Når baby ødelægger parforholdet.

Jeg kan sagtens følge jer alle, som siger at man skal kæmpe for børnene og blive sammen.

MEN - Vores var et ønskebarn, og da vi fik hende havde vi været sammen i lidt over 5 år. De første 3 mdr. gik det super godt, indtil min eksmand skiftede arbejde. Derefter var aldrig hjemme, når han endelig var hjemme, ville han sove længe, se fjernsyn osv. - Alt andet end at tilbringe tid sammen med sin datter. Derudover tilbragte han meget tid udenbys hvor han overnattede ved venner/familier for at kunne tage i byen.

Og når han så var hjemme, diskuterede vi en del. For jeg synes jo at han burde prioritere sin datter højere end byture og det at sove længe/ude. Derudover var vi også i en økonomisk krise pga. min eksmand. Så alt eskalerede simpelthen.

Vi valgte at gå fra hinanden da Emma var ca. 7 mdr. gammel. Det var en beslutning vi var enige om, da vi mente at hun ville være bedre tjent med 2 lykkelige forældre som ikke var sammen i stedet for 2 forældre som er sammen men som skændes hele tiden.

Det var lige den korte version

Antonsmor <3 skriver:

IGEN ! Overskriften er formuleret meget forkert, og jeg tænkte først over det bagefter !! Det er selvfølgelig ALDRIG barnets skyld !

Sorry har ikke læst hele tråden.... 

Antonsmor <3 skriver:

Jeg har på det sidste tænkt meget over, at der tilsyneladende er rigtig mange som går fra kæresten/manden et par måneder efter de har fået et barn sammen.

Jeg er af den, måske gammeldags, holdning, at man ikke får børn før man har været sammen længe, og hvis man har været sammen længe, vil jeg mene at der skal mere end et par måneder til for at forholdet kommer så langt ud at man går fra hinanden.

Jeg mener at man "skylder" barnet at kæmpe for at få det til at fungerer i stedet for at lade forholdet dø på et par måneder !

Så er der nogen der siger "jammen det har gået skævt længe" HVORFOR har man så valgt at få børn sammen, på trods af et ikke fungerende parforhold ?

Jeg har selv været sammen med min kæreste i 6 år og vi har lige fået vores første barn sammen her i februar, jeg kunne ALDRIG finde på at gå fra ham, fordi det er hårdt at blive forældre, før man har givet det en ORDENTLIG chance, for barnets skyld !!

Hvad synes i om denne "sag" ? Er der mange der bare giver op ? eller ?

Jeg har tænkt den samme tanke - der er mange der går fra hinanden efter de er blevet forældre. 

Selv blev jeg planlagt gravid da jeg havde været sammen med min kæreste i ca 6 mrd. Vi har kendt hinanden i 12 år, så vi kender hinanden ud og ind. 

Jeg ved ikke om det er fordi de giver for let op, men går det ikke, så går det ikke. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at blive i et forhold for enhver pris 

Hehe jeg vil også have sætningen med: det er ikke barnets skyld, at mor og far ikke kan sammen 

Jeg ved ikke om der er mange der giver op men jeg skal være ærlig at indrømme det første ½år af vores drengs liv var MØG HAMMER HÅRDT vi sov aldrig for han sov aldrig og mig og min kæreste havde ingen kæreste tid overhovede... men endelig da han blev ½år sov han bedre vi fik snakket sammen og vores forhold blev som nyt ....

men ja det kan være hårdt at få et barn og det kan helt klart ødelægge ens forhold for lige som vi gjorde vi tænkte slet ikke på hinanden vi var bare under samme tag det knuser mit hjerte når jeg tænker på det nu men sket er sket. jeg elsker min kæreste over alt på jorden dog havde v kun været sammen i næsten 1år da  jeg blev gravid, dreng men der for holder vi stadig sammen og elsker hinanden utrolig højt og nu har vi været sammen i snart 4år

Mira0911 skriver:

Hvordan kan man dog finde på at sige at det er barnets skyld at forældrene går fra hinanden? 

Prøv nu at LÆS inden du skriver...

Ikke for at være streng men jeg oplever ofte at folk læser et "udpluk" af en debat... fordi de ikke gider læse det hele ERGO misforstå de hele lortet... og debatten går hen i mudderkast mm. 

Der er INGEN der siger det er barnets skyld!!!!

Mira0911 skriver:

Sorry har ikke læst hele tråden.... 

Smiler det er det jeg mener... 

soejde84 skriver:

Jeg kan sagtens følge jer alle, som siger at man skal kæmpe for børnene og blive sammen.

MEN - Vores var et ønskebarn, og da vi fik hende havde vi været sammen i lidt over 5 år. De første 3 mdr. gik det super godt, indtil min eksmand skiftede arbejde. Derefter var aldrig hjemme, når han endelig var hjemme, ville han sove længe, se fjernsyn osv. - Alt andet end at tilbringe tid sammen med sin datter. Derudover tilbragte han meget tid udenbys hvor han overnattede ved venner/familier for at kunne tage i byen.

Og når han så var hjemme, diskuterede vi en del. For jeg synes jo at han burde prioritere sin datter højere end byture og det at sove længe/ude. Derudover var vi også i en økonomisk krise pga. min eksmand. Så alt eskalerede simpelthen.

Vi valgte at gå fra hinanden da Emma var ca. 7 mdr. gammel. Det var en beslutning vi var enige om, da vi mente at hun ville være bedre tjent med 2 lykkelige forældre som ikke var sammen i stedet for 2 forældre som er sammen men som skændes hele tiden.

Det var lige den korte version

MorDk skriver:

Smiler det er det jeg mener... 

Skulle liiiiiiiige til at brokke højt..... 

Antonsmor <3 skriver:

Det er aldrig sjovt når sådan en beslutning skal tages, men jeg synes jo at ligemeget hvad grunden er, så skal man fandme kæmpe med næb og klør, og ikke give op, heller ikke selvom det hele ramler. Grunden er sådanset ligemeget, jeg ville bare ud med at jeg synes mange giver alt for let op.

Vi  er helt enige.

Men når man ikke kan kommunikere, når man diskuterer hele tiden, når det kun er den ene part der tager sig af barnet osv., så man man også sige stop på et tidspunkt. Man er fælles om at få barnet, så vil jeg også mene at man er fælles om alt andet - og han man prioriterer ens barn fremfor byture.

soejde84 skriver:

Vi  er helt enige.

Men når man ikke kan kommunikere, når man diskuterer hele tiden, når det kun er den ene part der tager sig af barnet osv., så man man også sige stop på et tidspunkt. Man er fælles om at få barnet, så vil jeg også mene at man er fælles om alt andet - og han man prioriterer ens barn fremfor byture.