Når baby ødelægger parforholdet.

Jeg har på det sidste tænkt meget over, at der tilsyneladende er rigtig mange som går fra kæresten/manden et par måneder efter de har fået et barn sammen.

Jeg er af den, måske gammeldags, holdning, at man ikke får børn før man har været sammen længe, og hvis man har været sammen længe, vil jeg mene at der skal mere end et par måneder til for at forholdet kommer så langt ud at man går fra hinanden.

Jeg mener at man "skylder" barnet at kæmpe for at få det til at fungerer i stedet for at lade forholdet dø på et par måneder !

Så er der nogen der siger "jammen det har gået skævt længe" HVORFOR har man så valgt at få børn sammen, på trods af et ikke fungerende parforhold ?

Jeg har selv været sammen med min kæreste i 6 år og vi har lige fået vores første barn sammen her i februar, jeg kunne ALDRIG finde på at gå fra ham, fordi det er hårdt at blive forældre, før man har givet det en ORDENTLIG chance, for barnets skyld !!

Hvad synes i om denne "sag" ? Er der mange der bare giver op ? eller ?

Antonsmor <3 skriver:

Jeg har på det sidste tænkt meget over, at der tilsyneladende er rigtig mange som går fra kæresten/manden et par måneder efter de har fået et barn sammen.

Jeg er af den, måske gammeldags, holdning, at man ikke får børn før man har været sammen længe, og hvis man har været sammen længe, vil jeg mene at der skal mere end et par måneder til for at forholdet kommer så langt ud at man går fra hinanden.

Jeg mener at man "skylder" barnet at kæmpe for at få det til at fungerer i stedet for at lade forholdet dø på et par måneder !

Så er der nogen der siger "jammen det har gået skævt længe" HVORFOR har man så valgt at få børn sammen, på trods af et ikke fungerende parforhold ?

Jeg har selv været sammen med min kæreste i 6 år og vi har lige fået vores første barn sammen her i februar, jeg kunne ALDRIG finde på at gå fra ham, fordi det er hårdt at blive forældre, før man har givet det en ORDENTLIG chance, for barnets skyld !!

Hvad synes i om denne "sag" ? Er der mange der bare giver op ? eller ?

Jeg har netop tænkt de samme,

Syns også at man hører om mange der bare "giver op".

Jeg kunne ikke drømme  at gå fra min mand(gennem 15 år)

Selvfølgelig har vi haft vores problemer, men vi har Snakket om tingene, Hvis en af har være sure en da, ja så snakker vi om det for Han kan jo ikke læse mine tanker

Jeg høre også om mange der går fra hianden... og jeg synes det er vildt at folk giver så hurtigt op! Det er IKKE kun en dans på roser at få børn! Det er super hårdt! 24 timers "arbejde"

Jeg har dog den mening at et forhold ikke holder bedre bare fordi man har været længere tid sammen. 

Min kæreste og jeg hhavde kun kendt hinanden i 2 måneder før jeg blev gravid. Så vi har stort set ikke lært hinanden at kende helt inden vi jeg blev gravid. MEN vi var begge enige om at blive sammen og få vores søn. Nu venter vi nummer 2. Fordelene ved at få børn tidligt i forholdet ser jeg nu også mange af. Taler jo af erfaring. Vi har stort set kun kendt hinanden hvor jeg var gravid og hvor vi har vores søn. Vi har godt nok ikke haft den ALENE tid  i flere år... og blevet vænnet til kun at være to... (kan I følge mig)?

Det første år er super super hårdt! Men jeg tænker at klarer man det første år sammen som nybagte forældre... så kan man klare meget *S* 

Men vigtigst af alt i forholdet er vel: tillid, ærlighed, respekt og at man elsker hianden og ønsker at være sammen!

 

Undskyld hvis det blev lidt rodet!!

Jeg har selv tænkt det samme. Jeg har kun været sammen med min kæreste i 3 år, og vi har en datter på 18 måneder.
Vi købte hus sidste år, og har forpligtelser på alle måder for hinanden og vores barn. Vi har fået et barn fordi det skulle være os, og det er os.
Det har ikke været på tale at hvis vi gik fra hinanden......

Han kommer fra en kernefamilie, og jeg fra en skilsmisse familie.
Og jeg vil ikke lave de fejl som mine forældre har gjort. Har vi problemer snakker vi om det. Vi valgte at lave en familie for at holde den sammen... Ikke for at splitte den ad senere...

Hvorfor andre ikke kæmper eller arbejder for det aner jeg ikke. Men det er heller ikke mit valg, og jeg skal bestemt ikke gøre mig klog på hvorfor andre tager de beslutninger de gør.

MorDk skriver:

Jeg høre også om mange der går fra hianden... og jeg synes det er vildt at folk giver så hurtigt op! Det er IKKE kun en dans på roser at få børn! Det er super hårdt! 24 timers "arbejde"

Jeg har dog den mening at et forhold ikke holder bedre bare fordi man har været længere tid sammen. 

