Hvad er det værste, nogen nogensinde har budt dig??

Det værste jeg har prøvet er, at miste min mor, da jeg var 18 år... året efter opdaget jeg, at min kære far har sclerose.. og siden har vi kæmpet en lang kamp for ham....

Jeg har samtidig oplevet 3 kærester, som har været mig utro... en tilgivet, resten gør jeg ikke...

At være tæt på, at miste mine drenge ved præmatur fødsler.... men de er her og de er velskabte idag....

Kellie skriver:

Da en kvinde ringede til mig og spurgte om jeg var kæreste med hendes kæreste. Hun havde fundet mit nr på et papir. Det viste sig, at han var kommet sammen med hende i 2 år, mens han var kommet sammen med mig i 2 1/2 år. Så han levede dobbeltliv og da vi ikke boede sammen anede jeg ikke uråd. Vi forlod ham begge to og bebrejdede ikke hinanden noget. Ingen af os vidste det jo.

Jeg var på daværende tidspunkt venner med den mand jeg så er kæreste med idag. Vi har kendt hinanden i over 11 år og venter vores 3. barn, så burde jo egentlig være taknemmelig over den andens exit. Han fik jo også sin straf, men synes stadig han var rådden at snyde andre mennesker på den måde og ja synes faktisk hans løgne og langvarige bedrag er det værste nogen har budt mig. Man føler sig jo dum og latterliggjort og hans familie vidste det jo også godt.

Men ja man må jo bare vende sådan nogen ting til noget lærerigt i stedet for, for man kan som regel bruge de fleste hændelser til et eller andet, specielt når man får lagt afstand til det og det ikke længere gør så ondt.

Men tilgivet det har jeg ikke for han erkendte aldrig hans dårlige opførsel overfor den anden kvinde og jeg og det synes jeg han burde have gjort.

Hvor vildt - nogle er bare gode til at lyve. 2½ år er alligevel lang tid... Hold kæft en knallert Og hans familie vidste det og sagde ingenting??

lotchen skriver:

Hvor vildt - nogle er bare gode til at lyve. 2½ år er alligevel lang tid... Hold kæft en knallert Og hans familie vidste det og sagde ingenting??

Ja det var næsten det værste at de godt vidste alting og bare lod mig tro jeg havde en fremtid med fyren. Det skal dertil siges at manden var tyrker og hans familie har nok haft et anderledes syn på hans forhold til en dansk pige.Ved at han idag er gift med en tyrkisk kvinde, så fik følelsen af ikke at være god nok til ham fordi jeg var dansker.

Men ja god til at lyve var han måske eller også ville jeg ikke se de tegn jeg måske nok godt kunne se bagefter. Men hvad man var jo også yngre og lidt mere naiv og håbefuld.

Herning hospital slog min far ihjel - jeg tilgiver dem aldrig!

Leneur skriver:

Ja der er nok mange. Det meste har jeg tilgivet men ALDRIG glemt. To ting jeg ikke kan og vil tilgive er en fyr der synes at jeg som 7-årig skal være hans seksuelle legetøj. Han fulgte efter mig hjem fra skole. Han kunne stå gemt et sted og springe frem fra en hæk og så vidste jeg at jeg heller ikke slap den dag.
Så er der min x-kæreste og Silje's biofar der i den grad overskred mine grænser hvad angår løgne manipulation bedrageri i mit navn tyveri og da jeg endelig sagde stop chikane. To ting der har gjort at jeg har svært ved at til dels stole på mig selv, er jeg god nok og at jeg har svært ved at tro på at fremmede vil mig det godt..

 Stakkels, lille ven 

Godt den lille pige er blevet en stærk kvinde og dejlig mor

Den er vist ikke så svær, det må være ham der voldtog mig kort efter jeg var fyldt 18. Og nej, det vil jeg aldrig kunne tilgive, men det er måske også en lidt anderledes situation.....

Skouboe skriver:

Herning hospital slog min far ihjel - jeg tilgiver dem aldrig!

Hvordan? Ved jo din far var syg..

Skouboe skriver:

Herning hospital slog min far ihjel - jeg tilgiver dem aldrig!

Må jeg spørge hvordan ? var det fejlbehandling eller hvad??

Laulund87 skriver:

Hvordan? Ved jo din far var syg..

Det er en virkelig lang historie der strækker sig over 4 hospitaler og et halvt år, men en en læge på Herning prøvede at udføre en procedure han ikke var kompetent til og den gik galt, han fulgte aldrig op på tingene og det resulterede at min far endte på intensiv i århus 2 måneder senere i septisk chock. Da han endelig var begyndt at komme sig bare lidt, fik han en multiresistent blærebetændelse, vagtlægen indlagde ham på herning (igen) og de gad hverken at læse hans journal eller høre på mon mor, så de gav ham noget bredspektret antibiotika, der ikke behandlede blærebetændelsen, men til gengæld slog den hans allerede meget svage nyrer (der var blevet sådan pga. Den første fejloperation) ihjel. Han døde at organsvigt på holstebro sygehus 28. December 2011.

Vi har naturligvis klaget, og de læger der har læst sagen mener at den er helt grotesk og de er sikre på at vi får medhold, men det får vi ham jo desværre ikke tilbage af...