Faderen er forvirrende...

Baagøe skriver:

Enig der, men man bør tænke alle tænkelige scenarier igennem inden man vælger at gennemføre graviditeten

Fuldstændig enig

Marita skriver:

Hvis jeg skulle vælge imellem ikke at kende min far og ikke at leve ville jeg klart hellere vælge ikke at kende min far....... Jeg ville ikke kalde min mor en egoist for at ville have mig, men en stjerne for at hun valgte at elske mig, mens jeg lå i hendes mave.

Og så bliver der skrevet, at det ikke skal gå ud over barnet, at moren vælger at beholde det. Går det da ikke allemest over barnet, hvis hun vælger ikke at beholde det? Kan ikke altid forstå logikken...

Kære kommende mor, du er garanteret ung, det bliver garanteret ikke nemt, det påvirker resten af dit liv (på godt og ondt), men hvis du er villig til at kæmpe for dit barn, så kæmp! Men du skal ikke forvente noget af barnets far, hvis det alene er din beslutning. Du skal ikke regne med at han er der, ikke regne med, at han betale en krone. Skab et trygt netværk omkring dig selv med familie og venner, som du kan trække på, når nætterne bliver lange eller i det hele taget udebliver.

Elsk barnet af hele dit hjerte, giv det alt, du kan og kæmp for din lille familie, men regn ikke med faren til noget.

Det er super godt skrevet...

Karo skriver:

Jeg blander mig lige lidt her

Fortrydelsespiller garantere ikke at man ikke bliver gravid, men de reducere risikoen for graviditet med 85 % og man kan derfor sagtens blive gravid alligevel.

Skulle man blive gravid alligevel skader pillen ikke fosteret.

Bare lige lidt info.

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/noedpraeventionspillen.htm

Jeg synes du får et par meget hårde ord med på vejen.

Og jeg synes du skal følge dit hjerte.

Der er mange ting der er super uretfærdigt her i livet.

Mange par får jo måske 3 børn, de går fra hinanden, oftest, dermed ikke sagt altid, men oftets, så skrider manden fra kone og 2-3 børn. De finder måske en ny kæreste og gidder ikke rigtig de "gamle" børn, men vi gerne dyrke sig selv osv. Så er det bare ærgeligt for den forladte mor/kone, hun må stå igennem og tage ansvar.

Så når en kvinde bliver gravid, der er brugt kondom OG fortrydelses pille, så begge har gjort en indsats, og der mod alle odds stadig er en spire på vej, så kan jeg ikke se, at ts vælger at beholde barnet af egoistiske grunde.

Der bliver kigget meget sort på det skrevne og misforstår det man gerne VIL misforstå. Og det er ærgeligt, for jeg synes faktisk ikke det er det der bliver skrevet.

De fleste ønsker vel at man finder sammen hvis man er gravid og ikke er sammen.

Måske man skulle lade være med at læse med så snæversynet øjne

*C

chael skriver:

Jeg synes du får et par meget hårde ord med på vejen.

Og jeg synes du skal følge dit hjerte.

Der er mange ting der er super uretfærdigt her i livet.

Mange par får jo måske 3 børn, de går fra hinanden, oftest, dermed ikke sagt altid, men oftets, så skrider manden fra kone og 2-3 børn. De finder måske en ny kæreste og gidder ikke rigtig de "gamle" børn, men vi gerne dyrke sig selv osv. Så er det bare ærgeligt for den forladte mor/kone, hun må stå igennem og tage ansvar.

Så når en kvinde bliver gravid, der er brugt kondom OG fortrydelses pille, så begge har gjort en indsats, og der mod alle odds stadig er en spire på vej, så kan jeg ikke se, at ts vælger at beholde barnet af egoistiske grunde.

Der bliver kigget meget sort på det skrevne og misforstår det man gerne VIL misforstå. Og det er ærgeligt, for jeg synes faktisk ikke det er det der bliver skrevet.

De fleste ønsker vel at man finder sammen hvis man er gravid og ikke er sammen.

Måske man skulle lade være med at læse med så snæversynet øjne

*C

Igen, tak for alle svarene - positive som negative

 

Jeg kan nikke gengenkende til situationen, hvor faderen går fra moderen. Mine egne forældre blev skilt, da jeg var ti år, og jeg voksede op med min mor, som  har gjort et fantastisk stykke arbejde(nok herfra jeg har idéen om, er det langt fra er umuligt at opfostre et barn alene!). Min far fandt en ny familie, og han blev meget opsat af hans nye liv, og glemte næsten hans egen søn og datter. Det gjorde da ondt, ja, men det har også gjort mig stærkere. Med den rette støtte fra en mor, tror jeg sagtens at børn kan klare "smerten", som et barn kan opleve ved en manglende far i livet

Jeg kan måske kaldes naiv, fordi jeg tror og håber, at vi finder sammen igen - men som mange skriver, så må jeg lægge den drøm på hylden og fokusere på mig selv og mit kommende barn. Det er jeg også villig til, og jeg har tiltro til, at vi(barnet og jeg) nok skal klare os ganske udemærket

Anonym skriver:

Hej!

