Hmm har nogle stykker. Men det der nok rammer mig mest trods en masse psykolog timer.
At min søster som 13 årig blev misbruger og tog alt opmærksomheden og kræfterne fra mine forældre så min lillebror og jeg stod meget alene.
Min far der ikke rigtig har været der i mit liv. Før nu. Trods det vi boede under samme tag hele min barndom.
Alle de løgne der var da mine forældre blev skilt for 4 år siden.
Min far er mere eller mindre tilgivet. Jeg er nogenlunde kommet videre så vi har et tæt forhold idag.
Min søster er skitzofren og vælter frem og tilbage i stof og hashmisbrug. Hun er aldrig tilgivet men snakker dog med hende engang imellem.
Min lillebror er lige blevet stillet diagnosen angst skitzofren, sygsommen gik i udbrud efter mine forældres skilsmisse hvor han bl.a. Forsøgte selvmord ved at skære sig over det meste af kroppen inkl. Ansigtet med en hobbykniv. Hans selvmordsforsøg har jeg hurtigt tilgivet da jeg vidste hvad han gik igennem på det tidspunkt.
Min mor der stak min kæreste og jeg i ryggen og fortalte løgnhistorier trods det hun havde boet ved os flere gange over måneder. Vi var tre voksne, to hunde og en kat i en to værelses lejlighed hvor hun ikke betalte en kr hverken til mad eller husleje. Vi har hjulpet hende ned at flytte 10 gange på 1,5 år.
Hun stak os i ryggen kort tid efter jeg var blevet gravid med isabella så hun var der ikke hele graviditeten og de første 7-8 mdr af isabellas liv.
Jeg har ikke helt tilgivet hende. Men kommet videre.
Det er nogle utrolig forfærdelige historier der er herinde. Lige en

til alle herinde. Håber i alle kommer videre eller får lagt så meget bag jer sommuligt
Anmeld