øv et slag...

Mor til Ella skriver:

Det er også træls

Fandt du ud af noget med de beskeder????

nej, har ikke lyst til at rode i hans telefon... ved hvor sur jeg selv ville blive hvis han rodede mine beskeder igennem... selvom de er kedelige og uden indhold...

men tror nu inderst inde ikke det har været en pige... tror nærmere det har været en kammerat han skulle lukke luft ud til.... (ligesom jeg gør her)

Anonym skriver:

hvor er du sød....

jeg holder bestemt også fast... men øv hvor er sofaen træls...

men som jeg skrev til en anden... at ligge i sengen er ikke meget anderledes.... (læs mit svar til hende)

jeg ved da godt at jeg har mange hormoner lige pt. men havde advaret ham, at jeg kunne blive et monster hvis jeg var dårlig eller havde ondt... men det er lige som om han ikke vil se det...

og graviditet er ikke en sygdom (men det er det når man er evig dårlig, og begyndende bækkenløsning)

den ene dag fyrede han af at hvis jeg var så syg hele tiden burde jeg da indlægges... den gjorde altså lidt ondt... og kunne høre på tonen at det var noget hans mor kunne have sagt...

men nu er jeg ikke sød og tålmodig mere... nu skal der andre boller på suppen...

Ja der skal nemlig andre boller på suppen!

Det nytter nok ikke at konfrontere ham direkte med at han ikke kan føje sin mor altid, men hvis du konsekvent fejer ham af hver gang der kommer noget ud af hans mund, som hun kunne have sagt, kan det være det begynder at dæmre for ham at det er HENDE du ikke kan leve med ( i overført betydning)!

Nogle har ikke rigtig forståelse for graviditet og evt. dertil hørende bivirkninger. Du kan jo sige til at ham næste gang, at du nok ville få en bedre behandling hvis du blev indlagt! Hint til at han ikke er særlig sød eller forstående...

Ja har læst med i debatten, det er selvfølgelig skide svært for dig, og meget nemt for os andre at sige hvad du skal gøre!

Men jeg synes helt klart du er på rette spor - så bare bliv ved!

Jupiter skriver:

Ja der skal nemlig andre boller på suppen!

Det nytter nok ikke at konfrontere ham direkte med at han ikke kan føje sin mor altid, men hvis du konsekvent fejer ham af hver gang der kommer noget ud af hans mund, som hun kunne have sagt, kan det være det begynder at dæmre for ham at det er HENDE du ikke kan leve med ( i overført betydning)!

Nogle har ikke rigtig forståelse for graviditet og evt. dertil hørende bivirkninger. Du kan jo sige til at ham næste gang, at du nok ville få en bedre behandling hvis du blev indlagt! Hint til at han ikke er særlig sød eller forstående...

Ja har læst med i debatten, det er selvfølgelig skide svært for dig, og meget nemt for os andre at sige hvad du skal gøre!

Men jeg synes helt klart du er på rette spor - så bare bliv ved!

hvad skulle jeg dog gøre uden alle de ideer... de er virkelig guld værd, og bestemt noget der er værd at prøve...

for må ærlig indrømme, når man står i det, kan man bare ikke lige finde nogle løsninger, der samtidig er geniale, og måske vil virke...

men håber ihvertfald at noget af det snart virker... for det er en træls situation...

Anonym skriver:

hvad skulle jeg dog gøre uden alle de ideer... de er virkelig guld værd, og bestemt noget der er værd at prøve...

for må ærlig indrømme, når man står i det, kan man bare ikke lige finde nogle løsninger, der samtidig er geniale, og måske vil virke...

men håber ihvertfald at noget af det snart virker... for det er en træls situation...

Så er det jo bare heldigt at man altid har meget nemmere ved at give andre råd end at følge dem selv

Jupiter skriver:

Så er det jo bare heldigt at man altid har meget nemmere ved at give andre råd end at følge dem selv

ja, sådan har jeg det nemlig også... synes også det er nemmere at komme med råd, end at finde løsninger til mig selv...

Det lyder som en ret usundt forhold lige nu. Hvor må det være træls.

Det hjælper ikke med intern krig - i sidder hver i sær og syder indvendig, skriver til andre om jeres røv-trælse kæreste. Sådan skal et forhold jo ikke være - ikke burde jo holde sammen, kunne snakke om tingene! Det aller vigtigste er jo kommunikationen.. 

