Thalia skriver:
Det er jeg SLET ikke enig med dig i.
Det handler ikke om at sorg er tabu, det handler om at sorg er noget personligt som alle mennesker gennemlever på vidt forskellige måder.
Min ældste søn døde af kræft da han var 7 mdr gammel. Vi var omkring 350 mennesker til bisættelsen og jeg har billeder af både blomster, bisættelse, båretransport og den efterfølgende kaffe derhjemme.
De billeder betyder utroligt meget for mig fordi det var en af de absolut sværeste dage i mit liv, men samtidig en meget smuk dag. Jeg ænsede ikke ret meget i selve situationen, men billederne hjælper til at minde mig om detaljerne og om de mennesker der mødte op og var der for os i lige netop den situation.
Det ændrer bare ikke på at de billeder er DYBT private og ikke noget jeg ønsker at dele med hele verden via fx Facebook. På nøjagtigt samme måde som jeg ikke ønsker at logge på facebook og få klasket et billede af MIT barns gravsted i hovedet, bare fordi en tidligere bekendt havde lyst til at vise sine venner at hun havde været på kirkegården.
At du er ok med at dele dine oplevelser på den måde er din sag, men netop fordi sorg er så individuelt, så mener jeg faktisk at man har pligt til at forsøge at respektere at ikke alle sørger på samme måde, og at ikke alle bryder sig om at få deres aller mest private øjeblikke udstillet.
Og derfor mener jeg ikke at billeder af fx en begravelse hører sig til på Facebook, hvis de billeder viser andet end kisten, blomsterne og de personer der selv har postet billedet. - Og selv den slags billeder kan kun de absolut nærmeste have ret til at poste.
Kort og godt så er det ikke min opgave at udstille andre mennesker i sorg, og det er for mig personligt i min sorg enormt krænkende at andre har ment at de havde lov at poste billeder af det som er så sårbart for mig.
Fordi de minder og billeder er DYBT private for dig, hvorfor kan du så ikke respektere at andre måske ser anderledes på det???
Du bliver ved at skrive at "Talbutikken" skal respektere din måde at håndtere det på,men hvad med du så overvejede at respektere hendes?