At holde barn hjemm

isabellasmor skriver:

Det var et forsøg værd  

God aften til dig 

Hehe ja. I lige måde

Laulund87 skriver:

Hehe ja. I lige måde

Tak 

isabellasmor skriver:

I får lige igen et fælles svar da de fleste af jer skriver nogenlunde det samme. 

Synes mange af jer skriver og lægger meget vægt på at JerEs børn er glade for at gå i inst, og nu hvor i alle næste har skrevet det vil jeg da lige understrege at jeg ikke på nogen måde mener eller "beskylder" for noget andet i den dur. 

At jeg ikke forstår disses valg, har ikke noget at gøre med at jeg ikke VIL. Jeg KAN ikke. Og jeg synes ikke jeg har fået en forklaring der for mig er forståelig.. 

Min datter fylder snart 1 år, og er BESTEMT ikke altid lige nem. Men jeg er hendes mor, og hun er min opgave uanset hvillen periode hun har. 

For at svare på én der kom ind på noget med den gyldne "voksentid" og det med at "slæbe børnene med rundt og handle og i banken i en stresset hverdag" ..... Tja.. Det kan da godt være man skal sætte lidt ekstra tid af, men efter jeg fik barn har jeg da indordnet min hverdag sådan at det er der selvfølgelig plads til. Og som en anden skriver, så tror jeg nu også mere det har noget at gøre med om man har viljen til st gide og tage sig den ekstra tid.,... Man har jo altså trods alt selv valgt at sætte den lille til verden! 

Og voksentid?? Den har vi når vores datter sover kl 20. Og udover det har vi hver især vores når vi evt som jeg tager med min mor ud og shopper, så farmand er alene med datteren. Jaaaa, det fungere fint her.  Hun er blevet passet én gang i 2 timer præcis. Af min mor, mens vi tog i biffen og så en film. Så dét har også fint fungeret.. 

 

En anden spørg om jeg har barsel eller går hjemme som hjemmegående. Jeg har barsel pt, men til oktober slutter den, og der går jeg over til at være hjemmegående det næste år- til 2 år frem 

Jeg synes stadig ikke jeg kan sætte mig helt ind i dét.. Men det var da et forsøg værd. 

Og til sidst. Jeg peger IKKE fingre, jeg DØMMER IKKE nogen. Jeg fortæller IKKE at det er forkert, for det er jeg ikke dommer for. I gør selvfølgelig hvad i synes er bedst for jeres børn, og hvad der fungere for jer. Og jeg gør hvad min overbevisning fortæller mig at gøre. Det er et følsomt emne, og kan hører nogen føler sig beskyldt for at være dårlige forældre...., men det er bestemt ikke min hensigt. 

God aften 

 

 

Har du ikke bare en anelse indlevelsesevne siden du ikke KAN forstå andres grunde?

Dem der ikke er hjemmegående har ikke hjemmegående børn. Dem de er hjemmegående har sikkert ogsÅ hjemmegående børn. At være f.eks. Arbejdssøgende er i min verden ikke det samme som at være hjemmegåeNde. 

gædde skriver:

HEJ ALLE SAMMEN

kommer lige sent ind i debatten, og har ikke læst alle svar...

men er jeg den eneste der tør indrømme at jeg godt kunne finde på at tage en børne fri-dag eller uge???

har ingen unger, men kunne da sikkert godt finde på at sende purken afsted, fordi verdenen altså stadig eksistere selv om man får børn. Der er et hus, en have, veninder, familie, tandlæge, læge,frisør, dyrlæge, banken at besøge......... nogen ting er bare hurtigere ordnet uden de kortbenet at hunse med

syntes da det er ti gange mere humant, at junior hygger sig hos dp, end de mødre der slæber dem igennem et stramt program, med stress og hård toneleje, på en sparsom fridag... eller uge?....

Nogen gange har mor og far jo også brug for noget fornyende hyggetid sammen

Enig

isabellasmor skriver:

Inspireret af en anden tråd hvor mange skriver at de sender deres børn (vugestuebørn, ikke bh børn) afsted selvom de går hjemme. 

Jeg læser næsten hele tiden i aviser og på nettet osv, at mange forældre bruger den der med at barnet har brug for at komme afsted pg være sammen med sine venner.. Men at det er helt misforstået,for det bedste man kan gøre for sit barn, er at være sammen med det som forældre, hvis man har muligheden. 

