øv et slag...

Jupiter skriver:

Netop - for så er det jo løsningen for dig!

lige præcis...

men endnu en gang tak for alt din hjælp.. er virkelig taknemmelig over at jeg har mulighed for at komme af med lidt luft...

Anonym skriver:

lige præcis...

men endnu en gang tak for alt din hjælp.. er virkelig taknemmelig over at jeg har mulighed for at komme af med lidt luft...

Det er sandelig så lidt! Hvis du har lyst eller brug for det, kan du altid bare sende en pb

Jupiter skriver:

Det er sandelig så lidt! Hvis du har lyst eller brug for det, kan du altid bare sende en pb

tak skal du have...

det er virkelig dejligt at høre... for ved ærlig talt ikke hvem jeg skal snakke med det om.. ikke for at brokke.. men bare for at få et skulderklap/kram og lidt opmuntrende ord...

Anonym skriver:

tak skal du have...

det er virkelig dejligt at høre... for ved ærlig talt ikke hvem jeg skal snakke med det om.. ikke for at brokke.. men bare for at få et skulderklap/kram og lidt opmuntrende ord...

Det tror jeg rigtig mange kender til. Man føler ofte at man bliver kigget lidt skævt på - mest fordi andre jo ikke rigtig kender hele situationen, og når man står midt i det og er ked og har brug for trøst, så orker man ikke at genfortælle det lange forløb med alle detaljerne.

Jupiter skriver:

Det tror jeg rigtig mange kender til. Man føler ofte at man bliver kigget lidt skævt på - mest fordi andre jo ikke rigtig kender hele situationen, og når man står midt i det og er ked og har brug for trøst, så orker man ikke at genfortælle det lange forløb med alle detaljerne.

nej, lige præcis.. og tit og mange gange går det så stærkt at man glemmer måske nogle af de vigtigste detaljer, og folk så tænker at man er tosset og pjattet...

og ved også godt der skal kæmpes når der er barn på vej... for må ærlig indrømme at jeg ikke orker endnu et delebarn, og vil gerne have en at dele glæderne med....

Anonym skriver:

jeg tror aldrig han ville gå med til parterapi, sådan noget koster penge... vi har endnu ikke købt nogen barnevogn fordi han ikke synes det er nødvendigt, da jeg jo stadig har den fra min datter (men hun sover stadig til middag i den)

jeg har det dårligt med at skulle tjekke hans mobil, for ved at jeg vil blive såret på den ene eller den anden måde... er før blevet svigtet af en fyr (min datters far), og synes slet ikke denne følelse er rar mere...

ja, jeg sidder oppe igen, og kan ikke falde i søvn....

jeg prøver at kæmpe og at rede forholdet, men det hjælper ikke meget at han sidder og lukker alt mulig ud til sin mor, som bare siger at så må jeg ud af vagten (hun virker ikke som om hun kan lide mig i forvejen) føler mig helt alene i verden... ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis ikke jeg havde haft min datter..

Du kan desværre nok ikke rede forholdet på egen hånd - det kræver at begge parter kæmper og er villige til at få det til at fungere!

Hvis du ved at du vil blive såret, hvis du tjekker hans mobil, betyder det nok, at du ikke har tillid til ham. Og hvis han samtidig ikke tager del i din graviditet og deler glæden omkring det kommende barn og samtidig ikke er villig til at arbejde på at forbedre forholdet, så lyder det ret dødsdømt, når der også kommer et lille barn. Det er jeg rigtig ked af, og håber inderligt at jeg ikke har ret 

Ansemusen skriver:

Du kan desværre nok ikke rede forholdet på egen hånd - det kræver at begge parter kæmper og er villige til at få det til at fungere!

