mor:) skriver:
Jeg tror nu ikke hun har noget imod forskelligheder, men det du siger er jo at manden skal være forsørgen og den store macho man - helst ikke være svag og vise sine følelser.
Og kvinden skal være feminin og skrøbelig etc.
Hvad hvis man er lykkelig med ikke at være særlig feminin?
jamen hvis hun er lykkelig, så er hun jo lykkelig......... det skal jeg da ikke blande mig i 
men jeg syntes bare personligt, at der er mange kvinder der kasterer deres mænd, fordi de pålægger dem at de skal kunne tænke som kvinder..og der går det jo også tit galt. "min mand forstår mig ikke" -nej.....fordi han er en mand, de tænker altså (ofte) anderledes.......
prøv bare at se på når kvinder bliver uvenner, I guder en fnidderfnadder af psykologisk krig.
Mænd bliver uvenner. nå jamen så bliver de jo nok gode igen... eller giver de hinanden en lammer.
Selvfølgelig findes den bløde mand, han blev populær i 60érne(bøsset i mine øjne). Men hvor er det godt at vi ikke er ens, for så tror jeg der ville være kamp om mændende.
Manden er i sin urhjerne beskytteren..
Kvinden er den der samler...
kig på dyreverdenen, vores hjerner er altså stadig laaaaangt bagefter i udviklingen
(nogen mere end ande hø hø hø)
At min mand er macho....ha ha ha...... hold kæft hvis I kunne se ham ville i grine..... han ser altså ikke særlig macho ud. nuvel han er hård på overfladen, har skam masser af føleser. Han snakker bare ikke om dem medmindre det er gralt. Han kan lide at sørge for Vi har et hus, biler, mad, tøj osv. det skal man da ikke tage fra ham. Vi har hver vores roller, som så også betyder at vi aldrig skændes, for hvis opvasken ikke er fjernet, så ved vi hvem synderen er.... så der er jo ikke noget at skændes over.
Jeg har prøvet at ha en blød mand- det duede ikke for mig, jeg respekterede ham ikke.
ps. joooooo min mand laver masser af de huslige ting, for han er rengøringsvandvid, så han kan ikke lade være. og han træder til med madlavningen hvis jeg er sent hjemme.