At holde barn hjemm

I andre får lige et fælles svar  

Jeg snakker ikke om folk der ikke må eller kan have deres børn hjemme. 

Jeg snakker om forældre der bevidst , selvom mulighederne for andet er der, vælger at sende deres små børn afsted HVER DAG.

Har læst alle jeres svar, og forstår stadig ikke hvorfor.. Jeg personligt forstår ikke grunden "mit barn har krudt i numsen" . Og det er derfor jeg ikke kan sætte mig ind i det. I min verden burde man godt kunne , som forældre, finde ud af og stimulere sit barn.. Forstået på den måde, JEG har ikke fået børn får at andre skal opdrage dem og udvikle dem. Min datter ser andre børn i dagligdagen, familie, venner osv. Hun behøver ikke "lege" med nogen hver dag. 

Hvis der bare var nogen der kunne fortælle mig HVORFOR, uden " mit barn skal stimuleres, være sammen med andre børn, have en fast rutine" ?? 

Jeg peger IKKE fingre af forældre der gør ovenstående! Jeg siger IKKE disse er dårlige forældre! 

Jeg kan bare simpelthen ikke forstå det..... Og kunne godt tænke mig at prøve og få en forståelse for hvorfor ? 

 

I får et fælles svar da jeg ikke har mulighed for at svare alle lige nu men det kan være det kommer senere idag. 

 

God dag 

hehe, sidder og hygger mig lidt over denne debat for det er et noget følsomt emne du får bragt på bane...Nogle af de tanker der slog mig var blandt andet, hvem du helt præcis tænker på? når du skriver:

Jeg snakker ikke om folk der ikke må eller kan have deres børn hjemme.

Jeg snakker om forældre der bevidst , selvom mulighederne for andet er der, vælger at sende deres små børn afsted HVER DAG.

Nu har jeg ikke længere børn i vuggestue/dp alder... og havde som sådan heller ikke mulighed for at holde dem hjemme da de var... primært grundet job  Men har nu alligevel skulle høre en del for hvorfor min kæreste ikke kan holde dem hjemme når nu han alligevel går hjemme... tjae, der er en årsag til at han ikke er i job (bla. piskesmæld) og så er den ikke længere...

At du ikke kan relatere til  "mit barn har krudt i numsen", syntes jeg ikke helt du kan afvise begrundelsen med for børn er jo langt fra ens... og for den sags skyld måtte du hellere end gerne låne en af vores, for de falder nemlig ind under den betegnelse, så kunne det være at du fik en bedre forståelse af det

Som jeg læser det, så er der mange der svarer ret direkte på dit spørgsmål, men fordi du ikke lige kan relatere til det med at have et barn der ikke får nok stimulering, blot ved at være sammen med mor og far, så er den begrundelse ikke god nok for dig Det syntes jeg faktisk ikke at er helt fair

Derudover handler det måske i nogle tilfælde også om netværk og hvor man bor... inde i en by eller ude på landet det giver altså en forskel i forhold til hvilke muligheder man har for at stimulere sit barn dertil kommer så økonomi, som også kan sætte nogle begrænsninger... dermed ikke sagt at man ikke kan lave mange gratis ting med sit barn, men det var mest nu hvor du fik bragt babysvøm på bane også og som sidste ting jeg lige kan komme på som jeg tror også har indflydelse, er antallet af børn... der er altså forskel på om du har et barn eller flere

Syntes det er fint at få tingene sat i perspektiv, men helt dybdegående forstå det kommer du jo nok aldrig til, for du har jo valgt noget andet som fungere for dig og din datter

Håber dog du finder det svar du søger

Qnuz

Tror også du skal tænke på at børn er meget forskellige.. Når jeg kommer og henter min datter fra dagpleje og hvis jeg lige observere hende kort inden hun ser mig.. så ser hun så stjerne glad ud, hun griner, danser, hvniner af glæde og elsker at være sammen med de 3 andre børn der er i dagplejen.. hun er 1,5 år og jo jeg synes faktisk hun leger med de andre!
De dage, ferier, helligdage og weekender osv hvor hun jo er hjemme hele dagen og alle dage der virker hun som om hun mangler aktivitet og hvis vi så tager til noget familie hvor der er børn så er hun helt fremme i skoene og i sit es.. Hun har KRUDT bagi og har altid været meget speciel med hensyn til det.. faktisk fra hun var ca 14 dage gammel..
Hun går selv ud i køkkenet og henter sko og jakke lang tid før vi skal gå fordi hun bare så gerne vil derhen..
Plus at selvom hun ikke er så stor, så lære hun virkelig nogle ting om at man skal dele, vente på hinanden, empati osv..

