At holde barn hjemm

gædde skriver:

HEJ ALLE SAMMEN

kommer lige sent ind i debatten, og har ikke læst alle svar...

men er jeg den eneste der tør indrømme at jeg godt kunne finde på at tage en børne fri-dag eller uge???

har ingen unger, men kunne da sikkert godt finde på at sende purken afsted, fordi verdenen altså stadig eksistere selv om man får børn. Der er et hus, en have, veninder, familie, tandlæge, læge,frisør, dyrlæge, banken at besøge......... nogen ting er bare hurtigere ordnet uden de kortbenet at hunse med

syntes da det er ti gange mere humant, at junior hygger sig hos dp, end de mødre der slæber dem igennem et stramt program, med stress og hård toneleje, på en sparsom fridag... eller uge?....

Nogen gange har mor og far jo også brug for noget fornyende hyggetid sammen

Nej da. Da vi begge studerede og havde fri nogle dage blev Izabella afleveret så vi kunne spise morgenmad sammen i ro og fred og bare være os så vi ikke glemte at være et par. Ej hvor jeg dog savner de dage

isabellasmor skriver:

Inspireret af en anden tråd hvor mange skriver at de sender deres børn (vugestuebørn, ikke bh børn) afsted selvom de går hjemme. 

Jeg læser næsten hele tiden i aviser og på nettet osv, at mange forældre bruger den der med at barnet har brug for at komme afsted pg være sammen med sine venner.. Men at det er helt misforstået,for det bedste man kan gøre for sit barn, er at være sammen med det som forældre, hvis man har muligheden. 

Mange forældre holder endda kun halvdelen af deres ferie med børnene, hvor resten af deres ferie er børnene i inst.

Jeg forstår det simpelthen ikke???? 

Eks. Min datter på snart 1 år LEGER ikke med børn, hun observere måske, men ellers leger de, måske ve siden af hinanden, men bestemt ikke MED hinanden... Det er altså først i bh alderen de begynder og lege med hinanden som jeg forstår dét at lege sammen. 

Jeg behøver ikke stimulere min datter hele tiden, hun kan også godt selv finde ud af og beskæftige sig. Og jeg burde mene at hun bestemt ikke tager skade fordi hun ikk er sammen med 16 børn hverdag.... Ttværtimod vil jeg nærmere sige.... 

Jeg går hjemme som hjemmegående, min datter er ikke tilmeldt nogen inst. Men derimod skal vi starte i legestue 2 gange om ugen, og til svømning. Og det er dét. Jeg behøver ikke finde på de helt vilde ting hele tiden for at hun bliver udhviklet og stimuleret... Og det undrer mig at SÅ mange af dagens Danmarks små "babyer" har behovet for det? 

 

UNDSKYLD hvis det lyder hårdt, det er IKKE ment som "jeg er bedre end andre" . Kunne bare ikke forklare det på en anden måde. Og det ER virkelig en undren. 

Sammen undren har jeg tit, rigtig tit - hvis jeg har en fridag er mine drenge hjemme (har 2 der går i DP), den ældste kom ogs først afsted da han var over 2 da lillebror blev født da han kun var 10 mdr, dermed kunne jeg have ham hjemme sammen med lillebror på hans barsel - jeg syntes det er noget fis den der med; "Jeg kan ikke stimulere mit barn nok", selvfølgelig kan man da det - det er vel et spørgsmål om vilje...

JEG tror på at det er nødvendit for børn i det samfund vi har i dag at de kommer afsted i institution, netop for at udvikle sine sociale skills tidligst muligt..

Nu har jeg gået hjemme i over et halvt år EFTER han begyndte i vuggestue i December hvor jeg skulle tilbage på jobbet efter barsel osv... 

jeg blev så syg med stress og villads kom i vuggestue næsten hver dag.. der var da nogle dage hvor jeg holdte ham hjemme så vi rigtig kunne hygge os.. men jeg syntes ikke (netop fordi han VAR startet i institution, at så skulle jeg hive ham ud, fordi jeg gik hjemme).

jeg havde det for det første rigtig skidt med min stress. og havde jeg ham hjemme hele dagen hver dag 24/7 så tror jeg slet ikke jeg var kommet 100% ovenpå igen så hurtigt som jeg er nu.. 

så havde jeg ikke kunnet passe mine psykologsamtaler, eller min afspænding osv som jeg skulle gå til og som jeg ELSKEDE at gå til.. (det var VIA jobcenteret, da jeg var sygemeldt og havde sagt op...