 

Jeg står i den situation, at jeg er blevet gravid med min nuværende ekskæreste. Vi slog op for fire uger siden efter at have været sammen i knap to år, men vi har stadig daglig kontakt. Mit problem med denne fyr er, at han ikke ønsker vores fælles barn, hvilket jeg gør. Jeg ved, at det i sidste ende er min beslutning, om jeg skal have abort eller ej(det skal jeg IKKE!), men alligevel syntes jeg da, at det er trist at han ser sådan på vores situation. Jeg syntes efterhånden, at det er blevet en anelse irriterende, at han nærmest tigger mig om det - og, jeg kan da godt forstå ham! Jeg kan godt forstå, at det ikke er verdens fedeste situation, at skulle blive far som 20-årig med sin ekskæreste! Men sket er sket, og vi kan jo ikke skrue tiden tilbage...

Men hvad pokker stiller jeg op med det(og igen, abort er ikke en mulighed)? Er der nogen, som har erfaring med det her?

 

Jeg håber et eller andet sted, at han bliver mere moden, og tager ansvar for det her, da det jo vil være skønnest for barnet at have både dets mor og far. Et sted håber jeg da også, at vi i løbet af graviditeten finder sammen igen, men, ja, hvem ved...

Først skal du lige have et

Derefter vil jeg sige at det er en voldsom beslutning og du skal virkelig gøre dig nogle tanker om dette, jeg er selv vokset op med at min far var i mit liv men det er min bror ikke.. han kom uønsket til verden fra hans fars side men ønsket fra min mors.. Det kan godt være at en mor kan give en masse kærlighed men kan se på min bror hvor meget han mangler en far... Han er jo vokset op i en verden domineret af kvinder og han ser jo alle sine venners fædre der har det sjovt med dem... Er selv imod abort, men hvis du ikke ønsker barnet skal opleve at det mangler noget af det selv så syntes jeg du skal prøve at finde ud af noget med faren.. Og ikke på baggrund af at du gerne vil finde sammen med ham igen! Det er for barnets skyld ikke for din

Håber faren kan se det positive i et barn Og han har vel også lidt af ansvaret i har vel begge været lidt uforsigtige så når det er sådan det hænger sammen kan jeg ikke se hvorfor han ikke kan tage lidt del i det

Kære TS :-)

Det lyder som om du har taget din beslutning om at beholde baby, så tillykke med din kommende bebs :-)

Når det er sagt, så vil jeg sige at når nu du nu har besluttet at beholde baby, på trods af at din X ikke vil beholde, så må du endelig ikke forvente noget engagement fra hans side overhovedet. Respekter hans ret til at fravælge dette barn (det lyder det også lidt til at du gør). Hvis du har interesse i det, kan du evt sige til ham, at såfremt han på et senere tidspunkt ønsker at engagere sig og have kontakt med sit barn (og har hjertet 100% med, og ikke vil forsvinde ud af barnets liv igen), så kan han kontakte dig, og i snakker om det og evt finder en løsning, der passer i barnets liv/hverdag. 

Men du må endelig ikke presse noget som helst ned over hovedet på ham, for det kommer der intet godt ud af :-( Så hellere selv tage tørnen, og opdrage dit barn alene, og giv det en dejlig opvækst som alenemor (indtil du evt finder en god bonusfar) ;-) 

Det kan sagtens lade sig gøre, at dit barn så senere får god kontakt med sin far, og at din X på et senere tidspunkt bliver en fantastisk far. Når man er 20 år, kan det være svært for mænd at "slå sig til ro" og stifte familie, og det skal (efter min mening) respekteres, når han nu har beskyttet sig ..For de fleste fyre på den alder, er livet først lige startet, og derfor kan tanken om baby og familieliv være meget voldsom.

Håbe du kan bruge mit svar til noget.

Jeg ønsker jer alle 3 det bedste i livet fremover :-)

HeXeri skriver:

So what? Tvangsaborter er noget der foregår i lande der har diktaturer, religiøse ledere der forsøger at påtvinge principper på befolkningen og i underudviklede lande som Nord-Sudan, Somalia. Nogen af klodens værste steder udfører disse overgreb på forsvarsløse kvinder der spændes fast, bedøves og udskrabes. Tror de ville værdsætte at du ikke sad der og trivialiserede deres oplevelser, med en dansk pige der bare vil have sin vilje.
Måske du er lidt for fanatisk rødstrømpe, men mænd har altså også en ret til at vælge.