birthee skriver:

Nu ved jeg ikke om det er forskelligt fra kommune til kommune, men her er der pasningsgaranti inden for 3 måneder... Så hvis jeg f.eks. fik arbejde fra 1. september, kunne det godt være de først havde en plads til mit barn 1. november - for så opfyldte de deres pasningsgaranti... derfor er mine børn startet i dp når min barsel sluttede, så jeg kunne stå til rådighed fra dag 1...

Det kan også sagtens have ændret sig siden jeg var ledig .

Men dengang var det sådan at man kunne ringe fredag og have plads mandag.

 

HeXeri skriver:

Nej, du ønsker egentligt ikke at forstå os, selvom du fint nok prøver at beskrive hvor meget du gerne vil forstå det.

Ser du, det handler vist mest om indstilling. Der er ikke andre end mig der opdrager mit barn. Det er igennem os, hans forældre, at hans værdisæt, normer etableres. Hans sociale sprog, måden han anskuer livet. Hans intelligens påvirkes ligeledes af os, udelukkende os. Ganske simpelt fordi vi er hans primære rollemodeller.

Jeg "anbringer" ikke mit barn hos en anden fordi jeg "ikke vil opgaven". Jeg får mit barn passet hos en yderst kompetent børnepasser fordi dette er hans først spæde skridt ind i at være en ansvarsfuld voksen; det at kunne stå op og passe sine ting er en af de million små detaljer der startes i de små år.

Din tone i dit indlæg er fordømmende og bedrevidende. Også selvom du prøver at skjule det.

Hvorfor min søn kommer i dagpleje - selvom jeg havde muligheden for at holde ham hjemme? Fordi han elsker det. Simpelt.

 

Smukt skrevet...

Jeg kunne ikke være mere enig

Mortil2tiloktober skriver:

Nu er der bare en lille forskel på at være HJEMMEGÅENDE og være dagpenge modtager ..
Er du dagpenge modtager eller kontanthjælpsmodtager , MÅ du IKKE efter reglerne holde dit barn hjemme da du så IKKE er til rådighed på arbejdsmarket ..

Det er nok grunden til at så mange sender deres børn afsted , ikke alle har råd til at miste deres ret til dagpenge eller kontanthjælp hvis en eller anden knalder dem ..
Det skal du måske lige tænke over

Derudover synes jeg det er mega fedt du har mulighed for at gå hjemme og så nok os derfor få et lille beløb for at passe dit eget barn ..

Min søn på 2 år kan os sagtens beskæftige sig selv , han behøver bestemt ikk komme afsted hverdag , han nyder være hjemme med sin mor , men ejg har ikk mulighed eller råd til at miste retten til dagpenge .. derfor er min søn afsted ..

Laura får også noget ud af at være sammen med andre børn (da der ikke er mange børn i vores omgangskreds - endnu)

isabellasmor skriver:

I andre får lige et fælles svar  

Jeg snakker ikke om folk der ikke må eller kan have deres børn hjemme. 

Jeg snakker om forældre der bevidst , selvom mulighederne for andet er der, vælger at sende deres små børn afsted HVER DAG.

Har læst alle jeres svar, og forstår stadig ikke hvorfor.. Jeg personligt forstår ikke grunden "mit barn har krudt i numsen" . Og det er derfor jeg ikke kan sætte mig ind i det. I min verden burde man godt kunne , som forældre, finde ud af og stimulere sit barn.. Forstået på den måde, JEG har ikke fået børn får at andre skal opdrage dem og udvikle dem. Min datter ser andre børn i dagligdagen, familie, venner osv. Hun behøver ikke "lege" med nogen hver dag. 

Hvis der bare var nogen der kunne fortælle mig HVORFOR, uden " mit barn skal stimuleres, være sammen med andre børn, have en fast rutine" ?? 

Jeg peger IKKE fingre af forældre der gør ovenstående! Jeg siger IKKE disse er dårlige forældre! 

Jeg kan bare simpelthen ikke forstå det..... Og kunne godt tænke mig at prøve og få en forståelse for hvorfor ? 

 

I får et fælles svar da jeg ikke har mulighed for at svare alle lige nu men det kan være det kommer senere idag. 