Mange forældre holder endda kun halvdelen af deres ferie med børnene, hvor resten af deres ferie er børnene i inst.

Jeg forstår det simpelthen ikke???? 

Eks. Min datter på snart 1 år LEGER ikke med børn, hun observere måske, men ellers leger de, måske ve siden af hinanden, men bestemt ikke MED hinanden... Det er altså først i bh alderen de begynder og lege med hinanden som jeg forstår dét at lege sammen. 

Jeg behøver ikke stimulere min datter hele tiden, hun kan også godt selv finde ud af og beskæftige sig. Og jeg burde mene at hun bestemt ikke tager skade fordi hun ikk er sammen med 16 børn hverdag.... Ttværtimod vil jeg nærmere sige.... 

Jeg går hjemme som hjemmegående, min datter er ikke tilmeldt nogen inst. Men derimod skal vi starte i legestue 2 gange om ugen, og til svømning. Og det er dét. Jeg behøver ikke finde på de helt vilde ting hele tiden for at hun bliver udhviklet og stimuleret... Og det undrer mig at SÅ mange af dagens Danmarks små "babyer" har behovet for det? 

 

UNDSKYLD hvis det lyder hårdt, det er IKKE ment som "jeg er bedre end andre" . Kunne bare ikke forklare det på en anden måde. Og det ER virkelig en undren. 

det er bestemt ikke misforstået, det synes du måske at det er, men sådan er det altså ikke... børn leger både i dagpleje, vuggestue osv osv ...

og så lærer de at blive nogle sociale væsner, hvilket er en kæmpe fordel når de kommer videre...

jeg synes det er synd for de børn som er derhjemme 24/7...

selvom jeg havde røven fuld af penge og gik herhjemme som hjemmegående, vil jeg jeg som minimun sende min søn afsted på deltid...

det er meget vigtigt for børns udvikling at komme ud blandt andre mennesker, men det finder du måske ud af i skolealderen

isabellasmor skriver:

Har aldrig bedt nogen om at forsvare deres valg. Har KUN spurgt til hvorfor . Jeg kan være ligeglad , det er ikke min hverdag og ikke mine børn, jeg gør også kun selv hvad jeg føler for og det regner jeg også med andre gør. 

Synes ikke jeg har "travlt" med hvad andre gør, men nu kender jeg til det med at sende afsted selvom man går hjemme, og jeg falder samtidig over flere sider lange udtalelser fra "kloge hoveder" som siger at det er forkert. . Derfor ville jeg hører om nogen kunne forklare mig hvorfor, man til trods for dét vælger at sende afsted (læs HVERDAG) når man har mulighed for andet. Og ledte nok efter et, i mit hoved, lidt mere "brugbart" svar end, "mit barn elsker det, kan ikke selv stimulere" osv. .... Men det svar findes nok ikke, og det er også helt fint ..

 

Egentlig kan jeg ikke se, hvad som er galt med "mit barn elsker det" og "mit barn lærer mange vigtige ting der" og "mit barn glæder sig til at være sammen med sine venner" og "mit barn har brug for socialiseringen" og "mit barn trives bedst med de faste rutiner".

(Bare et lille udpluk af de begrundelser, folk er kommet med her).

Når du svarer på denne måde, underkender du det på en måde, som gode nok argumenter.

Hvilke argumenter ville efter din mening være gode nok? Ingen, vel? For du har jo bestemt dig for, at det du gør, er det rette, og undrer dig over, at ikke alle andre synes det samme. Det er jo det, du undrer dig over. Ikke over hvorfor folk gør det (de forklaringer har du jo fået mange af, så det er ikke det store mysterium her) men over, at folk ikke tænker på samme måde som dig. Det er en helt anden sag. At undre sig over at alle andre ikke tænker på samme måde som dig selv giver indtryk af, at du regner dig selv og din egen dømmekraft som bedre end alle andres. (Jeg siger ikke, at du er sådan, men at det du skriver kan give det indtryk). Så vil en del mennesker reagere.

Bare så det er klart: For mig er det helt fint, at nogen vælger at være hjemme med de små. På samme måde er det helt fint, at nogen vælger at lade de små gå i DP/VS. Jeg er nemlig af den holdning, at der er positive og negative sider ved begge dele. Jeg forbinder ikke dette valg med evnen til at være en god forælder. Man kan være en god eller dårlig mor/far i begge situationer.