Min kæreste og jeg hhavde kun kendt hinanden i 2 måneder før jeg blev gravid. Så vi har stort set ikke lært hinanden at kende helt inden vi jeg blev gravid. MEN vi var begge enige om at blive sammen og få vores søn. Nu venter vi nummer 2. Fordelene ved at få børn tidligt i forholdet ser jeg nu også mange af. Taler jo af erfaring. Vi har stort set kun kendt hinanden hvor jeg var gravid og hvor vi har vores søn. Vi har godt nok ikke haft den ALENE tid  i flere år... og blevet vænnet til kun at være to... (kan I følge mig)?

Det første år er super super hårdt! Men jeg tænker at klarer man det første år sammen som nybagte forældre... så kan man klare meget *S* 

Men vigtigst af alt i forholdet er vel: tillid, ærlighed, respekt og at man elsker hianden og ønsker at være sammen!

 

Undskyld hvis det blev lidt rodet!!

helt enig ;-)

..og egentlig kan jeg ikke lide at man siger at "Barnet ødelægger forholdet" For det er jo ikke barnets skyld at man ikke kan sammen, snakker sammen, tackler tingene m.m Det må udelukkende være mors og fars egen skyld!

Altså vi havde været sammen i næsten 6 måneder, da jeg blev gravid.. Og det var planlagt! Og vi fik et barn mere, for et år siden
Her den 4 maj havde vi 5 års dag og d. 4 december har vi 4 års bryllupsdag..
Og VI har kæmpet!! Vi har været sepereret og fandt så sammen igen. Har bygget hus sammen, som vi måtte flytte fra, da vi endelig var færdige med det. Og samtidig med vi var igang, fødte jeg 2,5 måned for tidligt!! Bare et LILLE uddrag af vores liv
Og ja vi er stadig sammen og elsker hinanden mere end nogensinde <3
Vi kommer aldrig til at give op..

Antonsmor <3 skriver:

Jeg har på det sidste tænkt meget over, at der tilsyneladende er rigtig mange som går fra kæresten/manden et par måneder efter de har fået et barn sammen.

Jeg er af den, måske gammeldags, holdning, at man ikke får børn før man har været sammen længe, og hvis man har været sammen længe, vil jeg mene at der skal mere end et par måneder til for at forholdet kommer så langt ud at man går fra hinanden.

Jeg mener at man "skylder" barnet at kæmpe for at få det til at fungerer i stedet for at lade forholdet dø på et par måneder !

Så er der nogen der siger "jammen det har gået skævt længe" HVORFOR har man så valgt at få børn sammen, på trods af et ikke fungerende parforhold ?

Jeg har selv været sammen med min kæreste i 6 år og vi har lige fået vores første barn sammen her i februar, jeg kunne ALDRIG finde på at gå fra ham, fordi det er hårdt at blive forældre, før man har givet det en ORDENTLIG chance, for barnets skyld !!

Hvad synes i om denne "sag" ? Er der mange der bare giver op ? eller ?

kunne ikke være mere enig!

Jeg læste engang, at de fleste par går fra hinanden indenfor det første år efter der er kommer en lille ny og at det tit er grundet hormoner, manglede opmærksomhed og efter fødsels reaktioner. Derfor har mig og kæresten aftalt, at det skal være virkelig slemt, hvis vi skal gå fra hinanden feer første år efter. Og gud hvor var det en god aftale, da jeg gik ned med sorg og sygdom da tøsen kun var tre måneder, vi havde ikke klaret den, hvis vi ikke kunne se en udvej fra det hele. Jeg fik også hjælp med det samme, heldigvis.

Vi har aldrig haft et skide godt forhold, men følelserne for hinanden er så stærke, at de har overvundet så meget allerede. Så har jeg også noget ubalance som gør jeg har rigtig mange humørsvingninger, det eneste der virker, er noget medicin der giver mange bivirkninger, så han står meget igennem den mand og alligevel bliver han

Antonsmor <3 skriver:

Jeg har på det sidste tænkt meget over, at der tilsyneladende er rigtig mange som går fra kæresten/manden et par måneder efter de har fået et barn sammen.

Jeg er af den, måske gammeldags, holdning, at man ikke får børn før man har været sammen længe, og hvis man har været sammen længe, vil jeg mene at der skal mere end et par måneder til for at forholdet kommer så langt ud at man går fra hinanden.

Jeg mener at man "skylder" barnet at kæmpe for at få det til at fungerer i stedet for at lade forholdet dø på et par måneder !

Så er der nogen der siger "jammen det har gået skævt længe" HVORFOR har man så valgt at få børn sammen, på trods af et ikke fungerende parforhold ?

Jeg har selv været sammen med min kæreste i 6 år og vi har lige fået vores første barn sammen her i februar, jeg kunne ALDRIG finde på at gå fra ham, fordi det er hårdt at blive forældre, før man har givet det en ORDENTLIG chance, for barnets skyld !!

Hvad synes i om denne "sag" ? Er der mange der bare giver op ? eller ?

Du har så evigt ret

nu venter jeg barn med min kæreste, og vi har kun været sammen 2 år (ikke planlagt barn)

Men hold kæft hvor kan vi da skændes og blive uvenner, men vi går jo ikke fra hinanden :/

Jeg tænker lidt at de par der går fra hinanden pga et barn, er et par der aldrig har været rigtig meget uenige eller skændtes meget, men at det så kommer med barnet, og så de ikke kan finde ud af at håndtere at være uvenner

Dete r min teori