 

God dag 

Jeg er som skrevet før enig med dig.

 

Men tror det er et ømt emne.

Vi læser jævnligt om børn der mistrives i inst.eller om dårlige dpmødre.

Der er mange tråde om bekymrede forældere,og fælles for de forældre er at mange af dem ikke har noget valg.

Så de føler det som en anklage,når du prikker i et ømt punkt.

Og overser at det reelt ikke er dem du snakker om,.men de forældre der har en mulighed for at gøre en forskel for deres barn.

Der er jo også undersøgelser der viser at de børn der har længst dage i inst,ingen eller meget lidt ferie  er resoursesvage fam.

Og hvor den ene eller begge forældre er hjemme,og har været hjemme i lang tid.

Og et eller andet sted har de børn jo nok bedre af at komme afsted....

Men ja -er man en "normal" fam med alm forhold osv,men "bare" er ramt af krisen eller f.eks arbejder i fast aftenjob-

Ja så forstår jeg heller ikke at man ikke beholder sin tumling hjemme .

 

Nadia&Daniel skriver:

Laura får også noget ud af at være sammen med andre børn (da der ikke er mange børn i vores omgangskreds - endnu)

Der er nemlig heller ingen børn i vores omgangs kræs , så ja vi har ikke muligheden at hygge med andre børn .

Nu taler jeg ud fra mig selv , vi har hverken familie eller andre børn i nærheden de bor alle 250 km væk fra os , derfor kan vi ikke besøge dem hverken hver dag en gang om ugen eller noget , da det koster mange penge . Derfor har mit barn brug for at se andre børn .

Vi har 1 veninde med barn selv , resten har ingen børn .
Og jeg mener at børn har godt af at se børn .
Men igen vi er alle forskellige og mener forskelligt .

Mit barn er i dp 3 dage om ugen korte dage , og jeg opdrager mit eget barn . Jeg mener ikke andre gør det .

MEN igen vi er alle forskellige . Jeg har det fint som det er her , og du har det fint med dit valg . Men nogen af de ting du siger med at folk ikke opdrager deres børn selv ved at sende dem i dp synes jeg faktisk er frækt .

HeXeri skriver:

Nej, du ønsker egentligt ikke at forstå os, selvom du fint nok prøver at beskrive hvor meget du gerne vil forstå det.

Ser du, det handler vist mest om indstilling. Der er ikke andre end mig der opdrager mit barn. Det er igennem os, hans forældre, at hans værdisæt, normer etableres. Hans sociale sprog, måden han anskuer livet. Hans intelligens påvirkes ligeledes af os, udelukkende os. Ganske simpelt fordi vi er hans primære rollemodeller.

Jeg "anbringer" ikke mit barn hos en anden fordi jeg "ikke vil opgaven". Jeg får mit barn passet hos en yderst kompetent børnepasser fordi dette er hans først spæde skridt ind i at være en ansvarsfuld voksen; det at kunne stå op og passe sine ting er en af de million små detaljer der startes i de små år.

Din tone i dit indlæg er fordømmende og bedrevidende. Også selvom du prøver at skjule det.

Hvorfor min søn kommer i dagpleje - selvom jeg havde muligheden for at holde ham hjemme? Fordi han elsker det. Simpelt.

 

 enig - det handler i bund og grund om viljen og lysten til at acceptere (man behøver ikke altid forstå) andres valg...

Den lykkelige skriver:

Tror også du skal tænke på at børn er meget forskellige.. Når jeg kommer og henter min datter fra dagpleje og hvis jeg lige observere hende kort inden hun ser mig.. så ser hun så stjerne glad ud, hun griner, danser, hvniner af glæde og elsker at være sammen med de 3 andre børn der er i dagplejen.. hun er 1,5 år og jo jeg synes faktisk hun leger med de andre!
De dage, ferier, helligdage og weekender osv hvor hun jo er hjemme hele dagen og alle dage der virker hun som om hun mangler aktivitet og hvis vi så tager til noget familie hvor der er børn så er hun helt fremme i skoene og i sit es.. Hun har KRUDT bagi og har altid været meget speciel med hensyn til det.. faktisk fra hun var ca 14 dage gammel..
Hun går selv ud i køkkenet og henter sko og jakke lang tid før vi skal gå fordi hun bare så gerne vil derhen..
Plus at selvom hun ikke er så stor, så lære hun virkelig nogle ting om at man skal dele, vente på hinanden, empati osv..