Ingen af jer får sikkert i virkeligheden sat ord på hvordan i føler forholdet skal være, hvordan i føler det er og hvad i mener kunne hjælpe. Du skriver at han brokker sig til sine venner, hvorfor gør han det? Hvad er det han ikke bryder sig om ved forholdet? Er det det samme som dig, eller er det to vidt forskellige ting?

LYT til hinanden! 
Et par gode råd - drop beskyldingerne når i taler sammen - "du gør sådan og sådan og det hader jeg!" for så går den anden part i forsvar og så er samtalen på vildspor..
Tal i "jeg"-form.. "jeg tænker..", "jeg føler..", "jeg er bange for.."
Og forstør de ting du elsker ved ham, så han bliver inspiretet og motiveret til at være den "dejlige" side af ham selv.
Fortæl ham at du har brug for ham (det elsker mænd at høre).. du har brug for ham til at være nær dig nu. Du har brug for at han tager sig af dig og passer på dig.
Og sidst men ikke mindst - prøv at rør ved hinanden når i taler sammen (hold i hånd, eller et andet sted) det er næsten umuligt at skændes når man røre ved hinanden

Fortæl ham gerne om disse råd, så han også kan gøre det

Held og lykke med at komme ind på sporet - det kræver arbejde og ikke krig  

Anonym skriver:

nej, har ikke lyst til at rode i hans telefon... ved hvor sur jeg selv ville blive hvis han rodede mine beskeder igennem... selvom de er kedelige og uden indhold...

men tror nu inderst inde ikke det har været en pige... tror nærmere det har været en kammerat han skulle lukke luft ud til.... (ligesom jeg gør her)

Jeg synes bestemt ikke det er iorden at rode i hinandens beskeder

Men det kunne være han havde fortalt lidt mere

Gigl skriver:

Det lyder som en ret usundt forhold lige nu. Hvor må det være træls.

Det hjælper ikke med intern krig - i sidder hver i sær og syder indvendig, skriver til andre om jeres røv-trælse kæreste. Sådan skal et forhold jo ikke være - ikke burde jo holde sammen, kunne snakke om tingene! Det aller vigtigste er jo kommunikationen.. 

Ingen af jer får sikkert i virkeligheden sat ord på hvordan i føler forholdet skal være, hvordan i føler det er og hvad i mener kunne hjælpe. Du skriver at han brokker sig til sine venner, hvorfor gør han det? Hvad er det han ikke bryder sig om ved forholdet? Er det det samme som dig, eller er det to vidt forskellige ting?

LYT til hinanden! 
Et par gode råd - drop beskyldingerne når i taler sammen - "du gør sådan og sådan og det hader jeg!" for så går den anden part i forsvar og så er samtalen på vildspor..
Tal i "jeg"-form.. "jeg tænker..", "jeg føler..", "jeg er bange for.."
Og forstør de ting du elsker ved ham, så han bliver inspiretet og motiveret til at være den "dejlige" side af ham selv.
Fortæl ham at du har brug for ham (det elsker mænd at høre).. du har brug for ham til at være nær dig nu. Du har brug for at han tager sig af dig og passer på dig.
Og sidst men ikke mindst - prøv at rør ved hinanden når i taler sammen (hold i hånd, eller et andet sted) det er næsten umuligt at skændes når man røre ved hinanden

Fortæl ham gerne om disse råd, så han også kan gøre det

Held og lykke med at komme ind på sporet - det kræver arbejde og ikke krig  

jeg bruger også den der med at jeg føler, tænker, bliver, o.s.v. men det er som om det ikke siver ind at nogle ting gør mig ked af det...

men nogen har jeg jo brug for at snakke med det om... har ingen veninder, og han vil tydeligvis ikke høre på hvad jeg siger.... ville gå helt ned hvis jeg ikke kunne komme ud med det...

Mor til Ella skriver:

Jeg synes bestemt ikke det er iorden at rode i hinandens beskeder

Men det kunne være han havde fortalt lidt mere

det må du undskylde... så misforstod jeg dig....

men nej, han har ikke nævnt noget.. og gør det heller ikke....

Jeg håber virkelig at I finder ud af det, men det skal heller ikke være for en enhver pris at I bliver sammen