Er du blevet krænket seksuelt?

Aniteb skriver:

Ja men tror det har noget at gøre med at jeg dengang ikke fattede hvad der skete... Andet end at jeg vidste det var forkert da han ville se min tissekone... Så ham aldrig siden, heldigvis for det...

Jeg tænkte ikke over at manden faktisk var børnelokker, før kriminal politiet stod i døren og ville snakke med mig... Han var jo "bare" en jeg havde kendt som havde gjort jeg ikke brød mig om, og derfor havde jeg stoppet kontakten til ham... Men derfra og så til at forbinde det med en børnelokker/seksuel krænkelse er aldrig faldet mig ind... Snakker faktisk aldrig om det, tror ikke engang min mand ved det...

og så længe det ikke er noget der stadig gør dig ked af det eller på anden vis genere din hverdag, så er der (tænker jeg) jo heller ikke mere i det. Men derfor er det jo stadig en voldsom oplevelse.

Det er først hvs det begynder at påvirke ens hverdag, altså at man har det skidt med det stadig osv. at den er helt gal. Tænker at du i det mindste har været et stærkt og klogt barn. for mange børn ender jo med at gå med til de her ting og blive krænket fordi de tror de skal eller er bange eller lignenden, hvor du har vidst med det samme at det var forkert og det måtte han i hvert fald ikke. og på det punkt skal dine forældre have et skulderklap, det er jo da dem der giver deres barn de evner.

-Sigrid- skriver:

Det er jo også meget forskelligt hvor folks grænse går

Ja, Præcis. for mig er det bare vigtigt i denne debat og afstemning at folk ved at min holdning er at hvis du har flt dig krænket så er du blevet det. Selvfølgelig er der situationer hvor "krænkeren" ikke har haft intentionen og bare ikke ved hvor den personlige grænse går for lige den person. Men det ændre jo ikke på at de har følt sig krænket i øjeblikket.

og så skal der da heller ikke være tvivl om at årelangt misbrug og voldtægt selvfølgelig er meget voldsommere for sindet end et klap i røven. Men havde bare ikke lyst til at udelukke nogen fra afstemningen fordi deres oplevelse måske ikke har være SÅ voldsom.

En følelse er trods alt en følelse. det kan der ikke ændres ved.

Mom In The Making skriver:

og så længe det ikke er noget der stadig gør dig ked af det eller på anden vis genere din hverdag, så er der (tænker jeg) jo heller ikke mere i det. Men derfor er det jo stadig en voldsom oplevelse.

Det er først hvs det begynder at påvirke ens hverdag, altså at man har det skidt med det stadig osv. at den er helt gal. Tænker at du i det mindste har været et stærkt og klogt barn. for mange børn ender jo med at gå med til de her ting og blive krænket fordi de tror de skal eller er bange eller lignenden, hvor du har vidst med det samme at det var forkert og det måtte han i hvert fald ikke. og på det punkt skal dine forældre have et skulderklap, det er jo da dem der giver deres barn de evner.

Det tror jeg ikke det gør... tænker i hvert fald aldrig over det... men om det ubevidst påvirker mig skal jeg da ikke kunne sige... Men synes da selv at jeg har en naturlig tilgangsvinkel til alt også til sex, selv om der er nogen enkelte ting jeg ikke kan have/bryder mig...

Ja, op til flere gange....

Allerede som lille pige, havde jeg en nabo-"veninde" (har heldigvis ikke kontakt til hende i dag....), som tog mig med steder hen, hvor de voksne ikke kunne se os, hvorefter hun tvang mig til at tage tøjet af, hvorpå hun rørte mine nedre dele. Det stod på i flere år, og jeg har aldrig fortalt mine forældre eller ret mange andre om det. Men det sidder desværre i mig, inderst inde.

Senere hen, har jeg oplevet at blive voldtaget og tvunget til sex, med fyrer (3 kanter), som jeg ikke har ønsket.

Havde også en eks, der ikke kunne finde ud af at forstå et nej, som tvang mig til sex på en kirkegård. Det var hæsligt :-(

Men er på trods af alt det, super glad og stolt for hvordan jeg er som person i dag. Det kunne havde gået så grueligt galt.

Dog vil jeg mene at det har ødelagt mit forhold til sex. For mig er det noget jeg får når jeg har brug for det, og ikke lyst til det. og når det så er i gang, skal det bare overståes.

Men når det så er sagt. Så har jeg det ellers rigtigt godt i dag :-)

Knus

Aniteb skriver:

Det tror jeg ikke det gør... tænker i hvert fald aldrig over det... men om det ubevidst påvirker mig skal jeg da ikke kunne sige... Men synes da selv at jeg har en naturlig tilgangsvinkel til alt også til sex, selv om der er nogen enkelte ting jeg ikke kan have/bryder mig...

Men det er jo kun hvis de ting du ikke kan lide er ting du ikke kan lide PGA. den dårlige oplevelse at der er et problem. ellers har vi jo alle vores præferencer.. hehe

Mom In The Making skriver:

Men det er jo kun hvis de ting du ikke kan lide er ting du ikke kan lide PGA. den dårlige oplevelse at der er et problem. ellers har vi jo alle vores præferencer.. hehe

Det ved jeg jo ikke om det er... Men det tror jeg ikke......

Aniteb skriver:

Det ved jeg jo ikke om det er... Men det tror jeg ikke......

Milla-Victoria's mor skriver:

Ja, op til flere gange....

Allerede som lille pige, havde jeg en nabo-"veninde" (har heldigvis ikke kontakt til hende i dag....), som tog mig med steder hen, hvor de voksne ikke kunne se os, hvorefter hun tvang mig til at tage tøjet af, hvorpå hun rørte mine nedre dele. Det stod på i flere år, og jeg har aldrig fortalt mine forældre eller ret mange andre om det. Men det sidder desværre i mig, inderst inde.

Senere hen, har jeg oplevet at blive voldtaget og tvunget til sex, med fyrer (3 kanter), som jeg ikke har ønsket.

Havde også en eks, der ikke kunne finde ud af at forstå et nej, som tvang mig til sex på en kirkegård. Det var hæsligt :-(

Men er på trods af alt det, super glad og stolt for hvordan jeg er som person i dag. Det kunne havde gået så grueligt galt.

Dog vil jeg mene at det har ødelagt mit forhold til sex. For mig er det noget jeg får når jeg har brug for det, og ikke lyst til det. og når det så er i gang, skal det bare overståes.

Men når det så er sagt. Så har jeg det ellers rigtigt godt i dag :-)

Knus

Puha.. ingen skulle gennemgå sådan nogen ting.:/

Jeg håber du får bearbejdet det lidt mere, så du måske en dag kan få lyst til og føle at lysten til, er ok. For én ting er vel at man godt ved at selvfølgelig er det ok og naturligt at have lyst, men det betyder ikke det er nemmere følelsesmæssigt eller når man er i det.

It takes one to know one. og det er  hårdt arbejde at nå til det punkt hvor det er i orden for en selv at have lyst til. Hvis du forstår  mig.

Becks skriver:

Ja jeg er incestbarn

Åh ha hvor må det være/have været hårdt. Har personen fået den straf han fortjener?:/

Jeg har heldigvis aldrig,

Men jeg har som dig også tit tænkt at det virker til at rigtig mange desværre har. Hvilket din afstemning desværre også viser.. ,