Jeg tror, det ikke bare drejer sig om stimulering.
Mine børn har altid spist rigtig godt i vs. Selv hvis de havde spist godt hjemmefra. Det sociale med at sidde ved bordet sammen med de andre børn og spise har betydet meget for dem f eks. Selvom de ikke direkte leger sammen som ældrer børn kan de have rigtig stor glæde af at være sammen. Min datter fik sig nærmest en storesøster i vs. En pige, som var otte måneder ældre, og som fra første dag gerne ville være sammen med min pige, hente ting til hende, før hun kunne gå, trøste hende, hvis hun var ked af det, hjælpe hende med at forklare sig, før hun rigtig begyndte at snakke selv osv. De to havde et meget nært forhold.
Jeg skal ikke kunne sige, om det gælder for alle vs'er, men vores vs har i hvert fald været meget mere end bare en pasningsordning for vores børn.
Da Lillebror kom til, var det også rigtig dejligt, at Storesøster havde en arena, som var uændret, og hvor hun kunne brænde krut af på en anden måde end hjemme. Det er jo et faktum, at et almindeligt hjem har nogen andre begrænsninger for f eks klatring og løbing end en godt indrettet vs. (Dermed ikke sagt at hun ikke fik nogen ekstra hjemmedage og nogen kortere dage, men vi fulgte i ganske høj grad vores normale rytme.)
Men en ting er hverdagen. Noget helt andet er ferier. Godt nok var mine børn i vs/bhg nogen dage efter, at jeg fik ferie (Så jeg kunne stresse rundt og få alt klart til ferien), men derefter har vi haft seks ugers sammenhængende ferie sammen. Men i den tid har især den ældste mange gange spurgt efter sine venner fra bhg og savnet dem. Jeg tror ikke, man skal bagatelisere børns venskaber. Jeg husker ikke, hvor jeg læste det, men selv børn som ikke har noget særligt sprog endnu kan forme stærke venskaber.
Personlig tror jeg, at der - som med det meste andet - er både fordele og ulemper både ved at have børnene hjemme hele tiden og ved at have dem i vs en del af tiden.
Anmeld