En abort, som foregår mod morens vilje, er en tvangsabort. Hvis mandens modvilje og omgivelsernes pres på den gravide fører til, at hun bukker under og får abort, er og bliver det tvang. I Kina er det systemet, der lægger pres på den gravide og "overtaler" hende til abort - her er det manden, du vil give den ret. 

Hvis manden "har ret til at vælge", om kvinden skal have abort, er der da i den grad tale om tvang - de kan ikke begge få deres vilje, og i din verden bør mandens ønske veje tungest. 

Det er skræmmende perspektiver - for hvad mener du, der skal gøres, når modvillige kvinder som TS ikke vil give efter? Og siden hvornår blev den fri abort - som har været af kolossal vigtighed for kvinders frihed - til en faktor, der kan bruges til undertrykkelse af kvinders ønsker om at gennemføre en graviditet?

Jeg synes, det er direkte uhyggeligt, at kvinder tager så let på de rettigheder, andre har kæmpet for at give os. Retten til at bestemme over vores egen krop er fundamental - og det kalder du fanatisk rødstrømperi!! Ret uhyggeligt. 

HeXeri skriver:

Arj, nu må du simpelthen stoppe. Der er ingen her der snakker tvangsabort, men derimod om næstekærlighed, respekten for andres ret til at vælge i deres eget liv og om at tage stilling til der kommer et barn ud af det. Igen; det er ikke kun moderen der danner en familie.
Hvorfor har far ikke en ret til at takke nej? ISÆR når det er et uheld. Skal vi virkeligt til at have et samfund hvor mænd konstant skal gå med frygten i baghovedet, fordi kvindens frigørelse nu er ændret til at have alt magt i livets store spørgsmål.
Uheld kan ske, er man ikke villig til at tage konsekvensen så ja, så må man lade være med at dyrke sex. Men det gælder altså også den der kan blive gravid og ikke kun den der afleverer sæd.

Næstekærlighed?? Defineret ved, at en gravid kvinde får afbrudt svangerskabet mod sin vilje? 

TS tager den naturlige konsekvens ved at få barnet - eller? Vi ER enige om, at en abort er et indgreb, der har til formål at fjerne et potentielt liv - eller er det nu den naturligste konsekvens, når manden ikke er parat til, at kvinden, han har haft sex med, vælger noget så uhørt som at lade naturen gå sin gang? 

Der er altid to og kun to muligheder i en situation som denne - manden bestemmer over kvindens krop, eller kvinden bestemmer over sin krop. Jeg finder det ganske betryggende, at det er kvinden, hvor ekstremt det end må lyde. 

Mor og meget mere skriver:

En abort, som foregår mod morens vilje, er en tvangsabort. Hvis mandens modvilje og omgivelsernes pres på den gravide fører til, at hun bukker under og får abort, er og bliver det tvang. I Kina er det systemet, der lægger pres på den gravide og "overtaler" hende til abort - her er det manden, du vil give den ret. 

Hvis manden "har ret til at vælge", om kvinden skal have abort, er der da i den grad tale om tvang - de kan ikke begge få deres vilje, og i din verden bør mandens ønske veje tungest. 

Det er skræmmende perspektiver - for hvad mener du, der skal gøres, når modvillige kvinder som TS ikke vil give efter? Og siden hvornår blev den fri abort - som har været af kolossal vigtighed for kvinders frihed - til en faktor, der kan bruges til undertrykkelse af kvinders ønsker om at gennemføre en graviditet?

Jeg synes, det er direkte uhyggeligt, at kvinder tager så let på de rettigheder, andre har kæmpet for at give os. Retten til at bestemme over vores egen krop er fundamental - og det kalder du fanatisk rødstrømperi!! Ret uhyggeligt. 

Der er ingen her der taler om at fastspænde en skrigende kvinde tiæl et hospitalsleje og med tvang udsuge hende fri for hendes foster. Lad os først lige få det helt på det rene. At I kalder det for en tvangsabort er at tage pis på de millionvis af kvinder der hver eneste dag så absolut er lagt under mandens vilje. I skulle skamme jer at tilsidesætte det de har været igennem, fordi I nu er fornærmede over at vi faktisk er kvinder der mener at manden har ligeså meget ret til at vælge (fra)
Rødstrømpebevægelsen handlede om LIGEstilling, ikke kvinden i centrum.
Den sidste bemærkning du kommer med er jo bare vammel. Igen; der er ingen her der bliver tvunget ud i noget. Men når ts vælger at fortsætte en graviditet på trods af kondom, på trods af en fortrydelsespille og på trods af faderen helt i det åbenlyse har sagt fra, så handler det her pludseligt om at hun tvinger ham, hvorfor er det mere fair? Hvorfor er det mere fair at hun nu påtvinger ham et liv som han ikke ønsker, fordi hendes naive forestillinger håber på at de bliver bragt sammen igen? Forstår ikke hvordan det kan blive til undertrykkelse af kvinden, hun har jo alt magten.