Jeg håber ikke, du tager dette svar ilde op, for det er ikke ilde ment. Jeg tror bare, at ordbrugen i dine svar til en vis grad kan virke nedladende overfor folk, som har en anden mening, og det er synd, for det er egentlig et rigtig godt emne, du diskuterer.

maryjane skriver:

Har du ikke bare en anelse indlevelsesevne siden du ikke KAN forstå andres grunde?

Dem der ikke er hjemmegående har ikke hjemmegående børn. Dem de er hjemmegående har sikkert ogsÅ hjemmegående børn. At være f.eks. Arbejdssøgende er i min verden ikke det samme som at være hjemmegåeNde. 

Der er faktisk mange hjemmegående, som ikke har deres små børn hjemme. 

Og nej, jeg kan ikke sætte mig ind i det, og det kan jeg stadig ikke 

Og igen, jeg kan forstå man som jobsøgende har sit  barn afsted, det ville jeg også selv.. Men hver dag? Bestemt ikke. Og det er dér, og så med eksempelvis ferier, hvor børnene får 1 uge og de voksne får 3, dér hopper kæden altså af for mig altså ..... 

Ciss skriver:

Egentlig kan jeg ikke se, hvad som er galt med "mit barn elsker det" og "mit barn lærer mange vigtige ting der" og "mit barn glæder sig til at være sammen med sine venner" og "mit barn har brug for socialiseringen" og "mit barn trives bedst med de faste rutiner".

(Bare et lille udpluk af de begrundelser, folk er kommet med her).

Når du svarer på denne måde, underkender du det på en måde, som gode nok argumenter.

Hvilke argumenter ville efter din mening være gode nok? Ingen, vel? For du har jo bestemt dig for, at det du gør, er det rette, og undrer dig over, at ikke alle andre synes det samme. Det er jo det, du undrer dig over. Ikke over hvorfor folk gør det (de forklaringer har du jo fået mange af, så det er ikke det store mysterium her) men over, at folk ikke tænker på samme måde som dig. Det er en helt anden sag. At undre sig over at alle andre ikke tænker på samme måde som dig selv giver indtryk af, at du regner dig selv og din egen dømmekraft som bedre end alle andres. (Jeg siger ikke, at du er sådan, men at det du skriver kan give det indtryk). Så vil en del mennesker reagere.

Bare så det er klart: For mig er det helt fint, at nogen vælger at være hjemme med de små. På samme måde er det helt fint, at nogen vælger at lade de små gå i DP/VS. Jeg er nemlig af den holdning, at der er positive og negative sider ved begge dele. Jeg forbinder ikke dette valg med evnen til at være en god forælder. Man kan være en god eller dårlig mor/far i begge situationer.

Jeg håber ikke, du tager dette svar ilde op, for det er ikke ilde ment. Jeg tror bare, at ordbrugen i dine svar til en vis grad kan virke nedladende overfor folk, som har en anden mening, og det er synd, for det er egentlig et rigtig godt emne, du diskuterer.

MariaKyedDK skriver:

det er bestemt ikke misforstået, det synes du måske at det er, men sådan er det altså ikke... børn leger både i dagpleje, vuggestue osv osv ...

og så lærer de at blive nogle sociale væsner, hvilket er en kæmpe fordel når de kommer videre...

jeg synes det er synd for de børn som er derhjemme 24/7...

selvom jeg havde røven fuld af penge og gik herhjemme som hjemmegående, vil jeg jeg som minimun sende min søn afsted på deltid...

det er meget vigtigt for børns udvikling at komme ud blandt andre mennesker, men det finder du måske ud af i skolealderen

Det er nemlig ekstremt vigtigt  Men ikke når de er 1 år, og heller ikke 2. Men måske 3-4-5 år og op. 

Og..... Min datter ser da bestemt også andre børn og voksne?? 

isabellasmor skriver:

Der er faktisk mange hjemmegående, som ikke har deres små børn hjemme. 

Og nej, jeg kan ikke sætte mig ind i det, og det kan jeg stadig ikke 

Og igen, jeg kan forstå man som jobsøgende har sit  barn afsted, det ville jeg også selv.. Men hver dag? Bestemt ikke. Og det er dér, og så med eksempelvis ferier, hvor børnene får 1 uge og de voksne får 3, dér hopper kæden altså af for mig altså ..... 

Fint nok. Kan da sige så meget at jeg er enig i det med ferierne