Hvis du ved at du vil blive såret, hvis du tjekker hans mobil, betyder det nok, at du ikke har tillid til ham. Og hvis han samtidig ikke tager del i din graviditet og deler glæden omkring det kommende barn og samtidig ikke er villig til at arbejde på at forbedre forholdet, så lyder det ret dødsdømt, når der også kommer et lille barn. Det er jeg rigtig ked af, og håber inderligt at jeg ikke har ret 

jeg synes bare det hele er så svært...

han bliver ved med at sige at han har sin måde at glæde sig på... og prøver at overbevise ham om at der altså ikke er såååå længe tilbage til der kommer en mere, og så kunne det jo være rart at have alt på plads, og kunne være to om at nyde  det...

Anonym skriver:

jeg synes bare det hele er så svært...

han bliver ved med at sige at han har sin måde at glæde sig på... og prøver at overbevise ham om at der altså ikke er såååå længe tilbage til der kommer en mere, og så kunne det jo være rart at have alt på plads, og kunne være to om at nyde  det...

Jeg forstår udemærket godt, at det er rigtig rigtig svært for dig at føle, at han ikke vil det lige så meget som dig eller i hvert fald ikke glæder sig lige så meget endnu. Men man kan jo ikke bestemme, hvordan andre skal føle. MEN han burde sætte sig i dit sted, som kvinde, og anerkende, at DU har behov for at I får styr på tingene inden baby kommer! Noget som du jo kan hilse og fortælle ham, er helt normalt for kvinder (selvfølgelig sagt på en pæn måde). Jeg havde selv et stort "redebyggerinstinkt" og havde brug for at få alting på plads inden terminen, og min kæreste gik til den med at få malet børneværelset osv., og jeg havde også et stort behov for at vi bare var meget derhjemme sammen i de sidste måneder op til fødslen. Tryghed og hjemmelighed. Og det respekterede min kæreste. selvom hans behov ikke var lige så udtalt. Og jeg synes, at din kæreste lyder som om han mangler forståelse for dine behov og dine følelser!? Har du fortalt ham om dem? Altså på en god måde?

Ansemusen skriver:

Jeg forstår udemærket godt, at det er rigtig rigtig svært for dig at føle, at han ikke vil det lige så meget som dig eller i hvert fald ikke glæder sig lige så meget endnu. Men man kan jo ikke bestemme, hvordan andre skal føle. MEN han burde sætte sig i dit sted, som kvinde, og anerkende, at DU har behov for at I får styr på tingene inden baby kommer! Noget som du jo kan hilse og fortælle ham, er helt normalt for kvinder (selvfølgelig sagt på en pæn måde). Jeg havde selv et stort "redebyggerinstinkt" og havde brug for at få alting på plads inden terminen, og min kæreste gik til den med at få malet børneværelset osv., og jeg havde også et stort behov for at vi bare var meget derhjemme sammen i de sidste måneder op til fødslen. Tryghed og hjemmelighed. Og det respekterede min kæreste. selvom hans behov ikke var lige så udtalt. Og jeg synes, at din kæreste lyder som om han mangler forståelse for dine behov og dine følelser!? Har du fortalt ham om dem? Altså på en god måde?

nej, har ikke fortalt ham det...

vil ikke virke som om at jeg er krævende, og skal sidde på ham som om han ikke må komme ud... for så tror jeg han vil føle sig kvalt...

men jeg synes også det er rart at have alt på plads, da min den første kom før tid... og der var jeg glad for at jeg var færdig til tiden...

Anonym skriver:

nej, har ikke fortalt ham det...

vil ikke virke som om at jeg er krævende, og skal sidde på ham som om han ikke må komme ud... for så tror jeg han vil føle sig kvalt...

men jeg synes også det er rart at have alt på plads, da min den første kom før tid... og der var jeg glad for at jeg var færdig til tiden...

Nej selvfølgelig skal du ikke kvæle ham, men det er jo rigtig vigtigt at kunne tale sammen, specielt når der er børn involveret! Og så kan I jo evt. finde et kompromis, hvor I begge føler jer set og hørt!