og det er ikke fordi jeg ser min dreng som en forhindring, slet ikke... og jeg sender ham heller ikke i institution for min skyld. han kommer afsted fordi han faktisk er enormt glad for at være der.. han bliver stimuleret så meget. både socialt og via leg. han har lært rigtig meget ved at starte i sin vuggestue.. han har knyttet sig til nogle andre voksne, han har også knyttet sig til de andre børn. de giver hinanden krammere om morgenen når de møder.. og jeg syntes det er synd at have ham hjemme når han var begyndt. 

og jeg afleverede ham alligevel sent om formiddagen kl 9-10 stykker, og hentede ham igen så det passede med at han havde sove sin lur, og fået noget brød og frugt osv der kl 14.. så hentede jeg ham måske kl 14:30/15:00 i stedet for kl 16.00 som så mange andre børn gør... 

og nu hvor jeg er begyndt i skole, så er der også dage hvor jeg har tidligt fri.. der kan jeg OGSÅ hente ham tidligt... 

så nu hedder dagene 7:40 til 15:30 (senest for der kan morten hente ham efter arbejde) 

han elsker at være der. de er jo på legepladsen, han lærer at gebærde sig blandt andre børn. og han lærer en masse ting. 

jeg tror IKKE det er sundt for ham KUN at have været hjemme da jeg gik hjemme.. især fordi at jeg ikke havde overskud til at tage ham med i legestue og legeplads osv hver dag.. så han ville med garanti komme til at kede sig...

så for min dreng er det sundt for ham at komme i vuggestue også selvom jeg gik hjemme i en periode.

vi holdte også en uges ferie hvor han var i vuggestue 3 ud af 5 dage.. så havde min kæreste og jeg lige lidt tid om formiddagen til at pleje vores forhold. vi tog f.eks en tur i biffen en af dagene. om dagen.. og vi hyggede i sengen  osv... 

fordi at det skal der også være plads til.

I får lige igen et fælles svar da de fleste af jer skriver nogenlunde det samme. 

Synes mange af jer skriver og lægger meget vægt på at JerEs børn er glade for at gå i inst, og nu hvor i alle næste har skrevet det vil jeg da lige understrege at jeg ikke på nogen måde mener eller "beskylder" for noget andet i den dur. 

At jeg ikke forstår disses valg, har ikke noget at gøre med at jeg ikke VIL. Jeg KAN ikke. Og jeg synes ikke jeg har fået en forklaring der for mig er forståelig.. 

Min datter fylder snart 1 år, og er BESTEMT ikke altid lige nem. Men jeg er hendes mor, og hun er min opgave uanset hvillen periode hun har. 

For at svare på én der kom ind på noget med den gyldne "voksentid" og det med at "slæbe børnene med rundt og handle og i banken i en stresset hverdag" ..... Tja.. Det kan da godt være man skal sætte lidt ekstra tid af, men efter jeg fik barn har jeg da indordnet min hverdag sådan at det er der selvfølgelig plads til. Og som en anden skriver, så tror jeg nu også mere det har noget at gøre med om man har viljen til st gide og tage sig den ekstra tid.,... Man har jo altså trods alt selv valgt at sætte den lille til verden! 

Og voksentid?? Den har vi når vores datter sover kl 20. Og udover det har vi hver især vores når vi evt som jeg tager med min mor ud og shopper, så farmand er alene med datteren. Jaaaa, det fungere fint her.  Hun er blevet passet én gang i 2 timer præcis. Af min mor, mens vi tog i biffen og så en film. Så dét har også fint fungeret.. 

En anden spørg om jeg har barsel eller går hjemme som hjemmegående. Jeg har barsel pt, men til oktober slutter den, og der går jeg over til at være hjemmegående det næste år- til 2 år frem 

Jeg synes stadig ikke jeg kan sætte mig helt ind i dét.. Men det var da et forsøg værd. 

Og til sidst. Jeg peger IKKE fingre, jeg DØMMER IKKE nogen. Jeg fortæller IKKE at det er forkert, for det er jeg ikke dommer for. I gør selvfølgelig hvad i synes er bedst for jeres børn, og hvad der fungere for jer. Og jeg gør hvad min overbevisning fortæller mig at gøre. Det er et følsomt emne, og kan hører nogen føler sig beskyldt for at være dårlige forældre...., men det er bestemt ikke min hensigt. 

God aften 

Jeg kan ikke forstå man har så travlt med hvordan andre gør tingene?

