Kan man være for svagt begavet, for uvidende, for fattig, for storrygende, for egocentreret, for fysisk handicappet (døv eller blind eller uden arme eller ben) eller for alt muligt andet til at få barn?
Jeg synes, det er en ubehagelig tankegang, der ligger bag sådan et spørgsmål. Principielt kan jeg godt se problemet i en ekstremt fysisk besværet overvægtigs ønske om et barn, men jeg bryder mig virkelig ikke om, at nogen skal vurdere andres forældreevner ud fra særlige kriterier - jeg går ikke ind for, at personer med Downs syndrom får børn, men jeg kan ikke sætte en grænse for, hvor lav IQ, man "må" have. Blot som eksempel.
Jeg får associationer til racehygiejne og nazismen, når sådan en diskussion bliver for konkret - og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der findes åleslanke, veluddannede, sunde og raske og helt igennem "rigtige" mennesker, hvis børn lider større svigt end barnet af en meget overvægtig mor med hjertet på rette sted.
Anmeld