Da en kvinde ringede til mig og spurgte om jeg var kæreste med hendes kæreste. Hun havde fundet mit nr på et papir. Det viste sig, at han var kommet sammen med hende i 2 år, mens han var kommet sammen med mig i 2 1/2 år. Så han levede dobbeltliv og da vi ikke boede sammen anede jeg ikke uråd. Vi forlod ham begge to og bebrejdede ikke hinanden noget. Ingen af os vidste det jo.
Jeg var på daværende tidspunkt venner med den mand jeg så er kæreste med idag. Vi har kendt hinanden i over 11 år og venter vores 3. barn, så burde jo egentlig være taknemmelig over den andens exit. Han fik jo også sin straf, men synes stadig han var rådden at snyde andre mennesker på den måde og ja synes faktisk hans løgne og langvarige bedrag er det værste nogen har budt mig. Man føler sig jo dum og latterliggjort og hans familie vidste det jo også godt.
Men ja man må jo bare vende sådan nogen ting til noget lærerigt i stedet for, for man kan som regel bruge de fleste hændelser til et eller andet, specielt når man får lagt afstand til det og det ikke længere gør så ondt. 
Men tilgivet det har jeg ikke for han erkendte aldrig hans dårlige opførsel overfor den anden kvinde og jeg og det synes jeg han burde have gjort.
Anmeld