive 24/7, hvis i forstår hvad jeg mener ?

Der er også tynde mennesker, som sidder i deres sofa og spiser chips dagen lang - må de godt få børn??