hvornår blev jeres barn passet første gang? og gik det?

pemiro skriver:

Vi fik passet bebs da han var ti dage gammel i 2,5 timer, fordi både far og jeg skulle til eksamen
Det gik ganske fint, han blev passet af mormor og morfar

Rigtig god hyggetur med kæresten, det skal nok gå

tak for det

ja, det ved jeg også godt, men man er vel bare altid nervøs første gang

MissTas skriver:

det var sent.. men gik det fint nok ??

Ja det gik fint, for de kendte mormor rigtig godt.

MissTas skriver:

det har nok meget at sige hvor tidligt og sent de bliver passet første gang .. må se det som noget positivt at hun skal passes et par timer..

ja, og om de er trygge ved dem der passer dem.

Og jo tidligere de kender dem, jo bedre. Det er nok haardest for moren.

MissTas skriver:

god ide iøvrigt.. for man har også brug for kæreste-t, har alle

Yeps ellers kan man jo ende som en del af en træls statestik

MissTas skriver:

tak for det

ja, det ved jeg også godt, men man er vel bare altid nervøs første gang

Jeg tænkte heldigvis mere på min eksamen lige i det øjeblik

Men er helt sikker på i nok skal få en hyggelig tur

Vores søn var knapt 1 år . Og det gik bestemt ikke særlig godt .
Så min erfaring siger mig at jo tidligere jo bedre , den dag idag er han halvandet og der er ingen som kan passe ham fordi jeg har været en pyller mor , han skriger simpelthen i 3-4-5 timer eller til vi kommer og henter ham igen . Og det er hårdt som mor at vide så her er der intet kæreste tid uden barn med mindre det kan blive om aftenen når han er puttet og sover ..
Har vi dog ikke prøvend . Så vi har ikke været ude andet end 1 gang på halvandet år , Og puha det kan mærkes på parforholdet .

Mortil2tiloktober skriver:

Vores søn var knapt 1 år . Og det gik bestemt ikke særlig godt .
Så min erfaring siger mig at jo tidligere jo bedre , den dag idag er han halvandet og der er ingen som kan passe ham fordi jeg har været en pyller mor , han skriger simpelthen i 3-4-5 timer eller til vi kommer og henter ham igen . Og det er hårdt som mor at vide så her er der intet kæreste tid uden barn med mindre det kan blive om aftenen når han er puttet og sover ..
Har vi dog ikke prøvend . Så vi har ikke været ude andet end 1 gang på halvandet år , Og puha det kan mærkes på parforholdet .

Det maa vaere haardt.

Hvordan har I gjort det, naar I har proevet at faa ham passet?

Oscar var ikke ret gamel .. 3 mdr.. I to timer ca..
Jeg havde brug for søvn , og daniel var på arbejde ..
Oscar havde kolik og det var meget hårdt , så han blev passet ved sin farmor ...

Det gik rigtig godt , og havde overhovedet ikke dårlig samvittighed ..
Han sov bare og spiste en enkelt gang ..  

Yurie skriver:

Det maa vaere haardt.

Hvordan har I gjort det, naar I har proevet at faa ham passet?

Jamen vi har både prøvede og aflevere hvor vi har været der et par timer med ham og hygget osv , vi har prøvede og aflevere hurtigt ind m så ud igen .
Vi har prøvede hvor han sov og vi så kørte men sagde farvel inden middagslur . Jamen jeg synes vi har prøvede det meste efterhånden , og lige lidt hjælper det han græder og græder og det kan ens moder hjerte ikke klare at vide .

Mortil2tiloktober skriver:

Vores søn var knapt 1 år . Og det gik bestemt ikke særlig godt .
Så min erfaring siger mig at jo tidligere jo bedre , den dag idag er han halvandet og der er ingen som kan passe ham fordi jeg har været en pyller mor , han skriger simpelthen i 3-4-5 timer eller til vi kommer og henter ham igen . Og det er hårdt som mor at vide så her er der intet kæreste tid uden barn med mindre det kan blive om aftenen når han er puttet og sover ..
Har vi dog ikke prøvend . Så vi har ikke været ude andet end 1 gang på halvandet år , Og puha det kan mærkes på parforholdet .

det er ganske bestemt ikke det sene pasnings tidspunkt der er skyld i det. Men barnet.  nogle børn affinder sig hurtigt med adskillelsen. for andre børn går der bare længre tid..

og det behøves ikke være hårdt for forholdet. det kommer helt an på ens forventninger til det og være forældre og til hvordan ens forhold er.

hvis man priotere forholdet i dagligdagen og når man er sammen med barnet. så kan det fint gå, hvis man har toldmodighed og ikke forventer at kunne væere alene når man nu er en familie...

børne er en del af familien.. og man kan godt være par og kærster selvom barnet er der...

vi havde 4,5 år hvor vi ikke var uden børn.. men vores forhold køre rigtig godt.