Selvfølgelig kan man undre sig og det er en fin debat, men mon ikke vi alle gør hvad vi finder bedst for vores børn? Så længe det ikke er decideret vanrøgt, så burde vi vel gøre som vi føler er bedst for vores familie hver især?

Synes det er ærgeligt nogen føler de skal forsvare sig selv hele tiden og de valg man tager.

Laulund87 skriver:

Jeg kan ikke forstå man har så travlt med hvordan andre gør tingene?

Selvfølgelig kan man undre sig og det er en fin debat, men mon ikke vi alle gør hvad vi finder bedst for vores børn? Så længe det ikke er decideret vanrøgt, så burde vi vel gøre som vi føler er bedst for vores familie hver især?

Synes det er ærgeligt nogen føler de skal forsvare sig selv hele tiden og de valg man tager.

Har aldrig bedt nogen om at forsvare deres valg. Har KUN spurgt til hvorfor . Jeg kan være ligeglad , det er ikke min hverdag og ikke mine børn, jeg gør også kun selv hvad jeg føler for og det regner jeg også med andre gør. 

Synes ikke jeg har "travlt" med hvad andre gør, men nu kender jeg til det med at sende afsted selvom man går hjemme, og jeg falder samtidig over flere sider lange udtalelser fra "kloge hoveder" som siger at det er forkert. . Derfor ville jeg hører om nogen kunne forklare mig hvorfor, man til trods for dét vælger at sende afsted (læs HVERDAG) når man har mulighed for andet. Og ledte nok efter et, i mit hoved, lidt mere "brugbart" svar end, "mit barn elsker det, kan ikke selv stimulere" osv. .... Men det svar findes nok ikke, og det er også helt fint ..

isabellasmor skriver:

Har aldrig bedt nogen om at forsvare deres valg. Har KUN spurgt til hvorfor . Jeg kan være ligeglad , det er ikke min hverdag og ikke mine børn, jeg gør også kun selv hvad jeg føler for og det regner jeg også med andre gør. 

Synes ikke jeg har "travlt" med hvad andre gør, men nu kender jeg til det med at sende afsted selvom man går hjemme, og jeg falder samtidig over flere sider lange udtalelser fra "kloge hoveder" som siger at det er forkert. . Derfor ville jeg hører om nogen kunne forklare mig hvorfor, man til trods for dét vælger at sende afsted (læs HVERDAG) når man har mulighed for andet. Og ledte nok efter et, i mit hoved, lidt mere "brugbart" svar end, "mit barn elsker det, kan ikke selv stimulere" osv. .... Men det svar findes nok ikke, og det er også helt fint ..

 

Nej jeg tror heller ikke du får et "bedre" svar for tror det oprigtigt er årsagen og jeg synes det er helt fint

Selvom man er syg og på den måde fanget i systemet/kh, må man ikke holde sit barn hjemme...  Ej heller er du berettiget til barn syg...

Om man så syntes det er fair eller ej...

Qnuz

 

Der må vi bare være uenige så, for det er ikke min opfattelse af reglerne i alt fald ikke udelukkende 

EDIT: forstået sådan at jeg kender til tilfælde hvor man har dispenseret.

Laulund87 skriver:

Nej jeg tror heller ikke du får et "bedre" svar for tror det oprigtigt er årsagen og jeg synes det er helt fint

Det var et forsøg værd  

God aften til dig 

LLN skriver:

Hvis man som langtidssygemeldt er rask nok  til at passe sine børn hjemme alle dage vil jeg nu mene at der er en rest arbejdsevne.

Det er langt mere komplekst end at opstille det så enkelt desværre. Ofte er der en rest af arbejdsevne tilbage, men så længe der ikke er tilkendt flexjob har personen ikke mulighed for at anvende den til at arbejde. I mange andre tilfælde er der en rest af arbejdsevne tilbage, men så længe personen ikke kan arbejde min. 10-12 timer i ugen så kan der ikke tilkendes flexjob, men skal kæmpes for førtidspension. Denne kamp har jeg eksempler på har taget op til 13 år eller længere.

Ud over det er der så alle de psykiatriske diagnoser hvor kvinden måske nok kan klare at passe barnet hjemme hvis det fx er stress og arbejdsplads og mange mennesker hun har det svært med.

Jeg kender en del til emnet, da jeg både har arbejdet med det i flere år og desuden har været meget ramt i vores egen familie af sygdom og sager der skulle hales igennem det kommunale system.